Umulig kærlighed

Tilgivelse

Vi fik spist vores mad færdigt, og i mens de andre begyndte at rydde op, trak Anthon mig til side. "Kom" Sagde han og tog min hånd. "Hvad skal i?!" Råbte Teodor pludselig. Anthon vendte sig om og lavede et eller andet tegn til Teo, som han hurtigt forstod. Det må have været planlagt det her. Vi begyndte at gå ned af stranden uden der var nogen af os der sagde noget. Anthon stoppede pludselig op. "Alexis" sagde han pludselig. Jeg kiggede nysgerrigt på ham og trådte lidt tættere på ham.

"Jeg gider ikke det her længere, jeg savner dig af helvedes til og jeg vil hellere bare glemme det hele og komme videre" Sagde han og kiggede mig dybt ind i øjnene. Jeg lyste op i et kæmpe smil og kunne ikke beskrive hvor glad jeg var. Jeg lagde mine arme rundt om ham og krammede ham tæt ind til mig. "Undskyld" hviskede jeg og lagde mit hoved på hans skulder. Han trak sig lidt fra krammet men havde stadig sine hænder på mine hofter. "Jeg elsker dig" sagde han og tog noget hår om bag mit øre. Jeg smilte lidt og rødmede. "Jeg elsker også dig" svarede jeg og tog min hånd om i hans nakke. Jeg trak ham stille ned til mig og trykkede mine læber mod hans.

Da vi havde stået og kysset lidt valgte vi at gå tilbage til de andre. Vi smilte begge to i mens vi gik med sammenflettede hænder. "Nå nå, hvad er der med jer to?" Spurgte Veronika og smilte skævt. "Vi er sammen igen" Sagde Anthon glad og klemte min hånd. "Ååhhh bror" Råbte Teodor og gik over og gav ham et kort kram. Teo gik videre hen til mig og trak mig ind i et kæmpe kram. "Elsker dig" hviskede han og trak sig igen. "Det skal fejres!!" Råbte Maximillian og Lauge i munden på hinanden og poppede en champagne.