Imperfect? I Don't Know Anymore...

Kapitel 20.

Willows POV.

Klokken var næsten kvart i ni om aftenen og jeg havde det vildt dårligt. Jeg var vildt nervøs, men jeg havde samtidig vildt dårlig samvittighed.

Jeg havde dårlig samvittighed overfor Nathan, da jeg lod ham blive tilbage i London. Det ville altså sige, at jeg havde takket ja, til at flytte med Justin til Los Angeles. Det var ikke nogen svær beslutning, da min mor havde hjulpet ret meget på den.

Jeg havde overhovedet ikke tilgivet hende for hendes opførsel, og jeg havde heller ikke tænkt mig, at gøre det. Jeg fandt mig ikke i den måde min mor talte til mig på, så jeg så absolut ingen grund til at ignorere det. Hendes ord sårede mig, og der var ingen der skulle kalde mig en billig luder - og i hvert fald ikke min mor.

Det var bare fucking klamt.

Jeg sukkede hårdt og lukkede den sidste kuffert. Tja, tro det eller ej, men jeg havde altså fået alle mine ting - hvilket ville sige mit tøj, makeup, hårting, sko, pynteting og nogle billeder - mast ned i to store flyttekasser og to kufferter. Nathan havde hjulpet mig, da jeg skulle have mine ting med til LA.

Justin ville hente mig om ti minutter og så gik turen til lufthaven. Jeg glædede mig som et lille barn til at komme til LA. Jeg havde aldrig været i Justins nye hus før og det glædede jeg mig til at se. I ved, han var jo flyttet fra sit gamle hus og var nu flyttet ind i et helt nyt hus - hvilket var der, jeg også skulle bo, yay!!

"Nathan?" spurgte jeg og bankede stille på hans dør. Han sad og stenede ind i hans macbook ved hans skrivebord. "Mmmmh?" mumlede han og kiggede over på mig. Jeg sukkede svagt og satte mig over ved siden af ham, på hans anden kontorstol.

"Jeg er ked af det," sagde jeg stille og kiggede ham direkte i øjnene. Han rystede på hovedet. "Det er ligegyldigt," sagde han og stirrede ind i computeren igen. "Nathan, jeg lover at ringe så tit som muligt og jeg lover, at jeg kommer hjem i alle ferierne," sagde jeg til ham og kiggede oprigtigt på ham.

Jeg havde det FUCKING dårligt med at forlade Nathan i London.

"Willow, hvorfor tager du overhovedet afsted?" spurgte han mig om og rejste sig op. "Jeg gør det for Justins skyld.. Jeg elsker ham, og du kan selv se hvordan det endte sidste gang, jeg ikke tog med ham," svarede jeg ham og rejste mig også op. Jeg trak ham ind i et kram og holdte stramt om ham. Jeg kunne mærke hans arme om mine skuldre og jeg knugede ham ind til mig.

Jeg kunne ikke lade være med at blive helt ødelagt inden i, da Nathan snøftede og græd ned i min skulder. Jeg kunne ikke klare det. Det gjorde for ondt. Jeg havde næsten lyst til at fortælle Justin, at jeg ikke ville tage med. Selvfølgelig gjorde jeg det ikke, men tanken var der. Desværre.

"Nate, du må ikke græde," hulkede jeg og knugede ham tættere indtil mig. Mine bryster var ømme i forvejen og det gjorde helt ondt, at de blev mast ind i hans bryst, men jeg ignorerede det. Jeg kunne ikke tillade mig at slippe ham, fordi at mine bryster gjorde ondt. Det ville bare være underligt, lol.

"Jeg elsker dig Willow," lød det fra ham. Hans stemme var hæs og tør, og tårene løb stadig ned ad hans kinder. Jeg knækkede fuldstændig sammen ved hans ord. Jeg hulkede højt og kyssede ham i håret. Jeg stod bare der og græd ned i hans skulder. "Jeg elsker også dig Nathan," hviskede jeg grædende og sendte ham et opmuntrende smil, men det var ikke ligefrem ommuntrende, da jeg græd som en nyfødt baby.

Det bankede pludselig på Nathans dør, og da jeg kunne høre Justin og Chaz's stemmer udenfor, kunne jeg ligesom regne ud, at de var der. Jeg slap Nathan langsomt, mens tårene stadig trillede ned ad mine kinder.

Jeg gik over og åbnede Nathans dør, og som jeg allerede havde forestillet mig, fik de et chok, da de så mig. Justin trak mig hurtigt ind i et kram, men jeg trak mig bare ud igen. Jeg følte ikke lige for at kramme ham foran Nathan lige nu.

Justin kiggede underligt på mig, men jeg rystede bare afvisende på hovedet. Chaz gik over til Nathan og jeg hev Justin med ind på mit værelse.

