Jeg vågner tidligt næste morgen, som jeg jo plejer. Jeg vender mig om på siden, så jeg kigger lige ind i Pelles ansigt. Jeg smiler. Jeg tager min mobil for at se hvad klokken er. 07:00. Jeg prøver at vække Pelle, da vi skal op. Vi skal jo i skole... Han mumler noget jeg ikke rigtigt kan høre hvad er. "Vi skal altså op nu!" Siger jeg. Han vender bare ryggen til. "Du er sgu ikke helt nem," siger jeg, og står ud af sengen. Jeg går over til mit skab og finder noget tøj frem. Jeg finder nogle sorte denim bukser, og en grå sweater. Jeg kan høre Pelle røre på sig ovre i sengen. "Er du vågen?" Spørger jeg, og vender mig mod ham. "Ja," mumler han. Jeg ligger hovedet på skrå, og går over til ham. Jeg ligger mig ned på ham. "Du skal altså op nu. Vi skal møde snart," siger jeg. "Hvad er klokken?" Spørger han. Jeg kigger på min mobil. "07:10" svarer jeg. "Jeg kan jo ikke rejse mig når du ligger på mig, skat," siger han. Jeg fjerner mig fra ham, så han kan rejse sig. Vi tager vores tøj på, og går ned for at spise. "Godmorgen," siger min mor, da vi kommer ned i køkkenet. Hun kommer hen med en tallerken fyldt med pandekager. "Uh, pandekager," siger Pelle. "Ja Pelle, jeg glemmer jo aldrig din store kærlighed til pandekager," siger min mor med et lille grin. Vi sætter os ved bordet og begynder at spise. Lea kommer humpende ned fra trappen. "Hvad har du så lavet?" Spørger Pelle. Lea begynder at forklare det hele. Pelle nikker forstående. "Tak for mad," siger jeg, da jeg er færdig. Det samme gør Pelle. Vi går ovenpå og får pakket de sidste ting til skolen, og så er vi ellers smuttet.
Vi har lige fået frikvarter. Jeg sidder sammen med Pelle og Caroline. Vi snakker med Lauritz over FaceTime. Eller rettere, Caroline gør. Hun flippede helt ud da Pelle spurgte om han skulle ringe Lauritz op på FaceTime. Klokken ringede og timen begyndte igen. Vi skulle have matematik! Jeg hader seriøst matematik!
