Save Me

Kapitel 10:

Jeg sprøjtede noget ketchup ud på den åbne burger, og jeg skulle lige til at lægge den syltede agurk på, men jeg stoppede mig selv. Jeg var selv ret træt af at spise cheeseburgere, når jeg var nødt til at fjerne den syltede agurk. Jeg ville spare den næste kunde for besværet og smed lynhurtigt agurken i skraldespanden.

Som en ninja.

Hvis min chef eller nogle af de andre opdagede det, ville jeg blive fyret på stedet. Ikke lige noget jeg var fan af. Især fordi man fik ret gode penge her.
Jeg dryssede lidt løg på og klaskede toppen af burger bollen på. Da kunden havde fået sin mad, havde jeg pause.

Jeg gik om i baglokalet og fandt et æble frem. Mens jeg sad og spiste det, kom min kollega Amber ind. "Hvad så?" spurgte hun og hoppede ned i stolen foran mig. "Ik' så meget" svarede jeg og tog en bid af mit æble. "Du er godt klar over, at du bliver fyret, hvis chefen finder ud af det", sagde Amber og klaskede til min hånd, så æblet faldt ned på gulvet. "Hvad?" spurgte jeg. "Jeg så det godt", sagde hun og blinkede smilende til mig. "Men jeg siger ikke noget".

Det bankede på døren. "Kom ind" hylede Amber. En dreng på cirka 15 år kom ind. Han var høj og meget tynd og havde brunt hår. Han havde en rød og gul kasket på, og på hans trøje var der et navneskilt med skriften 'Eddy'.

"Ehh Kimberly". Jeg nikkede. "Ehh der står en ehhh en e-e-e-en pige derude, og hun vil eh s-s-s-snakke med dig. Hun hedder ehhhhhhhhhhhhhhhh Hidsig", fik han fremstammet. "Hidsig?". Han kløede sig i håret. "Noget i eh den stil" sagde han. "Når men jeg går lige ud og laver pølser", sagde han. Og så var han ellers på vej ud til toilettet.

Mig og Amber sad og grinede lidt, men så rejste jeg mig, så jeg kunne se hvem denne såkaldte Hidsig var.

Da jeg kom ud, blev jeg svimmel, og trængen til at skrige pressede på. Der var ikke nogen 'Hidsig'. Der var en Kissie. Og en Josh og en Sophie og en Sadie og en Mick og en Darrek. Og værst af alt en meget forvirret Niall.

Kissie fik øje på mig. Jeg gik med tunge korte skridt hen til dem. Da Niall fik øje på mig, så han væk. "Hej grimme. Ved du hvad det passer meget godt til dig at arbejde på sådan et klamt sted. Er det her, du har uddannet dig i grimhed?". Jeg svarede ikke. Jeg kiggede bare på Niall. "Er du forelsket i ham, eller er du skeløjet. Klamme fede stodder".

Det slog mig pludselig, at det var første gang, hun havde kaldt mig fed. "Hey fede. Du har bare at give mig en gratis cheeseburger", sagde Mick og kiggede truende på mig. "Men hvis min ch-chef opdager det, vil jeg bli- vil jeg blive fy-fyret". Jeg blev overrasket over at høre min stemme. Mest fordi at jeg ikke sagde særlig meget, når de var i nærheden. "Jeg er sgu da fucking ligeglad med, hvad der sker med dig, jeg skal bare have en gratis cheeseburger".

Jeg sank den kæmpe klump, der havde hobet sig op i min hals mens jeg, med helt stive ben, drejede rundt og rakte ud efter en af cheeseburgerne på hylden. Da Mick havde fået sin cheeseburger, åd han den i en mundfuld.

"Næste gang så fjern den syltede agurk" hvæsede han.

Jeg kiggede hen på Niall med et knust blik. Niall kiggede på mig. Han drejede hovedet hen til Kissie og gav hende et lille klap på ryggen. "Skal vi ikke gå Kiss?". Kissie daskede til sit hår, og så gik de ud.

Endelig kunne jeg slappe af.

Jeg gik ind i baglokalet igen, men et ubehageligt syn kom mig i møde. Amber stod med høretelefoner oppe på bordet og rystede røv. Jeg besluttede, at jeg havde set nok og begyndte derfor at bakke ud af lokalet. Jeg havde bakket to skridt, da jeg pludselig stødte ind i en.

Jeg drejede rundt og stod nu med fjæset inde i en mands bryst. Med frygt for at blive kvalt af hans sved lugt kiggede jeg op og stirrede ind i et par blå øjne. Min chef.

