"Var det så det sidste?" spørger min far, og lukker bagagerummet. Jeg tænker mig om en sidste gang, og nikker så. Jeg har været hjemme og hente mine ting, da jeg jo er flyttet ind hos Pelle og Lauritz. Jeg giver min far, mor og Lea et kæmpe kram, før jeg sætter mig ind i bilen. Det er Jonas' bil, og ham der kører. Stefan, Lauritz og selvfølgelig Pelle var også med. Jonas starter bilen, og kører.
"Kan den ikke stå der?" spørger jeg Pelle om. Vi snakker om min hvide kommode. "Det kan den vel godt," siger han og rykker den på plads. Alt min makeup skal ligge i den. Vi har fået de andre møbler på plads.
Vi sidder alle i sofaen nu, og slapper af. "Jeg har hørt der er fest i nærheden," siger Stefan pludseligt. Vi kigger alle over på ham. "Det er vidst Jeppes bror," siger han, og kigger lige ind i fjernsynet. "Hentyder du til at vi skal tage derhen?" spørger Lauritz. Stefan trækker på skuldrene. "Selvfølgelig kun hvis i vil," siger han. Det vil vi alle gerne. Vi får pludseligt travlt, da festen begynder om 3 timer. Jeg løber ind på værelset og begynder at lægge noget makeup. Bagved mig står Pelle og er igang med at finde noget tøj. Pelle tager det helt roligt. Han er altid hurtigt færdig.
"Argh! Hvorfor fanden gider det skide hår ikke sidde ordenligt!" Råber Jonas. Jeg han høre latter i hele lejligheden. Jeg står og er igang med at vælge den kjole jeg skal have på. Pelle står lige bag mig, og er ved at knappe sin skjorte. "Jeg synes den der er pæn," siger han, og peger på en stribet kjole. Jeg læner mig bagover, så jeg står lænet op af Pelle. "Eller måske den røde der?" Forslår han, og peger på en lårkort kjole, med blonder. Jeg tager den ud af skabet, og beslutter mig for at tage den på. Jeg skifter, og går derefter ud til drengene, som sikkert sidder i køkkenet.
"Luk munden, her er fluer," siger jeg, og kysser Pelle på kinden. Han sad med åben mund da jeg trådte ud i køkkenet. De andre tre piftede af mig. Jeg blev rød i hovedet, og satte mig ned på Pelles skød. Han tog armene om min mave, og krammede mig. "Hvor er du smuk skat," sagde han. "Lige over," sagde jeg, og flettede mine fingre ind i hans. "Jeg tror der er magi i luften..." begyndte Jonas at synge. Vi grinte bare. Jeg kiggede på klokken. 1 time til at festen begyndte. Pelle havde skrevet til Jeppe at vi kom.
Der ligger en rød løber udenfor et kæmpe hus. Musikken spiller højt inde i huset. Udenfor er der ingen mennesker at se. På vej ind i huset møder vi tilfældigvis Jeppe. Vi får alle en krammer. Han er allerede ved at være godt fuld. "Gå i bare indenfor," siger han, og fortsætter ud i et lille skur. Vi går ind, og hænger vores jakker. Vi sætter os op i baren, og bestiller nogle drinks.
Vi var 2 timer inde i festen nu. Jeg var ikke fuld, og det var jeg faktisk ret glad for. Drengene var derimod ret fulde. Undtagen Lauritz. Han var en fornuftig fyr. Jeg sad alene i baren. Drengene var ude at danse. Jeg har virkeligt ondt i fødderne, så magtede det seriøs ikke. Jeg kiggede rundt i den store sal, men kunne ikke få øje på nogle af dem. Jeg vendte mig mod bartenderen, og bestilte endnu en drink.
"Hej," sagde en stemme pludseligt ved siden af mig. Jeg fik er sjok, men vendte mig mod personen. Det var en fyr med lyst hår. Min alder, og blå øjne. Han smilede og satte sig ned ved siden af mig. "Hej," svarede jeg, og kiggede på bartenderen, der i samme øjeblik stak mig en drink. "Emma, ik?" Spurgte han. "Jo," svarede jeg, og nikkede. "Jeg hedder Oliver," sagde han. Jeg nikkede bare og tog en slurk af min drink. "Jeg er en af Jeppes venner. Har set dig på Facebook hvis du undrede dig over hvorfra jeg vidste hvem du var," sagde han med et lille grin. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare, men nåede det heller ikke før der var en der afbrød. "Hvad fanden laver du? Sidder du og bager på min dame!?" var der en der råbte. Jeg vendte mig chokeret om, og så Pelle. Man kunne se han var skide fuld. "Pelle skat, lad nu være," sagde jeg. Pelle kiggede truende på Oliver. "Du skal fucking ikke flirte med Emma!" Sagde han igen, med en høj stemme. "Det gjorde jeg da heller ikke," sagde Oliver roligt. "Det kan jeg sgu da se du gjorde," sagde Pelle, og kom et skridt tættere på Oliver. "Hvad vil du gøre?" spurgte Oliver, og lagde hans arme over kryds. "Emma er min dame," nærmest hviskede han. "Godt, det har jeg ligesom forstået," sagde Oliver. Pelle kiggede vredt på ham. Jeg turde ikke sige noget. Stod bare og kiggede. De stod og diskuterede i noget tid. Jeg tror Oliver fik nok, for pludselig slog han Pelle. Lige i hovedet. Pelle slet bagover, og lå og ømmede sig. "Hvad fanden har du gang i!?" Råbte jeg af Oliver, og satte mig på hug ved siden af Pelle. Jeg løftede hans hovede op. Han havde fået et stort blåt mærke lige på kæben. Oliver trak op skuldrene og forlod os. I det samme kom Lauritz over til os. "Hvad fanden foregår der?" Spurgte han, og hjalp Pelle op. "Ham der drengen der flirtede med Emma," sagde Pelle surt. Jeg sukkede og rystede på hovedet. "Det var lige netop det han IKKE gjorde," sagde jeg og slog ud med armene. "Jeg har pisse ondt i hovedet," sagde Pelle og skiftede emner. "Det kan jeg sgu godt forstå. Hjernerystelse, slag i hovedet og fuld. Her, lad mig lige se," sagde Lauritz, og drejede Pelles hovede. Mærket var stort. "Det er vidst bedst vi bare tager hjem. Jeg ringer til Jonas og siger det," sagde Lauritz.
