YOU ARE READING

Save Me

Fanfiction

Hvordan er det, at have en far der er besat af alkohol, en selvskadende mor, en klasse fuld af mobbere og så samtidig være forelsket i sin bedste ven? Ja, det ved den 17 årige Kimberly alt om.

#kærlighed #mobning #niallhoran #onedirection #selvmord

Kapitel 17:

91 6 3

by Zenia_Horan729

by Zenia_Horan729

                                    
                                              Det var fredag. Kun én dag til gallaet. Jeg havde hverken købt kjole eller sko. Faktisk havde jeg ikke forberedt mig på nogen mulig måde. Jeg var begyndt at overveje at tage med. Eftersom jeg havde sagt til Kissie, jeg ville komme, og eftersom Niall kom, følte jeg, at jeg var nødt til det. Ikke fordi jeg havde lyst. Men hvis jeg kunne tilbringe en hel aften sammen med Niall, skulle det nok gå. Med ham følte jeg mig tryg.
Vi havde aftalt at tage der hen sammen. Men hvis jeg kendte Kissie godt nok, vidste jeg, at hun ville gøre alt for at få mig til at blive væk.
                          Mike: Heey Kim
                          Jeg tog fat i min telefon og kiggede på beskeden. Nårh ja. Mike kom også. Hvordan kunne jeg glemme ham?

                          Mig: Hej Mike. Længe siden
Mike: Ja, desværre. Jeg har haft ret travlt. Men nu har jeg tid. Og jeg tænkte lige på dig.
                          Awww. Cutie
                          Mig: Nå, men jeg er da glad for at høre fra dig. Har du snakket med din far?
Mike: Næ. Ikke i lang tid. Hvad med dig?
Mig: Same. Jeg gad godt se ham. Bare fordi det er lang tid siden.
Mike: Jeg ved, hvordan du har det. Skal du noget imorgen?
                          Æhh. Emneskift level: legendarisk
                          Mig: Umiddelbart ikke, ahaha. Du skal vel til det 'åh så vilde' galla?
Mike: HAR DU MØDT MIG? Aldrig.
Mig: Seriøst? Det troede jeg, du skulle.
Mike: Hmmm. Jeg vil gerne faktisk. Men så skal jeg lige spørge dig om noget.
Mig: Hvad så?
Mike: Vil du ikke tage med mig derhen?
Mig: Som. Et par?
Mike: Hvis det er ok med dig...
                          Hvad fuck. MIN VEN Mike har lige inviteret mig til en FEST som ET PAR
                          MIN VEN
                          Mike
                          Mig: Kan jeg tænke over det?
                          Han svarede ikke. Heller ikke efter en time. Var han flov?

                          Der er simpelthen gået alt for lang tid. Og det gør der generelt mellem alle mine kapitler.
                          Jeg har egentlig ikke lyst til at undskylde til sidst i hvert kapitel. I ved efterhånden godt, at jeg er dårlig til at huske det, hihi.
                          Jeg håber, I kunne lide det her (lidt korte) kapitel.
                          Det er vel ikke nogen hemmelighed, at Wattpad ikke er en særlig stor ting i min alder mere. For bare et år siden var Wattpad THE SHIT. Men nu læser jeg ikke særlig meget mere. Og det samme med at skrive.
                          Jeg skriver, hvis jeg får lyst. Kapitlerne bliver kun gode, hvis jeg har lyst til at skrive. Ærlig talt havde jeg ikke lyst til at skrive idag. Derfor er kapitlet trash. Men der sker spændende sager inden længe.
                          Hold ud guys. Jeg har noget fedt, der kommer inden længe. Glæd jer!
                          Knus Z