"Hvad så babe?" spurgte Justin og trådte lidt hen imod mig. "Det er bare Nathan," svarede jeg ham lavt og kyssede ham på læberne. Han kyssede igen og jeg smilede svagt. "Vil du snakke om det?" spurgte han mig sødt om, men jeg rysede afvisende på hovedet. "Skal vi ikke bare få mine ting med?" spurgte jeg ham om og han nikkede hurtigt. Chaz og Nathan hjalp os med at bære mine to kasser og mine to kufferter ned i taxien, som holdte i indkørslen.

"Skal du ikke sige farvel til dine forældre?" spurgte Chaz undrende. Jeg rystede på hovedet. "Jeg har intet at sige til dem," svarede jeg olmt. "Hvorfor?" spurgte Justin undrende. "Min mor kaldte mig nogle ret grimme ting, så jeg har intet tilovers for hende længere," svarede jeg ham om. Han nikkede bare og det samme gjorde Chaz.

Jeg svang mine arme om Nathans hals og knugede ham indtil mig. Jeg aede ham forsigtigt på ryggen og kyssede ham i håret.

"Jeg kommer snart hjem igen Nate, okay? Jeg elsker dig virkelig højt, og bare sig din mening til bitch 1 og 2," sagde jeg til ham, og han grinte lavt. "Det skal jeg nok Willie, Jeg elsker også dig," sagde han og slap mig langsomt. "Vi ses snart," sagde jeg inden jeg forsvandt ud af døren. Jeg satte mig med et suk ind i taxien sammen med Chaz og Justin.

Vi kørte langsomt væk, mens jeg vinkede til Nathan, der stod i døren og smilede svagt.
Jeg savnede ham allerede.

Det tog ikke lang tid for os, at køre ud i lufthaven og mødes med alle andre. Der var virkelig mange mennesker, der skulle med og der fløj et helt fly med gæster, der skulle tilbage til USA.

Holy shit, der var mange.

**

"Vi lander om fem minutter bebs," sagde Justin og kyssede mig på kinden. Jeg smilede træt og kiggede om på ham. "Fantastisk," mumlede jeg og lagde mit hoved på hans skulder. Han grinte hæst og sagde et eller andet til Ryan, som jeg ikke helt hørte, men det var sikkert sjovt, for Ryan grinte i hvert fald.

Jeg var bare glad for, at den lange flyvetur snart var forbi, da jeg både havde ondt i min bagdel, men jeg havde også hovedpine og mine bryster var forfærdelig ømme. Jeg anede virkelig ikke hvorfor, men jeg tror, at jeg havde fået et slag ind på dem. Det gjorde i hvert fald fucker ondt, for at sige det mildt.

Jeg maserede mit ene bryst, og det fik Justin, Ryan, Chaz, Alfredo og Lil' za til at kigge over på mig. Jeg rynkede bare mine bryn og fortsatte.

"Willow, hvad har du gang i?" spurgte Justin mig om, mens han sad og grinte jaloux. Haha, han var jaloux, over at de andre fyrer fik lov til at se mig røre ved mine egne bryster. Det lød ret klamt egentlig, lol.

"Mit bryst kramper," mumlede jeg med et smertefuldt ansigt. Ryan grinte højt og jeg gav ham et dræberblik. "Jeg ville give alt for at være en dreng for en dag," mumlede jeg, men det så vidst ud til, at de hørte det alligevel. "Hvorfor vil du det?" spurgte Alfredo mig om. Jeg sukkede dramatisk. "Bar mave hele dagen, man kan ligge på maven og sove uden at det gør ondt, man har ikke langt hår, og jeg kan gå i undertøj hele dagen, omg, man kan bare opføre sig som man har lyst til og ja en masse pigeting," forklarede jeg dem og de rystede grinende på hovedet. "Der er også mange ting man skal når man er dreng," sagde Justin og jeg kiggede spørgende på ham. "Bare glem det, jeg har ikke noget godt," grinte han og jeg grinte også.

"Hvilke pigeting?" spurgte Lil'za nysgerrigt. "Bryster, mentruation, p-piller, hår, makeup, tøj, liv og alt," svarede jeg og med et sjovt smil. Lil'za rystede grinende på hovedet. "Det er ikke så slemt," sagde han og jeg løftede straks et øjenbryn. "Åh, gider du lige? Du ville ikke kunne overleve en dag som mig, midt i min mentruations uge," sagde jeg, men smækkede hurtigt en hånd op foran min mund. Jeg rødmede kraftigt. "Okay, glem det sidste," sagde jeg akavet og de begyndte alle sammen at grine.

Ikke fedt.....

"Vi er landet," sagde Scooter pludseligt med et smil. "Thank God," mumlede jeg og rejste mig fra op fra sæderne af. "Kom så babe," sagde Justin og skubbede mig langsomt ud af flyet. Jeg trådte ud af døren og var på vej ned ad trappen.

Justin trak mig smilende ind i et stort kram, da vi kom ned på landingsbanen. Han kyssede mig på læberne og jeg gengældte selvfølgelig hans kys. Han lod sin pande hvile mod min og jeg sendte ham et smil.

"Velkommen til Los Angeles babe."

The End.