Umulig kærlighed

Et tog mareridt

"Omg er du ikke Anthons kæreste?!" Udbrød en hel flok piger som kom gående imod mig. Jeg smilte og nikkede. "Jo det er jeg" Svarede jeg og kiggede på Teodor som grinte. Teodor, Lauge, Alfred og jeg stod inde i Tivoli's koncertsal og var på vej ud, da Anthon og Thor lige havde holdt koncert. Alfred tog min hånd og førte mig ud af den kæmpe mængde af piger, som havde samlet sig omkring mig. Vi fortsatte mod autograf køen, hvor der var endnu flere piger ude.

Thor og Anthon var gået i gang med at skrive autografer og pigerne græd og skreg. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende, men det var da sødt at se, hvor meget de betød for deres fans. Jeg vendte mig imod Teo og tog hans hånd. "Skal vi ik smutte? Mine ører gør ondt" Sagde jeg og smilte. Han grinte lidt. "Jo selvfølgelig" Svarede han og vi begyndte at gå ud af mængden. "Kom drenge" Råbte han og de fulgte med.

En dame lukkede os ind til det sted hvor de skrev autografer, da hun godt vidste at vi var bekendte. Jeg ville helst ikke forstyrre Anthon men jeg var nødt til lige at sige at vi gik. Jeg prikkede ham på skulderen og han vendte sig om og smilte stort da han så mig. "Anthon vi smutter, skal jeg bare vente på dig derhjemme?" Spurgte jeg. "Ja jeg kommer lige efter jeg er færdig her" Svarede han. Jeg nikkede og gav ham et hurtigt kys på munden. "Okay vi ses senere skat, elsker dig" Sagde jeg og begyndte at gå. "Elsker også dig" Råbte han tilbage og vendte tilbage til alle pigerne som skreg endnu mere end før.

Jeg sad i toget på vej hjem, hvor der næsten ingen mennesker var. Teodor var lige gået ind i den anden kupé for at snakke med nogle af hans venner, så jeg sad her helt alene. Jeg kunne pludselig mærke at der var en, som satte sig ved siden af mig. Det var ikke Teodor. Jeg kiggede op og så at han stirrede på mig. Jeg rykkede mig lidt længere ind mod vinduet og kiggede ud. Lidt efter vendte jeg mig en smule og så at han lige pludselig sad overfor mig. Jeg fik et kæmpe chok og skreg op. Hans ene øje var væk og hans tænder var gule og skæve. Der kravlede en kæmpe bille og en edderkop på hans beskidte vinterjakke.

Jeg rejste mig hurtigt op og skyndte mig ind i den anden kupé, hvor Teodor var. Jeg stillede mig hen ved siden af ham og han kunne godt se at der var noget galt. "Hey hvad sker der?" Spurgte han og de andre stoppede med at snakke. "Ha.. Ham der" Sagde jeg med en rystende stemme og så at han kom gående imod os. Teodor tog stille min hånd og alles blik rettede sig imod manden. Han stod bare og blev ved med at glo på mig. "Øhh har du et problem?" Spurgte en af drengene pludselig. Han svarede ikke og fjernede heller ikke sit blik fra mig. "Teo, kys hende" Sagde ham drengen igen. Vi begge kiggede chokeret på ham. "At hvad?" Sagde jeg. "Det er jo tydeligvis fordi ham den klamme mand er interreseret i Alexis ik. Lad  som om hun er din kæreste Teodor" Fortsatte han. Jeg kunne godt se pointen i det, men jeg havde jo Anthon.. Og hvis han fandt ud af det, ville han blive rasende!

Jeg sukkede tungt og kiggede over på ham manden igen. Edderkoppen var nu kravlet op i hans ansigt. Okay nu skal det her fandme bare overståes! "Teodor kys mig" Hviskede jeg ivrigt. Han kiggede overrasket på mig. "Kom nu!" Skyndte jeg på ham. Han sukkede lidt og placerede så sine læber på mine. Vi begyndte stille at kysse. Jeg lagde min hånd i hans nakke og han lagde sine hænder rundt om mine hofter og trak mig tæt ind til ham. "Han er gået" Sagde en af drengene og vi slap hurtigt hinanden. Fuck hvad havde jeg gang i!! Anthon ville aldrig kunne tilgive mig for det her..