"Endnu en fed dag til bogen," siger Pelle i det han låser op for lejligheden. Pelle, Lauritz og jeg går ind. "Hvem bestiller en pizza?" spørger Pelle. "Skal vi seriøst have pizza igen? Det får vi jo næsten hver dag," siger jeg. Pelle trækker på skuldrene. "Jeg magter i hvert fald ikke lave mad i aften," siger han. Jeg sukker. "Okay, så bestil en pizza," siger jeg med eg skævt smil. Lauritz var gået ind på sit værelse, og kom nu ud igen. "Og skynd dig lidt, jeg er ved at være sulten," sagde han. Pelle fiskede sin mobil op af lommen, og tastede nummeret ind.
"Den kommer om 15," siger han, da han har lagt på. Lauritz og jeg har placeret os foran fjernsynet. "Okay!" råber Lauritz som svar. Jeg rejser mig og går ud i køkkenet hvor Pelle står og fumler med hans nøgler. "Hej skat. Hvad skal du?" spørger han. Jeg går over til ham og krammer ham bagfra. "Dække bord. I havde vel ikke selv tænkt jer at gøre det?" siger jeg. Han griner. "Det kan jeg da sagtens," siger han. "Okay, jamen så dækker du bare bord ik?" spørger jeg. "Jo da," siger han. Jeg går ind til Lauritz igen. "Har du lige sat Pelle til at dække bord?" spørger han. "Jep," svarer jeg og bumper ned ved siden af ham. "Vær forberedt på at skulle spise af et glas," siger han. Selvfølgelig for sjov.
"Så er pizzaen her!" råber Pelle ude fra køkkenet. Lau og jeg rejser os og går derud. Pelle har egentlig dækket fint op, men han har lagt bestikket omvendt. "Søde skat, gaflen skal ligge på venstre side af tallerknerne," siger jeg, og kysser ham på kinden. "Det kan vel være ligemeget," mumler han. Jeg griner og sætter mig ned. Pelle stiller pizzaen midt på bordet og vi begynder at spise. Vi sidder med min mobil imens vi spiser. Det gør vi nogle gange. Jeg får en mail. Jeg går ind og læser den. Jeg stopper med at tygge. Kan det virkelig passe!? Pelle vender hans blik mod mig. "Skat hvad sker der?" spørger han. Jeg vender mit ansigt mod ham. Der render tårer ned af mine kinder. Både Lauritz og Pelle kigger på mig nu. Jeg rækker Pelle mobilen. Han bliver helt ked af det. "Lad mig se," siger Lauritz. Pelle rækker ham mobilen, og rejser sig derefter. Han forlader køkkenet uden at sige noget. "Jeg troede det var slut..." siger Lauritz stille. "Også mig.. Også mig.." svarer jeg.
I undrer jer sikkert over hvad der er sket. Jeg har fået en mail hvor der står at jeg skal rejse til London i fucking 4 år, pga. noget model halløj. Jeg er åbenbart blevet udvalgt sammen med en flok andre piger. Men jeg er blevet valgt uden fucking at have været til casting! Jeg er så sur lige nu! Jeg rejser mig og går ind til Pelle. Han ligger i sengen med ryggen til døren. Jeg går over og sætter mig ved ham. "Nu forlader du mig igen," siger han. "Pelle. Det her var ikke engang meningen! Jeg har ikke engang været til casting!" siger jeg. "Du skal afsted på mandag," siger han. Jeg sukker. "Jeg ved det. Og jeg har bestemt ikke lyst," siger jeg. Han svarer ikke, så jeg rejser mig. "Jeg ringer til dem nu og siger at jeg ikke er interesseret," siger jeg og forlader værelset. Lauritz står i køkkenet og kigger ud af vinduet. "Lau," siger jeg. Min stemme knækker, og en masse tårer forlader mine øjne. Han vender sig om i en hurtig bevægelse. "Jeg har ikke lyst. Jeg vil ikke forlade alle jer. Især ikke Pelle," siger jeg og går over til ham. Han trækker mig ind i et kram. Han aer mig på ryggen men siger ikke noget. "Hvor er min mobil? Jeg ringer og siger at jeg ikke tager med," siger jeg. Han fisker min mobil op af hans lomme. "Her," siger han. "Tak," hvisker jeg, og sætter mig ind i stuen.
Jeg åbner stille døren ind til Pelles og mit soveværelse. "Pelle," hvisker jeg. Lyset er helt slukket. Jeg kan hære han bevæger sig. "Hvad?" hvisker han. Jeg ligger mig op i sengen og under dynen ind til ham. "Jeg må fortælle noget," siger jeg. Han vender sig mod mig og ligger hans pande ind til min. "Jeg bliver i Danmark!" udbryder jeg glad, og springer nærmest i armene på Pelle. "Hvad?" spørger han chokeret. Han læner min pande ind mod hans igen. "Bliver du?" spørger han glad. Jeg nikker. Han kysser mig. "Åh hvor er jeg glad nu," siger han og omfavner mig igen. Jeg begynder at grine helt vildt. "Men der er også en mere ting," siger jeg lidt efter. Han kigger afventende på mig. "Jeg har sagt op som model," siger jeg os sukker. "Hvad! Emma, det må du altså ikke!" siger Pelle. "Jeg vil ikke risikere at det her sker igen," siger jeg. Pelle smiler, og kysser mig. I det samme kommer Lauritz ind. "Hov.. Afbryder jeg?" spørger han. "Nej nej, kom lige ind," siger jeg. Han kommer ind og sætter sig på sengen. "Jeg skal fortælle dig noget, Lau," siger jeg. "Okay?" siger han. Jeg begynder at smile helt vildt. "Jeg bliver i Danmark!" råber jeg igen, og springer også i armene på ham. "Er det rigtigt!?" spørger han glad. Jeg nikker og trækker mig fra krammet igen. "Og så har jeg også sagt op som model," siger jeg. "Hva'? Hvorfor?" spørger han chokeret. "Jeg gider det ikke mere. De prøver at hive mig væk fra dem jeg holder aller mest af," siger jeg og læner mig ind til Pelle. "Og så vil jeg også bare helst være her i Danmark med mine yndling drenge," siger jeg. Lauritz griner og giver mig endnu et kram. "Vi må fortælle de andre det imorgen," siger han. Resten af aftnen ser vi film.
