Imorgen er det juleaften. Jeg glæder mig selvfølgelig, men tanken om at jeg snart skal forlade dem jeg holder af, gør mig trist. Det sner og det er koldt. Jeg er på vej hen i studiet. Jeg ved drengene er derovre hele dagen, så jeg kan vidst ikke finde et bedre tidspunkt at sige det på?
Jeg ringer på dørklokken til studiet. Kort efter bliver døren åbnet. Det er Andy. "Hej Emma, hvad laver du her?" Spørger han, og lukker mig ind. "Jeg skal fortælle jer noget," siger jeg, og vikler mit tørklæde af. "Okay, kom med indenfor," siger han. Jeg følger med ham ind til de andre drenge. "Heeey Ems!" Råber Stefan. Pelle vender sig om. Han kigger overrasket på mig. Han kommer hen til mig og giver mig et hurtigt kys. "Hvad laver du her?" Spørger han. Han holder om mig med den ene arm. Jeg sukker. "Jeg må fortælle jer noget," siger hun. Lauritz stopper den musik som kører i baggrunden. Jeg sætter mig vi sætter os alle ned. "Hvad har du på hjerte?" Spørger Lauritz og smiler. Jeg sender et smil tilbage til ham. "Jeg kan ligeså godt sige det som det er.. Jeg rejser til LA. I 4 måneder," siger jeg. Jeg får en klump i halsen. Jeg kigger over på Pelle. Han ser trist ud, ligesom jeg havde forventet. "Jamen.. Hvorfor?" Spørger Jonas. "Jeg er blevet booket til et model job derovre. Tro mig jeg har slet ikke lyst til det her, men der er intet at gøre," siger jeg, og fælder en tåre. Jeg kigger over på Pelle igen. Jeg giver ham et kæmpe kram. Vi krammer i lang tid. "Pelle, vi skal lige snakke," siger jeg efter vi er færdige med at kramme. Vi går ind i et andet rum så vi kan være for os selv. "Jeg ved ikke om jeg kan klare det her igen. Altså vi har lige fundet hinanden igen, os så skal vi skilles fra hinanden," siger Pelle, han har tørrer i øjnene. Jeg fjerner en tåre fra hans kind. "Der er jo ingen der siger at det behøves være slut imellem os," siger jeg. Pelle kigger på mig. "4 måneder er bare så lang tid," siger han og tager min hånd. "Det ved jeg. I det mindste er det ikke 4 år ligesom sidst," siger jeg. Han smiler. "Men.. Hvad med os? Er det slut eller?" Spørger han. Jeg trækker på skuldrene. "Jeg har overhovedet ikke lyst til at det skal være slut," siger jeg stille. "Heller ikke mig," siger han, og giver mig et kys. "4 måneder går hurtigt. Inden vi ser os om er jeg hjemme igen," siger jeg. Han nikker. "Så det er altså ikke slut?" Spørger han. Jeg ryster på hovedet. Han giver mig et kram. "Jeg elsker dig," hvisker han. "Jeg elsker dig mere," hvisker jeg. Vi trækker os og går ud til de andre. Vi sætter os igen.
"Hvornår tager du så afsted?" Spørger Jonas. "2. januar," svarer jeg. Han nikker forstående. "Vi må bare nyde de sidste dage vi har sammen," siger jeg og tager Pelles hånd. Jeg giver den et klem. "Hvad så med jer to?" Spørger Stefan, og hentyder til Pelle og jeg. "Vi har besluttet at blive sammen," siger Pelle, og smiler. Stefan ånder lettet op. "Godt så," siger han, og griner.
"Jeg må altså videre. Jeg skal have sagt det til Caroline også," siger jeg og rejser mig. "Hils okay?" Siger Stefan. "Det skal jeg nok gøre," siger jeg og smiler. De følger mig alle ud. De får alle et kæmpe kram, og Pelle et kys. "God jul til jer," siger jeg.
Jeg banker på hos Caroline. Døren bliver åbnet. Carolines mor står i døren. "Hej Emma, godt at se dig! Caroline er oppe på hendes værelse," siger hun. Jeg hilser på hende og går derefter op på Carolines værelse. Jeg banker på døren. "Kom ind!" Bliver der råbt inde fra værelset. Jeg åbner forsigtigt døren. Caroline ligger ovre i hendes seng med j hendes mobil. "Emma, hvad laver du her?" Siger hun og rejser sig. "Jeg skal fortælle dig noget," siger jeg, og giver hende et kram. "Okay? Sæt dig bare," siger Caroline. Jeg sætter mig på sengen. Caroline sætter sig ved siden af mig. "Hva' så?" Spørger hun. "Jeg skal rejse til LA. I 4 måneder," siger jeg. Jeg sukker. "Hvad?" Hvisker Caroline. Jeg forklare hende det hele. "Men.. Du er jo næsten lige kommet hjem? Og var det ikke også kun meningen at du skal være model her i DK nu?" Spørger hun. "Jo, men jeg har heller ikke selv valgt det her. Tro mig, jeg har slet ikke lyst," siger jeg. Hun kigger trist ned. Akavet tavshed. "Jeg skulle hilse fra Stefan," siger jeg for at bryde tavsheden. Hun kigger op. Hendes øjne lyser. "Så har han alligevel ikke glemt mig," siger hun. Jeg griner. "Selvfølgelig ikke," siger jeg. "Burde jeg skrive til ham?" Spørger hun. Jeg nikker. Hun finder sin mobil frem. Hun skriver en besked til Stefan. Kort tid efter får hun svar. Hun sms'er med Stefan i ret lang tid. Til sidst beslutter jeg mig for at tage hjem. Jeg krammer Caroline farvel og ønsker hende en god jul.
****
Så er det imorgen at det er juleaften! Mange har spurgt om historien fortsætter efter jul, og det gør den selvfølgelig!😉
