Save Me

Kapitel 4:

Hun kiggede hurtigt på mig. Jeg kunne se, at hun prøvede at skjule indersiden af underarmen i sin hvide trøje. Det var dumt. Den blev helt rød.
"Hej skat. Hvordan har det gået i skolen?" Hun var god til at skjule det, men jeg kunne fornemme, hvis der var noget, min mor ikke sagde.
"Mor. Hvad er der sket!" Jeg kiggede hende dybt i øjnene. Langsomt blev hendes øjne fyldt med tåre. Da de var helt fyldt, brast hun ud i gråd. Jeg gik over til hende og lagde roligt min hånd på hendes ryg. "Mor vil du ikke nok fortælle mig hvad der er sket?" Sagde jeg med bedende stemme.
"Det er Jackson" sagde min mor og græd endnu mere. Jackson var min mors bedste ven. Min mor og ham havde været bedste venner i 23 år. De mødte hinanden i 5. Klasse og har holdt kontakten siden.
"Han fik for et par måneder siden konstateret knogle kræft. Men han vil ikke behandles. Han har de sidste par år haft det hårdt. Han siger at han gerne vil dø. Ingen kan få ham overtalt." Jeg kiggede trist på fotografiet af mig og Jackson til min konfirmation. Det var det bedste år, siden jeg startede i skole. Jeg havde Sophie, og jeg fortalte min mor og far alt. Vi var så tætte. Men så mistede jeg Sophie, og min far var næsten aldrig hjemme. Jackson kom næsten hver dag og legede med mig. Han gav mig også vildt gode gaver til min fødselsdag.
"Ved du hvem der måske kan få ham overtalt?" Sagde jeg og drejede hovedet, så jeg kunne se hende ordenligt. "Nej. Han ville ikke engang lytte til sin mor!" Nu græd hun helt utrolig meget. Var det mon grunden til, at han ikke havde været her særlig meget de sidste par uger? Var det derfor, at mor havde været lidt deprimeret?
"Mor hvorfor bløder du?" Sagde jeg med opmærksomheden på hendes hvide, eller rettere sagt røde, trøje. Hun stivnede. "Blod? Hvor? Hvad mener du dog?" Sagde min mor og trykkede underarmen tættere ind mod trøjen. "Mor jeg kan altså godt se, at du bløder. Hvad har du lavet?" Sagde jeg.
Da hun ikke sagde en lyd, begyndte jeg at kilde hende. "Stop!" Råbte hun og kunne ikke lade vær med at grine. "Okay okay jeg fortæller det" sagde min mor opgivende. Hun lod sin arm falde tungt ned langs kroppen. Hun satte sig ned og sukkede. "Hvad venter du på. Vis mig det" sagde jeg ivrigt. Hun rakte armen frem mod mig. Indersiden af hendes underarm var fuld af dybe snit og udtværet blod.
"Mor altså"