"Vi er hjemme!" råber jeg da vi træder ind af døren. Intet svar. Hvad havde jeg regnet med? Vi smider taskerne, jakkerne og skoene, og går derefter op på mit værelse. Caroline sætter sig over i min stol ved skrivebordet. Hun sukker, og strækker sig. "Nogle dage hader jeg bare skolen," siger hun, og sender mig et smil. Jeg ryster på hovedet af hende, og griner derefter. "Har du ikke noget slik?" spørger hun, og klapper på sin mave. Jeg trækker på skuldrene. "Jamen så tjek dog!" råber hun og kaster en pude på mig. Jeg tager armene uskyldigt over hovedet, og rejser mig fra sengen. Caroline følger med mig ned i køkkenet hvor vi har slikket. Der ligger en masse slik, chips og andre søde sager. "De har vist været i Tyskland," mumler jeg. Sidst jeg tjekkede havde vi knap nok noget. Caroline hiver en pakke oreo ud af skabet. "Kan vi tage dem?" spørger hun. Jeg nikker, og lukker skabet igen. Vi laver lidt varm kakao til, og sætter os ind i stuen. Vi sætter en julefilm på. Ja, mig og Caroline er gode til at komme i julestemning! Også selv om at vi er i November! Jeg kan høre en nøgle dreje i døren ude i gangen. Det er nok Lea. "Hej!" råber en stemme. Ja, det er Lea. "Hej!" råber Caroline og jeg i munden på hinanden. Lea træder ind i stuen, stadig med overtøj på. "Jeg smutter lige over til Mads fra klassen. Lektier i ved," siger hun, og klør sig i panden. "Har du fået kæreste på?" spørger jeg, og sender hende er kækt blik. Hun tager en pude som ligger på gulvet, og kaster efter mig. "Du skulle nødig komme for godt igang! Du render da hele tiden rundt med Pelle!" siger hun surt. "Det har hun faktisk ret i!" forvarer Caroline hende. Jeg rødmer lidt. "Nå men skulle du ikke over til ham Mads?" spørger jeg. Lea forlader huset. "Er der noget mellem dig og Pelle?" spørger Caroline, og skubber blidt til mig med skulderen. Jeg rødmer lidt, kan jeg mærke. Jeg ryster på hovedet. "Vi er bare meget gode venner," siger jeg, og piller lidt ved et tæppe vi har over os. Hun kigger undersøgende på mig. "Sikker?" spørger hun. Jeg kigger alvorligt på hende. "Okay, okay jeg tror dig!" siger hun uskyldigt. Okay.. måske er der kommet lidt følelser. Men det er ikke meget! Eller er det? Jeg vender min opmærksomhed mod fjernsynet, men kan pludselig ikke få Pelle ud af mine tanker. "Du kan altså fortælle mig alt," siger Caroline, mens hun kigger på fjernsynet. Jeg sukker. "Måske er der lidt.. men ikke meget!" siger jeg. "Iiiih, i er altså også bare så søde sammen!" hviner hun. "Men det er jo ikke sikkert at han har det på samme måde som mig," siger jeg, og sukker. Caroline ligger en arm om mig. "Det tror jeg ikke du skal være i tvivl om, at han har," siger hun, og smiler. "Og hvis nu i kom sammen, kunne du jo møde de andre fra Page Four, og præsentere mig for de andre. Altså Stefan er ret lækker. Ham ville jeg gerne møde," siger hun. Der er et lille øjebliks stilhed, men vi bryder begge ud i latter. "Hvis vi en dag kommer sammen, lover jeg at du kan møde Stefan," siger jeg. Caroline kigger på sin mobil. "Øv, jeg skal til at hjem. Jeg skal jo nå til fodbold," siger hun, og sukker. Jeg laver sad face, og rejser mig. Jeg følger Caroline ud, og giver hende en krammer. "Ses vi imorgen?" spørger jeg. Hun nikker, og låser sin cykel op. Hun kører ud af indkørslen, og vinker, inden hun forsvinder rundt om hjørnet. Jeg skynder mig ind igen, og finder min mobil frem. Jeg går ind under smser, og beslutter mig for at skrive til Pelle.
Mig: Hej Pelle, hvad siger du til at tage med mig på cafe efter skole imorgen?
Pelle: Er det en date?
Mig: Haha sjovt, vil du?
Pelle: Selvfølgelig!
Mig: Super, vi ses imorgen!
Pelle: Ja vi ses! Glæder mig..
Jeg ligger mobilen fra mig. Er det en date? Jeg tænker længe over det, men blive afbrudt af en dør der smækker. Jeg farer op. Jeg går ud for at se hvem det er. Det er Lea. "Hvad nu?" spørger jeg. Hun kigger op. Hun ser sur ud. "Ik' noget du skal blande dig i," siger hun, og går forbi mig. "Take a chill pill," mumler jeg, og følger efter hende. Hun går ind på hendes værelse, og smækker døren i hovedet på mig, og låser døren. Jeg står længe og banker på hendes dør, da hun endelig åbner. "Hvad vil du?" spørger hun. Hendes øjne er røde. Jeg træder ind på hendes værelse. "Hvad er der sket?" spørger jeg, og ligger en hånd på hendes skulder. Hun sukker. "Det er bare Mads..." starter hun. "Ham fra din klasse?" spørger jeg. Hun nikker. "Hvad er der med ham?" spørger jeg. "Du havde ret i det du sagde tidligere. Eller.. jeg er.. var forelsket i ham, og jeg troede også han var forelsket i mig.. det havde han i hvert fald vist. Men da han skulle ud for at hente noget i køkkenet, bippede hans mobil. Jeg kunne ikke undgå at kigge på den, og han havde fået en besked fra Melanie. Jeg kan ikke fordrage hende. Der stod alt muligt med at hun elskede ham," siger hun, og trækker vejret dybt. "Han er ikke det værd!" siger jeg. Hvad skulle jeg ellers sige? Hun trækker på skuldrene og sætter sig over i hendes seng med en bog. "Fortæl ikke til mor at jeg har været ked af det. Jeg magter ikke at snakke med hende om kærestesorger igen, igen," siger hun, og himler med øjnene. Jeg griner, og lover hende ikke at sige noget til vores mor.
Min mor og far kommer ind i køkkenet, med hænderne fulde af bæreposer. "Hjælper du ikke lige?" spørger mig mor, og rækker mig en bærepose. Jeg tager imod den, og begynder at sætte det de har købt, på plads i køkkenet. "Hvor er Lea?" spørger min far. "Hun sidder inde på værelset," siger jeg. Han nikker, og går derover, men kommer hurtigt tilbage. "Der er vist en der er sur," siger han overrasket. Min mor og jeg fniser.
"Der er mad!" råber min mor nede fra køkkenet af. Jeg går ned og sætter mig ved bordet. Jeg øser noget mad op til mig selv. Lea kommer ned og sætter sig overfor mig. Vi siger ikke så meget under maden, men spiser bare. Jeg glæder mig til imorgen. Der skal jeg jo på cafe med Pelle! Er det en date? Spørgsmålet popper frem i mit hoved igen.
