"Godmorgen smukke," jeg vender mig mod Pelle. Jeg er lige vågnet, og ligner sikkert noget der er løgn. "Godmorgen," svarer jeg ham. Jeg smiler, og ligger mig helt ind til ham. Han lægger hans ene arm om mig. "Sovet godt?" spørger han. Jeg nikker og gaber. "Blev det sent igår?" Spørger jeg. "Det var vidst ikke så galt," svarer han, og kysser mig i panden. "Hvad er klokken så nu?" spørger jeg. Han griber sin mobil, som ligger på natbordet. "11:40," svarer han. Jeg vender mig om på ryggen. "Havde du så en god fødselsdag?" Spørger jeg. "Hvis man ser bort fra det dumme kys, og skænderiget, så ja," siger han. "Jeg har jo sagt det ikke var meningen," siger jeg og sukker. "Rolig skat, jeg tror på dig," siger han. Jeg sætter mig halvt op i sengen og kigger på Pelle. Jeg kigger vare op ham i noget tid. Jeg ligger mig ned igen. Den her gang ligger jeg mit hovede på hans bryst, og holder om ham. "Vidste du godt at du er verdens bedste kæreste?" spørger jeg. "Selvfølgelig," siger han, mens han nusser mig i håret. Dåren åbner, og frem kommer Lauritz "Altså nu har jeg kaldt på jer tre gange," siger han og slår ud med armene. Pelle og jeg kigger undrende på hinanden. "Hvad mener du?" Spørger jeg. "Der er morgenmad," sige han og lukker døren. Vi rejser os og tager tøj på. Vi går ud i køkkenet hvor Lauritz allerede sidder og spiser. Han sidder med sin mobil i hånden. Sjældent han ikke gør det. "Sovet godt?" Spørger Pelle ham, mens han er igang med at smøre en bolle. "Ja, hvad med jer?" Spørger han. "Vi har også sovet godt, ikke?" Svarer han, og ligger en arm mig. "Jo," siger jeg, og tager en slurk af det appelsin juice jeg har hældt op til mig selv. "Stefan skrev forresten tidligere. Han vil gerne have at vi kommer over i studiet," siger han. "Kan Ems komme med?" Spørger Pelle. Lauritz nikker, og kører en hånd igennem hans hår. Han har ikke fået hatten på endnu. Vi skynder os at spise færdig, og bevæger os ellers mod studiet.
"Hey champs!" råber Stefan ovre fra den anden side af gaden. Han står og vinker på en akavet måde. Vi kan se Jonas komme gående fra den anden side. "Jeg var ikke engang færdig med at sove," siger Jonas træt. Vi griner, og går ellers ind i studiet.
"Nå, lad os så høre," sagde Lauritz. Stefan gjorde sig klar til at synge det han havde gået og tænkt længe på.
"Det lyder da mega godt," sagde Jonas da Stefan var færdig med at synge. "Tak, tak," siger han, og bukker. Jeg ryster på hovedet af ham, og griner.
"Hvornår er jeres næste turne?" spørger jeg Pelle om. Han tænker lidt over det før han svare: "Altså det må nok være til sommer, men vi skal ud og spille til 3 slags festivaller her i løbet af de to næste måneder," svarer Pelle. "Har du måske lyst til at komme med til nogle af dem?" spørger han. "Det vil jeg da meget gerne," svarer jeg. Vi sidder inde i stuen, og snakker, mens en film kører i baggrunden.
"Jeg er tilbage om lidt," siger Pelle. Han ville lige hurtigt smutte ned i Brugsen for at hente noget til aftensmaden. "Kom hurtigt tilbage," siger jeg. Han smiler og forlader lejligheden. Bump... Bump... Bump. I det jeg lukker døren hører jeg nogle høje bump ude fra opgangen. Jeg flår døren op, og ser Pelle ligge for enden af trapperne. Jeg skynder mig ned til ham. "Skat, er du kommet noget til?" Spørger jeg panisk. Han ligger og tager sig til hovedet. "Pelle... Hallo kan du høre mig?" Spørger jeg endnu mere panisk. Han mumler noget jeg ikke helt forstår. "Lauritz ring efter en ambulance!" Råber jeg op i lejligheden.
