Imperfect? I Don't Know Anymore...

Kapitel 7.

Willows POV.

"Her var smukt. Virkelig smukt. Som en drøm, der aldrig ville til virkelighed - men det her var virkelighed. Den grønne eng var lyst op af dens mange farver fra de forskellige blomster, samt den grønne plæne. Himlen var blå, men med nogle enkelte hvide skyer. Det var varmt, men ikke for varmt. Det følelses virkelig som om, at det hele var for perfekt. Men jeg nød det.

Jeg drejede en gang rundt og så ham betragte mig. Jeg fniste en smule genert og lod hans hæse grin trænge ind gennem mine ører. Jeg gik drillende over til ham og væltede ham ned i græsset, og jeg var hundrede procent sikker på, at hans hvide t-shirt blev beskidt, men det var fuldstændig ligegyldigt.

Jeg satte mig drillende på hans mave og kiggede direkte ind i hans varme, brune øjne. Et smil gled ned over hans læber, da jeg ikke kunne lade være med at stirre ind i hans øjne. Jeg rødmede svagt.

De var bare så smukke, så... fortryllende. Man kunne bare stirre ind i dem hele dagen og hele natten.

"Hvad så babe?"grinte han og lagde begge hænder på mine balder og løftede mig lidt op mod hans bryst. "Hmm, ja hvad så?" svarede jeg med et spørgsmål og lændede mig lidt ned mod ham. "Jeg har savnet dig," tilføjede jeg med et ærligt smil. "Jeg har savnet dig," sagde han og lagde sin højre hånd på min kind.

"Og kys mig så," sagde han med stoneface, hvilket fik mig til at grine, inden jeg lændede mig ned og pressede mine læber mod hans.

Jeg elskede hans læber. De havde en svag rosa farve. De var bløde, varme og jeg elskede at kysse på dem.

Jeg trak mig lidt fra ham og flyttede mig fra ham. Jeg satte mig ved siden af ham, og kiggede ned i græsset. Han satte sig op og lagde armene om mig bagfra. Jeg lændede mig hoved lidt tilbage, så det hvilede på hans skulder.

"Jeg elsker dig, Wills," hviskede han mod mit øre og kyssede mig stille i nakken. Jeg var solgt, han var så perfekt, at man kunne ikke andet end at elske ham.

"Jeg elsker også dig, Justin." "

Jeg nærmest fløj op at sidde . Mit hjerte bankede hårdt og ullideligt mod mit bryst så det dunkede. Jeg kunne mærke sveden løbe ned ad min pande, samt den sved min krop var badet ind i. Jeg skubbede dynen væk fra mig og sukkede hårdt. Jeg lændede mig op af væggen og kiggede rundt i det mørke værelse.

Hvad var det for en drøm?

Jeg rejste mig op fra sengen af og bevægede mig over mod mit store vindue, der fyldte en pæn del af min væg. Jeg åbnede døren og trådte ud på den lille altan, der hørte til værelset. Det regnede ikke, men her var ret køligt og det blæste.

Jeg gik ind på værelset igen og løftede min dyne op, for at bære den ud på altanen, hvor jeg lagde den op af væggen, så jeg kunne sidde der, uden at begynde at fryse.

Jeg var kun iført undertøj, samt en af Justins gamle t-shirts. Det var efterhånden det jeg elskede mest at have på. Jeg følte mig så tryg, når jeg havde den på.

Jeg kiggede udover vores have og over mod vores naboer. Deres hus lå godt lidt væk, da vores have var forholdsvis stor. Her var helt mørkt, udover de lygtepæle der stod på nogle stiger, samt dem på vejene. Månen var fremme, men den lyste knap nok. Der var ikke fuldmåne.

Jeg låste min mobil op og kiggede på klokken.

02:58.

Jeg sukkede lavt og gik ind på twitter. Jeg kunne alligevel ikke sove, så fuck det. Dog var siden ikke så aktiv, så jeg lukkede den ned igen.

Min hjerne kørte på fuldskrue og jeg var forvirret. Hvad var grunden til min drøm? Var det min underbevidsthed, der følte for at komme frem eller hvad? Jeg savnede selvfølgelig Justin, det kunne enhver regne ud. Men hvorfor var han i mine drømme?

Jeg overvejede kraftigt at skrive til ham, selvom klokken ikke var mere end tre om natten. Han ville sikkert alligevel først se det i morgen, så jeg havde intet at miste. Jeg havde allerede mistet det meste.

