Imperfect? I Don't Know Anymore...

Kapitel 19.

Willows POV.

"Tag med mig til Los Angeles Babe."

Jeg kiggede næsten forfærdet på Justin, da han kom med forslaget om, at jeg skulle tage med ham til LA.

Jeg kunne ikke helt finde ud af hvordan mit ansigtsudtryk så ud, men jeg kunne fortælle, at jeg var overrasket.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg tænkte om det, og egentlig ville jeg hellere end gerne flytte til USA sammen med Justin. Det var bare sådan, at jeg havde mine venner og veninder i London. Mit liv var i London og det havde det altid været. Jeg elskede dog også Canada, men London var bare meget bedre og det slog alt.

"Hvad siger du babe?" spurgte Justin mig om. Jeg stod stadig med armene om hans nakke, så jeg slap ham langsomt og trådte lidt væk fra ham. "Jeg ved det ikke helt," svarede jeg ærligt. "Jeg vil hellere end gerne flytte med dig Justin, men jeg er bare nervøs for, hvad der skal ske med London," tilføjede jeg, og han sendte mig et skævt smil.

"Hvad mener du helt præcist med, at du er nervøs for hvad der sker med London?" spurgte han mig undrende om. "Alle mine bedstevenner bor her, det meste af min familie gør også. Det meste af mit liv er i London, mens den anden halvdel bor i LA," fortalte jeg ham, og han nikkede forstående.

Jeg vidste ikke om han forstod, at han var dét liv, der boede i LA, men jeg håbede at han forstod det.

"Du kan bare tænke over det babe," sagde han med et sødt smil. Jeg nikkede og smilede taknemmeligt.

"Og så skylder du mig stadig sex," sagde han med et grin. Jeg himlede med øjnene og gik hen og lagde mine arme om hans nakke.

"Så lad os gøre det nu," sagde jeg og kyssede hans kæbe og hans jawline. "Will, dine forældre," mumlede jeg og han holdte sine hænder på min numse. "Åh hold dog op! Hvis vi vil have sex nu, så kan de smutte ud af huset," sagde jeg til ham og kørte mine hænder ned ad hans mave og hev hans trøje over hovedet på ham.

"Du beder selv om det," sagde han og skubbede mig over på sengen. Jeg faldt bagover og landede blødt i sengen. Han grinte svagt af mig, og gik over og låste døren. Han bevægede sig over mod mig, og smed sine bukser inden. Jeg hev selv min t-shirt over hovedet, hvorefter jeg betragtede ham komme gående over mod mig.

**

Regnen bankede mod vinduerne, og selvom det vækkede mig, kunne jeg ikke lade være med at smile. Regn beroligede mig. Jeg ville helst ikke indrømme det, men det beroligede mig næsten mere end Justin kunne. Så var det altså voldsomt.

Jeg slog øjnene helt op og satte på op i sengen. Jeg gabte højlydt og svang benene ud over sengekanten. Jeg rejste mig op og traskede dovent ned af trapperne, og gik videre ind i køkkenet.

Min mor og Nathan sad ved køkkenbordet og spiste, mens de førte en samtale. "Godmorgen."sagde jeg en smule træt. "Godmorgen Willow," sagde min mor, uden at skænke mig et eneste blik. "Hvor er far?" spurgte jeg, nok mest hentydet til Nathan. "Arbejde."

"Er du stadig sur?" Jeg kunne virkelig ikke lade være med at spørge min mor, og hun kiggede bare dumt på mig. "Jeg synes bare, at du er for gammel til den slags i min stue, og så er du alt for ung til at gøre noget så upassende," svarede hun og jeg rynkede sine bryn.

Hvad fanden mente hun?
Var jeg for ung eller for gammel?

"Hvad mener du?" spurgte jeg hende undrende om. "Jeg synes, at du er for gammel til at have samleje i min sofa, og du er i det hele taget for ung til overhovedet at have samleje," svarede hun og jeg forstod det bedre denne gang. "Ehm mor, du ved godt, at jeg mistede min mødom da jeg var seksten, ikke?" spurgte jeg hende akavet om.

Det var tre år siden, og Justin var den første, som jeg var i seng sammen med.
Ret ironisk, faktisk.

Hun lavede nogle forfærdet øjne og stirrede direkte flovt på mig.

"Du er da heller ikke andet end en billig luder, der knalder til højre og venstre," sagde hun stramt og rejste sig op fra bordet. Nathan tabte sin gaffel ned i sin tallerken fuld af æg og bacon, så det gav en rungede lyd i køkkenet. Nahtan kiggede hurtigt over på mig, og da han kendte mig bedre end bedst, kunne han se at hendes ord sårede mig.

"Hør her, Many. Du fortjener ikke engang at blive kaldt mor, for du har været alt andet end en mor for mig! Jeg fatter ikke hvordan du kan leve med dig selv?!" råbte jeg højt og rejste mig hurtigt op, så stolen væltede bagover ned på gulvet. "Du er sådan en fucking klam, pålidelig bitch og jeg fatter virkelig ikke hvordan fanden far kan leve med dig!" tilføjede jeg hurtigt, og jeg råbte næsten. "Du ender alene en dag, og jeg kan kun glæde mig til det, for så kan jeg sidde og grine af dig," sagde jeg og forsvandt ud af køkkenet og op på mit værelse.

Jeg satte mig irriteret på min seng, men rejste mig hurtigt op igen. Jeg havde brug for et koldt bad, til at køle min vrede lidt ned. Derfor gik jeg direkte ud på mit badeværelse og smed mit tøj.
Jeg tændte for vandet og skruede ned for varmen, så vandet blev helt koldt.

Jeg gispede forskrækket, da det var utroligt koldt, men jeg ignorerede det og begyndte at vaske mit hår. Jeg skyllede shampooen ud og erstattede den med balsam.

Da jeg var færdig med badet, snoede jeg et håndklæde om mit hår, så det kunne tørre. Jeg tog et par joggingbukser på og en løs tank top på. Hundrede procent afslapnings tøj.

Jeg fik øje på min iPhone, som lå på mit natbord. Jeg greb fat i den og smed mig tungt på min seng. Jeg låste den op og tastede Justins nummer.

Han tog den ikke, og det gjorde mig egentlig en smule irriteret. Dog ringede han mig op, like fire sekunder efter.

"Hey," mumlede jeg ind i telefonen. "Sorry bebs, jeg var ikke lige i nærheden af min mobil, og da Chaz råbte at den ringede, løb jeg alt jeg overhovedet kunne, men jeg nåde det ikke," forklarede han og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham.

"Hvorfor griner du?" spurgte han mig undrende om. "Du er bare sød Jus," svarede jeg ham roligt. "I lige måde bebs, men hvorfor ringede du egentlig?" spurgte han, og jeg sukkede højt. "Jeg har tænkt over noget du engang sagde," svarede jeg ham. "Hvad har du tænkt over?" spurgte han mig om. Han lød virkelig nervøs, og det var sødt at høre, når han var nervøs.

"Du nævnte engang noget om, at jeg kunne flytte med dig til Los Angeles," sagde jeg og jeg kunne med det samme høre, at han smilede. "Er det gode nyheder?" spurgte han med smil i stemmen. "Meget gode nyheder Justin."