Idag er det den 2. December. Jeg står op af sengen, åbner lågerne i julekalenderen. Jeg går ned i køkkenet hvor Lea allerede sidder. "Godmorgen," siger jeg, og klør mig i håret. "Godmorgen," svarer hun, og tager hendes bolle af brød risteren. "Jeg glemte forresten og fortælle dig noget igår," siger jeg. Hun kigger nysgerrigt på mig. Jeg rødmer, og griner af hende. "Jamen så sig det dog!" Udbryder hun, og slår ud med armene. "Pelle og jeg er kommet sammen," siger jeg, og piller lidt ved den bolle der ligger foran mig. Lea hviner. "Jeg vidste der var noget! I passer altså også bare så godt sammen," siger hun, og klapper i hænderne. Jeg ryster igen grinende på hovedet. Jeg spiser min bolle og går op på værelset for at skifte.
Jeg løber Pelle imøde i skolegården. Vi kommer på samme tid. Han giver mig et langt varmt kram, og kysser mig derefter på munden. "Hej skat," siger han, med armene om min nakke. "Hej," siger jeg glad, og tager ham i hånden. Dem fra klassen ved allerede at vi er kommet sammen. Undtagen Caroline. Jeg får øje på Caroline ude på gangen. Hun går med sin mobil i hånden. Jeg kalder på hende. Hun kigger op, og smiler. Jeg vinker hende over til os. "Hej med jer," siger hun. Hun får store øjne da hun ser vi holder i hånden. "Hva? Er i kommet sammen?" Spørger hun, som om det var en joke. Vi kigger alvorligt på hende. "Ej hvad! Hvornår?" Spørger hun alvorligt. Vi griner, og fortsætter op i klassen. "Igår. I frikvarteret," siger jeg. Hun nikker, og sætter sig over på vores borde. Jeg stiller min taske og sætter mig. Pelle kommer hen til os, og krammer mig bagfra. "Jeg vil også have en kæreste," siger Caroline trist. Pelle griner. "Det er da ikke sjovt, Ped!" Udbryder hun. Pelle stopper med at grine, og ryster på hovedet. "Nej.. Det er det ikke," siger han alvorligt. Jeg ryster på hovedet af ham. Klokken ringer og timen begynder.
"Vil du ikke med hjem til mig?" Spørger Pelle. Jeg nikker. Han tager mig i hånden og vi begynder at gå. Jeg glæder mig til at se Lauritz igen! Vi er gået hen og er blevet ret gode venner. "Vi er hjemme!" Råber Pelle da han træder ind af døren. "Hvem er vi?" Råber en stemme tilbage. Pelle sukker. "Mig og Emma!" Råber han. Jeg hører skridt igennem lejligheden, og frem kommer Lauritz. Han lyser op i et smil da han ser mig. "Hej Emma! Dejligt at se dig igen," siger han, og kommer hen og krammer mig. "Hej Lau, det er også dejligt endelig at se dig igen," siger jeg, og trækker mig fra krammet. Vi går ind i stuen og tænder for fjernsynet. Vi er ikke så kreative. Pelle og jeg har altid set fjernsyn når vi har været sammen, og det ser ud til at Lauritz er med på den. Eller han sidder med sin mobil i hånden. "Ped, Jones kommer lige over," siger han, stadig med sit blik rettet mod hans mobil. Pelle svarer okay.
"Hva' så champs!" Råber en stemme, og en dør lukker. Det er sikkert Jonas. Han kommer til syne i stuen. Også han smiler da han ser mig. "Emma! Godt at se dig!" Siger han, og krammer mig. "Det er også godt at se dig igen Jonas," siger jeg, og trækker mig. "Og tillykke til jer to," siger han, og peger på mig og Pelle. Vi svarer tak, og ser videre. Det gør vi indtil klokken bliver ret mange. "Nå men jeg skal altså også hjem nu," siger jeg og rejser mig. Pelle laver sad face. Jeg siger farvel til Jonas og Lauritz, og Pelle følger mig ud i entréen. "Tak for idag skat," siger han, da jeg står ude i opgangen. "Selv tak," siger jeg. Vi kysser i lidt tid. Og jeg forlader lejligheden.