"Justin, jeg er virkelig ked af det! Jeg savner dig og jeg beklager, at jeg skriver på dette tidspunkt, men jeg har nogle.... underlige tanker som du hele tiden er i. Når du vågner, så ring til mig! Jeg vil høre din stemme og føle dit smil gennem telefonen. Jeg er ked af alting og jeg vil gerne starte forfra med dig. Jeg vil tilbage til den tid i Canada. Jeg elsker dig" - Willow.

Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, da jeg var nogle få milimeter fra at trykke send. Jeg tog en dyb indåndig og trykkede send. Det var underligt, men det var faktisk rart, at fortælle ham, at jeg savnede ham. For det var sandheden.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke blev bange, da min mobil pludselig bibbede og jeg havde fået en besked fra Justin. Havde jeg vækket ham eller hvad han allerede vågen?

"Jeg savner også dig, Willow. Lad være med at være ked af det, okay? Kan jeg ringe nu? Jeg elsker også dig."

Jeg tøvede ikke et sekund, inden jeg tastede hans nummer ind og ringede ham op. Der gik nogle enkelte sekunder, inden jeg kunne høre hans stemme, hvilket beroligede mig meget.

"Hey Justin," sagde jeg stille og ventede på at høre hans stemme endnu engang. Jeg havde virkelig savnet den
"Willow, er du hjemme lige nu?" spurgte han mig om, hvilket fik mig til at rynke mine bryn.

Bitch nej, jeg er i Phoenix?

"Ja, jeg er hjemme," svarede jeg ham. "Okay, så kommer jeg altså hjem til dig," sagde han og et lavt grin forlod mine læber.
"Okay, jeg sidder i baghaven, så bare gå derom," sagde jeg til ham, mens et smil var mine læber. "Okay babe."

Jeg rejste mig op fra min ellers vildt dejlige siddeplads og bevægede mig ind på mit værelse, hvor jeg fandt et par fodboldshorts.

Jeg tog min dyne med ned i vores baghave, hvor jeg smed den i vores hængekøje, hvorefter jeg lagde mig ovenpå.

Der gik ikke lang tid, før jeg kunne skimte en skygge i mørket, og jeg vidste med det samme at det var Justin. Han havde en grå hættetrøje på, samt en cowboyjakke uden over. Hans hætte fra tøjen var trukket op over hans hoved, hvor der var en cap på. Han skulle vel gemme sig fra de papz, der var fremme om natten?

Nu tættere på han kom, nu tydligere kunne jeg se de sorte solbriller, der sad over hans næse og dækkede hans øjne. Idiot man - her var sgu da kulsort? Ahahah.

"Willow?" hans stemme lød lige ved siden af mig, hvilket fik mig til at kigge op på ham. Jeg rejste mig fra hægekøjen af og krøb tæerne lidt sammen, da jeg fik kolde fødder af de kolde fliser. Det var virkelig dumt af mig, og undlade mine strømper.

"Fryser du ikke?" spurgte han med et undrende smil.
"Kun mine fødder," svarede jeg med et grin og satte mig i hængekøjen igen. Han satte sig ved siden af mig med et skævt smil.

"Har du sovet herude?" spurgte han og fniste lidt, hvilket fremkaldte et stort smil på mine læber, inden jeg rystede på hovedet.
"Jeg havde en.....drøm og kunne ikke sove mere," fnes jeg, da det lød virkelig latterligt. "Hvad handlede din drøm om?" spurgte han.

Han spurgte meget i nat, ahaha.

"Os," svarede jeg kort og præcist. "Uddyb den babe," grinte han og kiggede mig direkte i øjnene, hvilket gjorde mig en smule nervøs og så alligevel ikke. Hans øjne var virkelig dejlige at kigge ind i.

"Vi var på den her mark, og der var så perfekt og roligt. Der var kun os to. Vi lå i græsset og snakkede sammen, og var bare helt..... rolige og os selv," fortalte jeg stille, mens mit blik låste sig fast i jorden.
"Jeg savner dig Willow, sådan savner at vi er sammen," sagde han, hvilket overraskede mig lidt, men jeg var glad for det.

"Kys mig."

Der gik ikke mange sekunder før han opfattede, hvad jeg sagde og lagde sine læber på mine. Jeg lavede begge mine hænder om hans nakke og satte mig på hans skød. Hans hænder hvilede om min talje, så jeg ikke skulle falde ned på jorden. Jeg åbnede min mund let og lod hans tunge komme ind. Vi snavede og vi lagde begge mere passion i det.

"Fuck," hviskede jeg og åbnede øjnene. Han kiggede op på mig og så lidt spørgende ud.

"Jeg har savnet dig as fuck Jus," mumlede jeg og lagde mine læber på hans igen. Mine ord var oprigtige. Jeg havde virkelig savnet ham as fuck. Han betød fucking alt for mig, og det ville han altid gøre - no matter what.