Umulig kærlighed

Kontakt igen

Jeg var i chok. Jeg kunne ikke få et eneste ord ud af min mund, jeg sad bare og stirrede ud i luften. Han slap stille min hånd og tog begge sine hænder op til sit ansigt. "Sig noget" Sagde han bedende. "Jeg.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige" Stammede jeg. Han sukkede tungt og rejste sig op. "Ej undskyld, jeg skulle slet ikke have været kommet" Sagde han og begyndte at gå hen imod døren. Han vendte sig om imod mig lige inden han skulle til at gå ud. "Alexis, jeg vil ikke have du bliver såret hvis du en dag bliver kærester med Anthon" Sagde han lige inden han lukkede døren efter sig.

Jeg smed mig ned i min seng og lod en tårer løbe ned af min kind. Hvad mente han med det sidste? Anthon ville da aldrig såre mig?

Jeg gik over til vindueskarmen og låste min mobil op. Jeg så med det samme at Anthon havde svaret mig. "Fint, kom herover så". Han havde sendt den for 2 minutter siden. Jeg skyndte mig nedenunder, tog min jakke og sko på og  smuttede ud af døren.

Jeg bankede forsigtigt på Anthon's dør. Døren ind til haven blev åbnet og ud kom en ældre mand. "Hej med dig" Sagde han venligt. "Hey, jeg skulle besøge Anthon" Sagde jeg og smilte venligt. "Hvad hedder du?" Spurgte han. "Alexis" Svarede jeg og han rakte sin hånd frem. "Hyggeligt at møde dig, jeg hedder Per og jeg er Anthons far. Anthon er inde på sit værelse, bare gå ind" Sagde han og pegede op mod hoveddøren. "Mange tak" Svarede jeg  og gik ind.

Jeg åbnede stille døren ind til Anthon's værelse. Han sad med ryggen til mig og havde nok ikke opdaget mig. Jeg gik over imod ham og tog min hånd op til hans skulder og begyndte at nusse den. Han vendte sig om og smilte svagt da han så mig, men han så også ret trist ud. "Anthon.. " Startede jeg ud med at sige. Jeg fik hans opmærksomhed. "Fortæl mig hvad det er du er så ked af" Sagde jeg og krydsede mine arme. Han sukkede tungt. "Det gjorde bare ondt da jeg fik det der at vide med dig og Teo. Du betyder allerede enormt meget for mig og Teo er en af mine bedste venner, jeg blev måske bare lidt jaloux" Svarede han. Wow, jeg troede ikke at Anthon blev jaloux over det.

Jeg satte mig ned på hug og lagde min hånd på hans. "Du betyder også rigtig meget for mig Anthon og det ved du også godt. Jeg blev jo også jaloux over det med Emma og dig dengang" Sagde jeg og kiggede op på hans triste øjne. Han nikkede stille og bed sig svagt i læben. Jeg slap hans hånd og rejste mig op. "Kom her" Sagde jeg og bredte mine arme ud. Han rejste sig fra den stol han sad på og gik direkte ind i mine arme. Fuck jeg havde savnet ham