Imperfect? I Don't Know Anymore...

Kapitel 4.

Justins POV.

Jeg sukkede svagt, da nogle af de andre var kørt efter McDonalds. Jeg ville ikke med, da det bragte minder frem. Ja, selv McDonalds fik mig til at tænke på Willow. Det var helt sygt. Hun var i mine tanker konstant, og selvom de ikke burde, kunne jeg ikke få dem væk. Jeg savnede hende virkelig, selvfølgelig gjorde jeg det. Mere og mere for hver dag der gik. Det var ulideligt.

Vi havde jo lejet hele hotellet, så der var kun folk som arbejdede, plus nogle af mine venner. Men heller ej dem, kunne muntre mig op. Jeg følte mig virkelig langt nede og jeg følte virkelig, at jeg havde ramt bunden.

Jeg sad med min mobil i hånden, og endnu engang strejfede tanken om at ringe til hende mig. Men nej. Jeg gjorde det ikke. I stedet var jeg ynkelig og åbnede min twitter. Jeg skulle se om hun havde tweetet noget her på det seneste.

Det havde hun.

En del faktisk. Mine øjne gled ned over siden, og det gjorde faktisk ret ondt at læse.
@kiddosbelieber havde skrevet "missing the happy justin is hard bc i can't live without his smile".
Jeg fulgte hende. Pigens tweet sårede mig, men jeg valgte alligevel at følge hende. Bare fordi mit smil var væk, behøvede hendes vel ikke at være det samme.

Mine øjne gled videre ned over Willow's profil og så jeg hun havde skrevet en kommentar til tweeten. "same" stod der. Intet andet.

Hun savnede mig. Jeg savnede hende. Men alligevel var der ingen af os, der skabte kontakt igen. Det gjorde mig skør.

"Aýe JB?" Ryans stemme lød fra den anden side af døren, hvor han bankede på.
"Døren er åben," råbte jeg til ham, da jeg ikke orkede at gå hen og åbne. "Hvad laver du?" spurgte han undrende og lukkede døren efter sig.

"Ikke noget," svarede jeg med en hæs mumlen. Han sukkede lavt.
"Tænker du på hende?" spurgte han forsigtigt, som om han var bange for min reaktion, hvis han nævnte hendes navn. Jeg nikkede langsomt og lod mit blik fange gulvet, hvor det blev.

"Du skal så meget drikkes under bordet til din fest, så du kommer på andre tanker bro."

Willows POV.

"Skal jeg virkelig have kjole på?" spurgte jeg Naomi med et grin, da hun hev mig med ind i endnu en butik. "Yup," svarede hun og fniste.

Vi havde været ude og shoppe i godt og vel en halv time, og jeg var allerede ved at dø. Jeg hadede, og lad mig lige understrege hadede, at shoppe. Det var noget af det værste på jorden.

Indtil videre var det kun Naomi, der havde fundet de sko, som hun skulle have på til Justins fødselsdag. Efter at jeg havde fået hende overtalt til at komme med, havde hun fået den idé om, at vi skulle ud og shoppe, og finde noget lækkert til festen.

Yay, u feel me?

Jeg kunne sagtens komme i et par joggingbukser, haha nej, jeg ville alligevel gøre noget ud af mig selv. Der kom vildt mange kendisser, så selvfølgelig gad jeg ikke gå rundt og ligne en fremmed eller ukendt, der har sneget sig ind.

"Omg, hvad synes du om denne her?" spurgte hun og holdte en kjole frem.
"Skal jeg prøve den?" tilføjede hun lidt efter, mens et stort smil spillede på hendes læber.
"Yup, så kigger jeg lidt videre imens," forklarede jeg hende med et skævt smil, inden jeg skubbede hende ind i et prøverum og trak forhænget for.

"Undskyld mig, men kan jeg hjælpe Dem med noget?" lød en stemme bag mig. Jeg drejede 180 grader og kiggede direkte ind i fjæset på en snobbet kvinde, der tydeligvis arbejdede her i butikken.
"Jeg kigger bare lige lidt," svarede jeg hende kort, men med et høfligt smil på mine læber.

"Er De sikker på, at De kan finde noget inde i denne her butik? Har De råd?" undskyld mig?

Bitch, you are rude. Du fortjener at blive kørt ned af en fucking bus.

