Flyet lander om 5 min.
Jeg ved ikke hvad jeg skal, eller hvor jeg skal hen når jeg lander. Det eneste jeg ved er at jeg bliver hentet af en taxa.
Jeg træder ud i den store hal. Jeg kigger mig omkring, og får øje på en mand som står med et skilt i hånden. På skiltet står der "Emma Pedersen" hvilket er mit navn. Jeg går hen til manden. Han følger mig ud til en taxa. Han tager min kuffert og lægger den om i bagagerummet. Jeg sætter mig ind på bagsædet. Manden sætter sig ind på førsædet, og starter den lille taxa.
Da han stopper bilen holder vi ved en kæmpe bygning. Jeg kan genkende den, for jeg har været her før. Det er min maneger der bor her. Jeg træder ud af bilen og snupper min kuffert. Jeg betaler manden, og han kører videre. Jeg går op til hoveddøren og ringer på. Døren åbner, og en høj lidt ung mand står i døren. Det er Claus, min maneger. "Emma! Godt at se dig," siger han, og krammer mig. "Kom bare indenfor," siger han og træder til side. "Ja, her skal du jo så bo sammen med mig indtil du er færdig her," siger han. "Her er meget hyggeligt Claus," siger jeg. Han viser mig ovenpå hvor mit værelse er. Jeg sætter kufferten, og ser mig omkring. Der er en stor seng, et kæmpe skab og et skrivebord. Allerede imorgen skal jeg have taget de første billeder. 4 måneder er lang tid, men tiden går hurtigt. Forhåbentligt. Jeg tager min mobil op, og ringer Pelle op. Jeg har lovet at ringe når jeg kom frem.
"Emma! Kom ned, du skal hilse på en!" Råber Claus nede fra stuen. Jeg skynder mig ned af trappen. Jeg kan regne ud hvem det er.
"Emma, det her er Laila," siger han. Der står en kvinde ved siden af ham. Det er hans nye kone. Jeg giver hende hånden og hilser på hende. "Hej Emma, jeg har glædet mig til at møde dig," siger hun og smiler venligt. Jeg sender hende et smil. Vi sætter os ved det store bord og snakker i lidt tid. Claus er sjov som sædvanligt, og Laila er ret sød. Det skal nok blive hyggeligt det her.
