Jeg vågner næste morgen alene i sengen. Jeg kigger lidt rundt, for at se om jeg kan få øje på Pelle. Til sidst får jeg øje på ham. Han ligger på gulvet! Jeg begynder at grine mega meget. Hvordan er han havnet dernede? Han vågner med et sæt, og kigger sig forvirret rundt. Vi får øjenkontakt, og han begynder at grine. "Er det dig der har skubbet mig ned?" Spørger han, og får kæmpet sig op i sengen. Jeg ryster på hovedet. Han kigger på min med et lumsk blik. Han begynder pludseligt at kilde mig mega meget. "PELLE! LAD VÆRE, STOP!" Råber jeg grindende. Han fortsætter. Døren bliver flået op. "Hvad sker der!" Råber Lauritz. Pelle stopper med at kilde mig. Lauritz ser forvirret ud i ansigtet. "Pelle prøver at kilde mig ihjel," siger jeg forpustet. Lauritz sukker og slår ud med armene. "Var det bare det?" Spørger han træt. Vi griner. "Jeg lå jo lige og sov," siger han. Først der bemærker jeg at han står i bare underbukser. Han rødmer og smutter ud igen. Pelle ligger sig ned ved siden af mig. Jeg ligger mig på siden, og ligger min hånd på hans bryst. Jeg kan mærke hans hjerte slå. Vi ligger tavse i lidt tid. "Skal vi stå op?" Spørger Pelle. Jeg svarer med et ja, og rejser mig fra sengen. Pelle rejser sig også. Han er også i bar mave. Jeg kan ikke lade være med at stirre. Pelle smiler, og kommer over og kysser mig. Vi kysser i lidt tid før jeg tager mit tøj på. Lauritz står og er ved at lave mad. "Godmorgen," siger jeg, og laver en kop kaffe. "Godmorgen. Godt du stadig lever," siger han med et smil på læben. Jeg dasker til ham. "Laver du ikke også lige en kop kaffe til mig?" Spørger Pelle, mens han tager sin trøje på. "Jo selvfølgelig," svarer jeg, og laver også en kop til ham. "Tak," siger han og tager imod kaffen, mens han kysser mig hurtigt. "Det var så lidt," siger jeg, og sætter mig hen til bordet sammen med Pelle. Lauritz placere noget morgenmad foran os, og sætter sig ned overfor os. "Ped, Vi skal i øveren idag," siger Lauritz. "Okay, Ems vil du ikke med?" Spørger Pelle. "Jo selvfølgelig," siger jeg, og tager en bid af min bolle.
Vi er på vej ned i studiet. Lauritz går og snakker i telefon med hans lillebror. Pelle og jeg går bare hånd i hånd og snakker. Da vi kommer hen til studiet, står Stefan ude foran. Da han får øje på os vinker han. Han kommer os i møde. Jeg får et kram. "Hej Emma! Fedt at se dig igen. Jeg har hørt dig og mPed er kommet sammen," siger Stefan. Jeg sender ham et smil. Vi går ind i studiet. Lidt efter kommer Jonas. De begynder at øve. Det lyder mega godt! Drengene kommer hen og sætter sig i sofaen en time senere. "Det lød godt drenge! Jeres nye sange er super gode," siger jeg, og giver Pelle et kram. "Det er vi glade for at du syntes," siger Stefan. Jeg finder min mobil frem, og tager et billede af dem. Jeg ligger billedet på Instagram.
Vi sidder i sofaen hjemme hos Pelle og Lauritz. Alle sammen. Vi bestiller noget pizza igen idag. Der er ikke rigtigt nogle af os der orker lave mad. Imorgen skal vi alle i Tivoli! Jeg glæder mig mega meget! Jeg er ikke så tit i Tivoli. Vi går alle i seng da klokken er 23:00. Jeg falder hurtigt i søvn, med hovedet på Pelles bryst.
