Imperfect? I Don't Know Anymore...

Kapitel 10.

Justins POV.

Mit hoved dunkede og jeg var øm i kroppen. Jeg fortrød altid, at jeg gjorde det, når jeg vågnede. Selvom jeg gerne ville stoppe, så kunne jeg ikke. Det var som om, at det havde besat min krop. Sandheden var vel bare, at jeg var blevet afhængig. Afhængig af hash.

Et støn fløj ud af min mund og jeg vendte mig om i sengen, så jeg lå og kiggede ned i min hovedpude. Et par bank lød på døren og lidt efter trådte min far ind af den. Han sendte mig et stille smil, og bare ved at kigge på hans ansigt, kunne jeg se, at der var noget galt.

"Hvad så?" mumlede jeg hæst og kneb mine øjne lidt sammen. "Hvis du vil blive sammen med Willow, så tror jeg, at du skal stoppe med at ryge Justin," sagde han og kiggede gennemtrængende på mig. "Hvorfor? Hun ved ingenting alligevel," sagde jeg lavt og satte mig lidt op i sengen. "Hun var her i går og ville snakke med dig. Hun virkede lidt ked af det," forklarede han, hvilket fik en skyldfølelse til at skylle ind over mig. "Snakkede du med hende?" spurgte jeg ham om, og satte mig helt op. "Ja, kun lige kort. Jeg bedte hende faktisk om at gå hjem, da jeg ikke synes, at hun skulle se dig sådan der."

Jeg sukkede højlydt og trillede ud af sengen, og rejste mig hurtigt op. Desværre for hurtigt, for det hele blev pludseligt sort og jeg landede på gulvet.

Min fars grin lød i rummet, hvilket gav mig hovedpine, da jeg havde virkelig ondt i hovedet. Jeg rejste mig stille op og slappede af i kroppen, inden jeg bevægede mig rundt i værelset.

"Jeg tager over til hende nu så," sagde jeg og hev en trøje over hovedet. "Vent lige en time, du er helt wasted," sagde han, inden han forlod værelset. Jeg sukkede endnu engang og kiggede mig selv i spejlet.

Min far havde ret. Jeg skulle nok lige vente lidt, inden jeg tog over til hende. Specielt, hvis hun var ked af det, og ikke brød sig om at jeg røg - så var det nok ikke en god idé, at tage derover nu. Mine øjne var helt røde, og jeg så egentlig bare død ud.

**

"Aye JB, hvor skal du hen?" råbte Twist efter mig. Jeg stoppede op og kiggede over på ham. "Bare over til Willow," svarede jeg med et skævt smil. "Vil du have en med?" spurgte han smøret og holdte en joint frem. Jeg rystede på hovedet, "det er faktisk det, jeg skal snakke med Willow om," svarede jeg ham og vendte ryggen til ham. "Bro, er du blevet helt kæreste kedelig eller hvad?" spurgte han mig grinende om. Jeg rystede på hovedet og fortsatte ud af bagdøren, og videre om til den bil, vi havde lejet. Jeg havde jo ikke min egen, eftersom vi var fløjet til London.

Jeg parkerede bilen oppe i Willow's indkørsel, selvom det egentlig var hendes forældres. Jeg steg ud af bilen og smækkede døren, inden jeg bevægede mig op til huset og bankede på døren.

"Hey Justin," lød det pludseligt fra Nathan, der stod i døren. "Aye man, er Willow her?" spurgte jeg ham om. Han nikkede hurtigt. "Ovenpå," svarede han, inden han forsvandt væk fra døren af.

Jeg lukkede døren efter mig og placerede mine sko på den store måtte. Jeg løb bare direkte op af trapperne og ind på Willow's værelse. Hun sad på sin seng med ryggen til døren og kiggede ned. Jeg bevægede mig hen mod hende og lagde armene om hende bagfra. Hun gispede højt, hvilket fik mig til at smile bredt.

"Hey babe," mumlede jeg ved hendes øre og kyssede hende blidt i nakken. "Justin," grinte hun og kastede noget ned på gulvet. Jeg tror det var en bog, men jeg var ikke helt sikker. Hun stod pludselig med fronten mod mig og kastede sig ned over mig, så jeg faldt tilbage i sengen med hende ovenpå mig.

