Kapitel 28 (21. December 2. Del)

495 14 3
                                    

Pelles synsvinkel

Jeg vender mig mod drengene. "Ped, det er vi kede af," siger Jonas, og giver mig et kram. "Jeg er verdens største idiot," siger jeg, og sætter mig på en stol. "Ped hold nu op. Okay ja det var virkelig dumt af dig, men idiot er du altså ikke," siger Lauritz. "Emma hader mig jo nu," siger jeg. "Jeg tror ikke hun hade dig. Nok mere skuffet over dig," siger Jonas. Jeg sukker, og ligger mit hovede på bordet. Gid det her aldrig var sket.

Emmas synsvinkel

Stefan og jeg sidder lige nu i hans lejlighed. Jeg gik fordi jeg ikke kunne holde ud at være sammen med Pelle. Jeg ligger op af Stefan, og ser en film. Han er lige nu min aller bedste ven. Jeg sætter mig op. "Tak fordi du hjælper mig," siger jeg. Han smiler, og fjerner en tåre fra min kind. "Alt for dig Ems," siger han. Jeg giver ham et kæmpe kram. Jeg trækker mig og giver ham et kys på kinden. "Tak," siger jeg igen, og ligger mit hovede på hans skulder. Stefans mobil bipper. Han tager den op. Sikkert bare en SMS. "Jonas er på vej herover," siger han. "Okay," mumler jeg.

Døren går op, og Jonas kommer ind. "Emma, er du okay?" Spørger han, og giver mig et kram. "Jeg ved det ikke," siger jeg, og kigger trist på ham. "Kom her," hvisker han, og trækker mig ind i et kram igen. "Hvad med Pelle?" Spørger jeg. "Han er helt færdig. Emma han fortryder det så meget. Han siger at hun tvang ham til det," siger han. "Det var stadig forkert," siger jeg. "Bestemt. Men hør, han var jo også fuld," siger Jonas. "Det er jo bare en dårlig undskyldning," siger jeg, og kigger ud i luften. "Jeg ved det," siger Jonas. "Jeg syntes du skulle snakke med ham," siger Stefan. "Kan du ikke huske det vi snakkede om ude på toilettet?" Spørger han. Jeg nikker. "Jeg orker bare ikke snakke med ham nu," siger jeg. "Kan jeg ikke gøre det imorgen?" Spørger jeg. "Det går jo ikke. Du skal jo hjem imorgen," siger Stefan. Når ja.. Jeg skal hjem imorgen. "Jamen så inviter ham herover," siger jeg, og sukker.

Døren til lejligheden åbner. Lauritz kommer ind i stuen efterfulgt af Pelle. "Emma, jeg er altså virkelig ked af det," siger Pelle. Jeg rejser mig og hiver ham med ind på Stefans værelse. "Det du gjorde var forkert," siger jeg. "Det ved jeg godt, og jeg fortryder det så meget!" Siger han. Jeg sukker. "Emma, jeg mener det," siger han, og tager min hånd. "Jeg elsker dig overalt på jorden. Men jeg kan godt forstå du ikke vil være sammen med sådan en idiot som mig," siger han, og sætter sig på sengen. "Pelle, du er ikke en idiot," siger jeg. Han kigger op på mig. "Men jeg ved ikke om jeg kan tilgive dig," siger jeg. "Det forstår jeg godt," siger han trist. Jeg sætter mig ned ved siden af ham. Jeg ligger armene om ham, og begynder at græde igen. Jeg kan seriøst ikke holde det her ud. Han ligger også armene om mig. "Jeg elsker dig," hvisker jeg. Han trækker dig fra krammet. Han fjerner en tåre fra min kind. "Undskyld," siger han. Jeg placere mine læber på hans. "Jeg elsker dig for meget til at være sur på dig," siger jeg, og smiler. Han vælter mig ned i sengen og giver mig et kæmpe kram, efterfulgt af et kys.

"Så i er altså sammen igen?" Spørger Stefan. Vi nikker. "Godt," siger han lettet. Vi griner. "Skal vi så ikke komme hjem nu?" Spørger jeg. Lauritz og Pelle nikker. Jeg henter min taske og krammer Stefan og Jonas farvel.

Da jeg ligger i sengen sammen med Pelle kommer jeg til at tænke på noget. Det kys jeg gav Stefan. Var det mon forkert af mig at gøre? Jeg ved det ikke.

Genforenet - Pelle Højer (afsluttet)Donde viven las historias. Descúbrelo ahora