Umulig kærlighed

Juleferie og planer

Jeg tog hårdt fat i håndtaget og gik ud af selve hoveddøren ind til aulaen. Jeg begyndte at gå ud mod vejen da jeg lægger mærke til at Anthon går lige bag mig. "Alexis vent lige!" Råbte han og løb op til mig og tog fat i min arm. Jeg rev min arm til mig og satte mig grædende ned på jorden. "Jeg vil ikke mere" hulkede jeg. Anthon sukkede lidt og satte sig ned ved siden af mig. Han lagde sin hånd på mit lår og vendte sit blik hen på mig. "Anthon je.. Jeg elsker dig så meget og jeg vil virkelig ik miste dig" Græd jeg. Han nussede stille mit lår og tog sin ene arm rundt om mig. "Du har ikke mistet mig, men du må forstå, hvor ondt det gør, når du står og kysser med en af mine bedste venner" Sagde han stille og trak mig længere ind til ham. Jeg nikkede og snøftede. "Vil du ikke please give mig en chance til?" Spurgte jeg svagt og kiggede op på ham. Han smilte lidt til mig og bed sig svagt i læben. "Jeg har brug for lidt tid" Svarede han og fjernede en tot hår fra mit ansigt. Jeg nikkede trist og kiggede ned i mit skød. Han gav mig et kys i håret og fjernede sin arm fra min ryg.

Vi stod nede ved Hellerup st og havde lige fået fri. "Fuck endelig ferie man!" Udbrød Veronika og vi andre begyndte at grine. "Jeg har tænkt på noget" Sagde Teodor pludselig. Vi vendte alle vores opmærksomhed hen på ham. "Skal vi ikke tage ud og lave noget sammen allesammen nu når vi endelig har ferie?" Spurgte han og kiggede rundt på os alle. Det var fandme en god ide! "Jeg er på" Sagde jeg og smilte. "Me too" Sagde Veronika og kiggede hen på Lauge, Thor, Maximillian og Anthon. "Fed ide, hvad skal vi så finde på?" Spurgte Anthon. Teodor trak lidt på skuldrene og alle begyndte at tænke lidt. "Vi kan tage på stranden og grille" Sagde jeg. Lauge grinte lidt. "Det er det da alt for koldt til" Sagde han. Jeg sukkede opgivende. "Ej vi tager sgu da bare en masse tæpper og dyner med" Sagde Veronika og kiggede over på Lauge. Han trak lidt på skuldrene og kiggede lidt frem og tilbage på de andre. "Jamen jeg er på" Sagde Anthon og de andre nikkede sig enig med ham.

Vi havde nu stået og snakket lidt frem og tilbage om, hvem der skulle tage hvad med osv.
Jeg skulle sørge for drikkevarer så det var ikke særlig besværligt. Vi sagde allesammen farvel og gik hver til sit. Veronika ville være ved mig kl 16.00 da vi skulle følges derhen. På vejen hjem gik jeg lige forbi Netto og købte noget sodavand til maden, og noget alkohol til senere på aftenen. Jeg glædede mig helt vildt! Og især til at skulle starte juleferien ud med de dejligste mennesker