Imperfect? I Don't Know Anymore...

Kapitel 2.

Justins POV.

For at sige det med pæne ord, så var min verden gået i stå, siden Willow slog op med mig. Jeg var ikke til at arbejde med, og Alfredo havde flere gange bedt mig om at mande mig op, men jeg kunne ikke. Jeg savnede hende virkelig meget, og jeg fik virkelig ondt i mit hjerte af at tænke på hende. Hun betød alt, og det vil hun altid gøre.

Det var omkring to måneder siden, at hun rejste tilbage til London, så to hele måneder uden hende, havde jeg overlevet. Det var dog ikke med rent smil, samt glæde i alt - nej, det var det stik modsatte. Jeg kunne ikke engang beskrive mit savn ordentligt, for der var alt for meget, som jeg savnede ved hende.

Hendes brune øjne, man kunne smelte i. Hendes skæve smil, samt det lille smilehul hun havde, som man bare havde lyst til at begrave sine fingre i. Hendes krop, som bare var så seriøst charmerende og tiltrækkende. Jeg savnede at høre hendes grin, hvor det var mig der var grunden til det.

Tjaa, jeg kunne godt bruge en Willow Reed i mit liv.

Jeg sukkede irriteret.

Jeg burde glemme hende. Det var forhelvede to måneder siden, at vi var sammen og alligevel overtog hun mine tanker. Hvad snakkede jeg overhovedet om? Jeg burde ikke glemme hende. Jeg burde blive ved med at tænke på hende, kæmpe for hende, finde hende - og jeg havde endda chancen for det. Jeg var taget med Alfredo, Chaz, Ryan, Kenny, Moshe, Lil'twist og Lil'za til London. Vi var altså en del der var taget afsted, og der ville helt sikkert komme mange flere, eftersom at min tyve års fødselsdag skulle holdes i London. Vi havde lejet et helt hotel, hvor vi skulle feste, samt hvor alle langt rejsende gæster kunne overnatte. Ikke særlig fedt, at skulle ud at flyve klokken lort om natten - eller om morgenen, mens man var pløre fuld. Flere andre berømtheder kom til min fødselsdag, men vi vidste vist alle sammen godt, hvem jeg helst ville dukke op. Dog vidste jeg, at mine fantasier aldrig ville blive til virkelighed.

Men sådan var livet vel?

Jeg havde da fået stalket hende - ret meget faktisk - og det gav mig kun et smil på læben, da jeg fandt ud af, at hende og Adam IKKE var sammen. Han skulle virkelig ikke føle sig bedre bare fordi, at ham og Willow boede i samme by.

"JB, er du klar?" spurgte Kenny med et stort smil rettet mod mig. "Yup, i'm comming," svarede jeg hurtigt og greb fat i min mobil, inden jeg fulgte efter den store flok. Vi boede allerede på hotellet, selvom der stadig var to dage til festen.

På den ene side glædede jeg mig utroligt meget, mens jeg på den anden side, hellere ville sidde for mig selv og se fjernsyn.

"Aye Justin," lød det fra Lil'twist, der pludseligt viftede en hånd foran mit ansigt. Jeg blinkede et par gange og sendte ham et undskyldende smil. "Sorry Bro, jeg stod i min egen verden," forklarede jeg med et lille grin, inden jeg kiggede over mod døren, hvor nogle enkelte politivagter stod. Der var ikke ret mange fans, der havde opdaget os, og selvom jeg virkelig gerne ville hilse på dem der stod der ude, ville jeg bare ikke risikere, at alle pludselig fandt ud af det.

Jeg kiggede over på Ryan og Alfredo, der stod og snakkede, men lige så snart jeg kiggede derover, stoppede de med at snakke og kiggede hemmelighedsfuldt på mig. Jeg rynkede brynene og mumlede et 'what', dog ignorerede jeg dem tilsidst.

En hemmelighed var en hemmelighed - that's it.

Vi var på vej for at tjekke byen ud, selvom jeg havde været her mange gange før. Ja, faktisk skulle vi i London eye. Jeg havde selvfølgelig været deroppe før, men jeg ville skam gerne med igen. Jeg fulgte efter de andre ud af bagdøren, og overraskende nok, var der ingen der opdagede os overhovedet - men det skulle nok komme, det vidste jeg trods alt godt.