"Undskyld mig?" udbrød jeg og lagde ikke skjul på, at jeg var pisse fornærmet.
"Jeg mener bare, at med Deres mundering, passer De måske ikke helt ind her," forklarede hun, hvilket fik mig til at løfte et øjenbryn.
"Bitch," mumlede jeg svagt og sørgede for, at hun hørte det, inden jeg bevægede mig over til det prøverum, som Naomi befandte sig i.

"Mimi, er du snart færdig med at prøve den der kjole?" spurgte jeg hende om og stak mit hoved ind i prøverummet til hende.
"Ja, jeg skal så meget have denne her kjole," svarede hun mig og rettede lidt på sin trøje, som hun hev over hovedet.

Yup, ingen problemer med at stå i undertøj foran moi. Vi var så tætte, så fuck det. Hun var min girl, om jeg havde set hende nøgen eller ej.

"Jeg betaler babe," sagde jeg med et smil og rakte ud efter kjolen, hvilket fik hende til at lave store øjne.
"No no no no," sagde hun og lagde en hånd oven på mig.
"Kom nuuuuuu! Hvorfor ikkeeeeee? Jeg inviterede dig med til festen, jeg betaler for kjolen," bedte jeg med de største hunde øjne, jeg kunne præstere. "Så kun fordi jeg elsker dine hunde øjne," sukkede hun og slap min hånd. "Yay," hvinede jeg og gik op til kassen med den røde kjole.

"Den er til min mere begavede veninde," sagde jeg flabet og lagde kjolen på disken.
"Og den betaler De?" spurgte hun undrende og så forvirret på mig.

Hun havde tydeligvis ikke regnet med, at jeg rent faktisk havde penge på kortet, huh?

"Ja, det gør jeg. Kontant tak," sagde jeg skarpt og smed 2oo£ på bordet. Well, kjolen var i hvert fald ikke billig, haha.

**

Efter en lang dag med shopping, var Naomi og jeg endelig hjemme igen. Vi var gået forbi StarBucks og havde taget kaffe med hjem, så lige nu sad vi på mit værelse og prøvede tøj, mens vi hørte musik og drak kaffe.

Det værste var, at vi skulle prøve tøj, men sammen med Naomi kunne det kun blive sjovt. Jeg havde lavet en playliste med alle mulige random sange - både nye og gamle, som lige nu kørte på fuld skrue. Neon Lights af Demi Lovato var den sang, der lige nu kørte på maksimalt lyd.

Jeg siger det en gang, så du skal bare høre efter. Demi Lovato er Guden selv, okay?

"Hvor er min kjole og mine sko?" spurgte jeg, Naomi og tog en slurk af min kaffe.
"Her," svarede hun og smed to poser på min seng.
"Og skift så," tilføjede hun med et smil. Jeg stilte min kaffe og pakkede kjolen ud af alt det papir og alverdens ting, som den var pakket ind i.

Den marineblå kjole, havde dybe udskæringer på ryggen, så jeg viste et godt stykke af min ryg. Dog gik den langt op foran - næsten helt op til halsen, faktisk. Den faldt pænt ned over mine hofter, uden at være for løs eller for stram. Kjolen var lige mig. Ikke for kedelig og ufestlig, men heller ikke for fin. Og så passede den perfekt sammen med mine hvide lavkantede sneakers.

Jeg nægtede stadig at gå i stiletter, selvom der kom en masse kendisser.
Nope, not this year.

Jeg kiggede over på Naomi, der havde fået sin mørkerøde kjole på, samt de sandfarverede peep toe pumps. Hun var virkelig smuk.

"Er du spændt babe?" spurgte hun med et lille grin og lagde armene om mig, mens vi stod der og beundrede hinanden i det store spejl.
"Meget," svarede jeg nervøst og lod et lille smil glide henover mine læber.

"Så er det allerede i morgen aften - det er faktisk lidt sent vi finder tøj," grinte jeg, hvilket også fik hende til at grine. "Ja da, men det er ligegyldigt - vi har det nu."

Jeg var virkelig spændt.

Spændt på hvordan det ville gå. Jeg havde simplehent så mange spørgsmål inde i mit hoved, det gjorde næsten helt ondt. Hvordan mon Justin ville reagere, når han så mig? Ville han blive glad? Sur? Og hvordan ville jeg selv tage det? Hvad ville Alfredo, Chaz og Ryan egentlig sige til, at jeg bare havde taget Naomi med uden videre? Well, svarene på spørgsmålene kunne vi først få i morgen.