Umulig kærlighed

Lær det

Jeg kiggede spørgende på ham. Det var sikkert nu han ville sige, at han havde følelser for Emma. "Jeg elsker dig, kun dig!" Sagde han og nussede min kind. Jeg lyste op i et stort smil og krammede ham tæt ind til mig. "Kom lad os gå ud til de andre" Sagde jeg og tog hans hånd. Han trak mig tilbage. "Om lidt" Sagde han og trak mig ind i et kys. Jeg smilte og lagde mine hænder om i hans nakke.

Vi var nu blevet delt op i alle vores hold, jeg var kommet sammen med nogle jeg slet ikke kendte. Vi havde frikvarter lige nu så vi sad allesammen inde i vores klasse og snakkede. "Anthon ligemeget hvad Emma siger til dig, så skal du ignorere hende! Alexis skal ikke blive såret igen pga den møgso" Sagde Veronika og kiggede alvorligt på ham. "Selvfølgelig" Svarede Anthon og nikkede. Jeg lænede mig op af ham og lagde mit hoved på hans skulder.

"Kom lad os sætte os ud på gangen" Sagde Teodor og pegede over imod et ledigt bord. Vi alle skulle gå i grupperne og begynde på vores projektopgave. Jeg sukkede lidt og så at Anthon kom over imod mig. "Hvis der sker noget så ved du, at du altid kan komme over til mig" Sagde Anthon. Jeg nikkede og smilte svagt. "Vi ses smukke" Sagde han og gav mig et hurtigt kys og gik så over til de andre.

Jeg var på vej over imod min gruppe da Emma og hendes veninder kommer gående imod mig. De grinte lidt og stoppede foran mig. "Hey Alexis" Sagde Emma og smilte falsk til mig. "Hvad vil du Emma?" Spurgte jeg irriteret og krydsede mine arme. Hun gav hendes veninder et hurtigt blik hvorefter hun kiggede surt på mig. "Jeg kan se at du har fået dig en sød kæreste" Sagde hun og gik tættere på mig. Jeg trådte nogle skridt tilbage. "Sagde jeg ikke til dig at du skulle holde dig fra ham!" Sagde hun vredt og skubbede lidt til mig. "Emma du skal ikke bestemme hvem jeg skal være sammen med" Sagde jeg stille. Hun skubbede lidt mere til mig. "Vil du ikke godt stoppe" Sagde jeg og begyndte at ryste. "Nurg bliver lille Alexis ked af det nu" Sagde hun og lavede nogle falske snøft.

"Lad hende være!" Blev der pludselig råbt. Veronika kom løbende. Jeg mærkede nogle hænder der lagde sig omkring mig. "Hvis du nogensinde rører min kæreste igen, så kan jeg love dig for at du får konsekvenser Emma" Sagde Anthon vredt og strammede sit greb om mig. Teodor spyttede på hendes ene sko og Veronika begyndte at grine. "Lær det" Sagde Veronika og spyttede på hende anden sko. Hun skreg op og gik så hurtigt hun kunne væk.

Teodor og Veronika grinte helt vildt og gav hinanden high five. Jeg grinte lidt af dem og vendte mig imod Anthon. Han smilte og lagde sin hånd i mit hår. "Du kaldte mig din kæreste" Sagde jeg og kunne ikke lade være med at smile. "Ups, jeg har vidst glemt at spørge dig først" Sagde han og vi begyndte begge at grine. "Jeg elsker dig" Sagde jeg og trak ham ind i et kys. Det udviklede sig hurtigt og vi begyndte at snave. Han skubbede mig blidt ind i væggen og tog mig på røven. "Get a room" Sagde Veronika og vi begyndte alle at grine.