Save Me

Kapitel 6:

"Kimberly jeg vil gerne blive behandlet men.."Han tøvede. "Men hvad?", spurgte jeg ivrigt.

"Men jeg kan ikke", sagde han ophidset.

"Hvorfor ikke?". Jeg satte mig til rette og forventede en ordentlig lang forklaring. Men det eneste han sagde var: "Nej, Kim. Det går ikke".

Jeg var som frosset til stolen, da lægen kom ind, og sagde at besøgs tiden var ovre. Jeg kiggede bare med kæmpe øjne på Jackson, der så så afslappet og rolig ud i sin store hospitalsseng. Hvad skulle jeg gøre?

Lægen gik ud. Den lille buttede dame regnede nok ikke med, at jeg skulle trækkes ud af kæmpe mænd med muskler på størrelse med basketbolde. Men hvis jeg skal være helt ærlig, var det nok det der skulle til.

"Ikke nok med at du sårer dig selv, så sårer du også alle andre. Min mor har de to sidste dage brugt tiden på at skære i sig selv og græde.." Jackson afbrød mig. "Skærer hun i sig selv?!" "Ja, men selvom det er slemt, er det ikke det, der er pointen. Det jeg ville sige var, at du bliver nødt til at give det en chance til. Du sårer hele din familie og mig og mor. Du bliver nødt til det. For vores skyld". Jeg kiggede på ham med store hundeøjne og mundvigene nedad. "Du har ret". Han drejede sig mod sit lille natbord ved siden af ham og trykkede på en grå knap. Mindst 2 sekunder efter kom den lille buttede dame brasende ind, og spurgte hvad der var sket. Jackson grinte lidt over hendes reaktion. "Hvornår kan jeg blive behandlet?". Damen tog nogle papirer frem og skimmede dem hurtigt igennem. "Imorgen klokken 07.35". Jackson smilede til mig og kiggede derefter på lægen. "Aftale".

Jeg lavede et mærkeligt lille hop, hvilket fik lægen til at kigge på mig. "Var du ikke gået?", spurgte hun med munden løftet i siden på en mærkelig måde. "Jo. Du ser syner". Jeg gik ud af det lille rum med hænderne flagrende foran øjnene.

Ikke sådan som hvis jeg prøvede at få fluer væk. Men som en vandmand. Jeg kan ikke forklare det, men håber du ved hvad jeg mener.

Da jeg satte mig ind i bilen, havde jeg en dejlig følelse i kroppen. Som hvis jeg havde reddet en persons liv. Hvilket jeg på en måde også havde....sååå. Lol

Forfatterens note: Hej allesammen. Undskyld der ikke er kommet særlig meget ud. Har haft den sygeste skrive blokering og anede ikke hvad jeg skulle skrive. Det blev et kort kapitel men jeg regner med at det næste bliver længere. Nu har jeg jo en hel vinterferie hvor jeg kan bruge tid på min bog.

Nårh ja god vinterferie❄️⛄️❤️😱