Umulig kærlighed

Knust

Jeg slap mit greb om ham og satte mig op helt chokeret. Jeg stirrede tomt ud i luften imens en tårer ramte min kind. "Alexis" Sagde han og tog fat i min hånd. Jeg skubbede hans hånd væk igen og kiggede ned på ham. "Anthon jeg elskede dig" Sagde jeg og snøftede. Han kiggede ned af sig selv, som om han havde dårlig samvittighed. "Kom herned" Sagde han og bredte sine arme ud. Jeg rystede på hovedet." Anthon, det gør det ikke nemmere for mig det der" Sagde jeg og prøvede at holde mine tårer inde, men det var svært.

"Hver gang du rører mig får jeg bare flere følelser for dig" Fortsatte jeg. Han sukkede tungt og tog fat i min hånd og trak mig ned til ham. Jeg gav lidt modstand og prøvede at rejse mig op igen, men jeg havde ikke kræfter nok til det. Han knugede mig helt ind til sig, hvilket fik mine tårer til at få frit løb. Jeg var fuldstændig knust. Jeg havde lige mistet ham jeg troede jeg skulle være sammen med.. 

Selvom jeg var fuldstændig knust og ødelagt, nød jeg faktisk alligevel, at ligge i Anthons arme og jeg ville ønske at jeg kunne ligge her for altid. "Alt skal nok blive godt igen" Hviskede han og kyssede min pande. Jeg snøftede kort og lukkede stille mine øjne med en tom følelse indeni