Umulig kærlighed

Gråd

Jeg sad oppe i min vindueskarm og kiggede ud på regnen som styrtede ned. I dag var sidste dag på gymnasiet inden vi havde juleferie. Klokken var 9:45 og jeg havde slet ikke lyst til at tage i skole. Jeg vidste at hvis jeg tog derop så skulle jeg være i nærheden af Anthon hele dagen, hvilket jeg ikke ville være. Jeg følte mig beskidt og min makeup var tværet ud i hele mit ansigt efter jeg ikke havde bestilt andet end at stortude.

Det bankede pludselig på døren herind til og Veronika kom ind. "Alexis hvorfor er du ikke i skole? Hvad sker der?" Spurgte hun og gik over til mig. Jeg rystede bare på hovedet og tørrede en tåre væk fra min kind. "Er det om Anthon?" Spurgte hun efter lidt tid. Jeg nikkede og begyndte at græde igen. "Årh putte, kom her" Sagde hun og trak mig ind i et kram. "Er Anthon oppe hos jer?" Spurgte jeg og snøftede. Hun nikkede og slap sit greb om mig. "Du kan fortælle mig senere hvad der sker, så tager vi hjem til dig og hygger os, okay?" Sagde hun og tørrede mine øjne. Et lille smil gled frem på mine læber og jeg nikkede. "Godt så lad os tage over til de andre" Sagde hun og hev mig ned fra vindueskarmen.

// PÅ ØG \\

Vi stod ude foran døren ind til aulaen, hvor alle sad og arbejdede med det sidste af deres projektopgave, som skulle fremlægges i dag. Jeg tog en dyb indånding og kiggede på Veronika. "Er Emma der?" Spurgte jeg nervøst. Hun nikkede lidt trist og smilte skævt. Jeg sukkede irriteret. "Kom nu smukke, du meget bedre end hende" Sagde hun og trak mig med ind. Vi gik over imod de andre, hvor de sad og arbejdede. "I'm back" Sagde Veronika og alles blikke blev rettet imod os. Der blev helt stille indtil Emma begyndte at grine. "De var vist ikke glade for at se dig.. Det må gøre ondt når ens kæreste ikke gider en" Sagde hun og smilte falsk til mig. Anthon kiggede irriteret på hende. "Hold nu kæft Emma" Sagde han. Jeg kunne mærke at tårerne igen pressede på. Jeg løb alt hvad jeg kunne ud af aulaen og stødte pludselig på min lærer. "Hey Alexis, jeres gruppe fremlægger nu" Sagde hun og gik ind mod aulaen. Nej det måtte ikke ske. Jeg ville ødelægge det hele for min gruppe, hvis jeg skulle stå derop og stortude.

Jeg stod oppe med dem fra min gruppe. Veronika havde fået mig til at slappe lidt af og jeg lagde mærke til at hun sad og lavede tegn til mig. Anthon og jeg fik øjenkontakt og han rejste sig pludselig og gik ud. Jeg sukkede og kiggede over imod min gruppe som var i gang med at fremlægge. De kiggede pludselig på mig og jeg vidste at det var min tur. Jeg tog en dyb indånding og havde virkelig svært ved at lukke et eneste ord ud af min mund. Det værste ved det hele var at selve vores overemne handlede om utroskab. "Ut.. Utro" Stammede jeg og kunne se at Anthon stod ovre i hjørnet af salen og kiggede på mig. Jeg brød pludselig sammen og løb alt hvad jeg kunne ud. Jeg gad ikke det her mere!