"Kimberly" sagde han.

"Chef" sagde jeg, med en stemme der mest af alt lød som en mus.

Et smil bredte sig i hans ansigt, og pludselig udbrød han højt "iiiiiiiiiiiihhhhhhh jeg elsker mit liv! Hvordan har min yndlingsarbejder det? ". Han omfavnede mig, løftede mig op og svingede mig til siderne.

Jeg blev så chokeret. Specielt fordi han altid var sur, og fordi det altid lignede, at han lige var blevet slået i hovedet med en sur, lugtende, gammel vagina.

Bag ham kom en af dem ved kassen. Hun stod og lavede et underligt tegn. Det lignede at hun røg, men så pegede hun på min chef og først der gik det op for mig, at min chef lige havde røget hash.

Taget stoffer.

You know.

Jeg vred mig ud af hans greb og bakkede to skridt.

"Nå Kimberla. Jeg skal ud og fange nogle måner. Men jeg kommer tilbage, så snart blasbien har grædt færdigt. Okay?". Jeg kiggede skræmt på ham. "Klart".

➖➖➖➖➖➖➖➖➖

På vejen hjem tænkte jeg meget på det med Niall. Jeg ville så gerne være venner med ham. Han var den eneste, der nogensinde havde vist interesse for mig. Tanken om at han ville droppe mig frem for Kissie, åd mig op indefra. Det ødelagde alting, at hun skulle være sådan. Jeg hadede hende. Men jeg kunne ikke sige fra. Selvom jeg prøvede, ville ordene bare ikke ud. Jeg kunne sætte dem sammen i mit hoved. Men uanset hvad så blev de derinde. De ville ikke ud.

På en måde fik Niall mig til at føle mig stærkere. Han gav mig lysten til at kæmpe videre. Han kan sige fra over for hende. Uden ham ville jeg ikke kunne klare mig. Også selvom jeg kun havde kendt ham i et par dage.

Da jeg kom hjem, var døren låst, hvilket undrede mig en del, for min mor var altid hjemme, når jeg havde været på arbejde. Jeg besluttede, at jeg ikke ville tænke mere over det.

Da jeg trådte ind i huset, lugtede der underligt. Der lugtede af brændt plastik. Jeg gik ud på badeværelset og ind på min mors værelse.

Intet.

Jeg løb ind på mit værelse og kiggede. Men det så ikke ud, som da jeg forlod det. Der var støvet af vasket gulv pudset vinduer og ryddet fuldstændig op. Jeg havde fået en ny seng, og mine ting var blevet flyttet rundt. Men heldigvis var det mit drømmeværelse, jeg stod i (kig på billedet).

Det gik op for mig at, jeg nok skulle finde ud af, hvad den lugt der var.

Jeg stod i 5 sekunder og beundrede mit værelse, inden jeg spurtede ned af trappen og rundt i huset for at finde ud af, hvad den underlige lugt var.

Jeg endte ude i køkkenet, og jeg skyndte mig at åbne ovnen. Lugten blev meget kraftigere. Der lå en lyseblå klat på en bradepande. Der kom grå væske ud. Jeg tog bradepanden ud og lagde den på køkkenbordet. Min mor havde skrevet en sedl.

"Hej skat.

Jeg er taget over og handle. Husk at tjekke om du har lukket hoveddøren helt. Der er et eller andet galt med den. Din aftensmad er i ovnen. Du kan bare tage den ud, når du kommer. Elsker dig <3

Mor"

Jeg skævede til den blå klat. Jeg grinede lidt.

Typisk min mor at skrue aaaaalt for meget op på ovnen.

Heldigvis var jeg ikke sulten. Jeg havde faktisk ondt i maven. Det med Niall lå som en tung klump i min mave, og det gav mig kvalme.

Jeg måtte seriøst til at tage mig sammen.

😭😭😭😭😭
Aldrig nogensinde har jeg været så længe om at opdatere og jeg er SÅ ked af det.

Der har været rigtig mange ting her de sidste par måneder som har gjort at jeg ikke har haft lysten til at skrive videre.

Mest med familien men også noget med mig selv.

Men jeg vender stærkt tilbage! Her er et langt kapitel som jeg har lagt mange kræfter i at lave. Håber i kan lide det og at i stadig vil følge med da det kun giver mig lysten til at skrive videre.

Og forresten. Hvad syntes i om 1D's nye sang? Jeg er selv helt forelsket i den! Hvis i ikke allerede har hørt den så hedder den Drag Me Down og i kan høre den på Spotify.

God dag til jer❤️