"Jeg har savnet dig," mumlede jeg og lagde sit hoved på mit bryst. "Jeg har ikke været væk, men okay. Jeg har også savnet dig," sagde jeg og kørte mine hænder ned af hendes krop og lod dem hvile på hendes bagdel.

"Hvad lavede du egentlig i går?" spurgte hun pludseligt, hvilket fik mig til at sukke lydløst. "Jeg røg lidt og var blevet ret fuld," forklarede jeg hende, hvilket fik hende til at sukke. "Hvad røg du?" spurgte hun og kiggede undrende på mig. " Cigaretter...... og en smule hash."

Hun kiggede en smule trist på mig, men sendte mig dog et lille smil, hvilket bare gjorde mig forvirret. "Hvorfor gør du det Justin?" spurgte hun og kørte en finger henover min kind. "Jeg er blevet en smule afhængig, ligesom du er af Gossip Girl," svarede jeg med et drillende smil, hvilket fik hende til at grine. "Hvordan er du blevet afhængig?"

"Jeg havde det lidt svært efter, at du var rejst tilbage til London dengang i Canada, og jeg havde brug for noget at distrahere mig selv med," svarede jeg hende ærligt, hvilket gav hende tårer i øjnene.

Smart Justin, virkelig smart.

"Åh Justin, jeg er så ked af det, det er min skyld det hele," hulkede hun og svang armene om min hals. "Nej baby, det er det ikke," sagde jeg til hende og aede hende på ryggen.

**

Willows POV.

"Across the ocean, across the sea,
starting to forget the way you look at me now,
over the mountains, across the sky,
need to see your face, i need to look in your eyes.

Through the storm and through the clouds,
bumps on the road and upside down now,
i know it's hard, babe, to sleep at night,
don't you worry.
because everything's gonna be alright."

Jeg sad og betragtede Justin, der sad og sang. Hans stemme var hæs og jeg elskede den virkelig. Han sang forfærdelig godt, og det gav mig ro i hele kroppen, når han sang. Jeg smilede skævt til ham, og lyttede bare til resten af teksten.

Da han var færdig med at synge sangen, lagde jeg mine arme om ham og hvile mit hoved på hans skulder.

"Du synger fantastisk Jus, jeg aner ikke hvor mange gange jeg har sagt, men holy shit," sagde jeg og kyssede ham på halsen. Han grinte lavt og smilede stort til mig. "Du har sagt det mange gange baby, men tak," smilede han og lagde sine læber på mine. Jeg lagde lidt mere passion i kysset og åbnede min mund let, så hans tunge kunne komme ind. Han lændede sig tilbage i sengen og jeg fulgte hurtigt med ham, så jeg lå på hans mave.

Han fik på en underlig måde vendt os om, så han lå øverst, men jeg havde intet imod det. Jeg grinte drillende, da hans arme gav efter og han landede ned på mig. Det gjorde ikke ondt overhovedet, men det så ret sjovt ud.

"Gjorde det ikke ondt? Hvorfor griner du?" spurgte han undrende. "Det gjorde ikke ondt din knold," svarede jeg og prøvede at holde mit grin inde, men jeg kunne ikke. Det var grunden til, at jeg måtte flytte mig og rejse mig op, fordi jeg fik sådan et stort grineflip.

"Hvad har du taget?" spurgte han drillende og kiggede over på mig. Jeg trak på skuldrene og tog en dyb indånding. Jeg satte mig på sengekanten ved siden af ham igen og smilede svagt.

Et lille gisp forlod mine læber, da min mobil pludselig begyndte at ringe. Sig mig, havde jeg nu fået venner? Lol, jeg er så ensom, ahhaha.

Et ukendt nummer lyste på skærmen, men jeg kendte det godt. Jeg havde set det mange gange før, og jeg kunne det endda i hovedet.

Jeg kiggede over på Justin, der kiggede undrende på mig, inden jeg kørte min finger hen over skærmen og tog mobilen op til øret.

"Hej Adam."