Umulig kærlighed

"Jeg troede jeg skulle dø"

"Hey hey smukke det er bare mig" Var der en velkendt stemme der sagde. Jeg vendte mig om med tårer i øjnene og så at Anthon stod der og så helt forskrækket ud. Jeg gik direkte ind i hans arme og krammede ham tæt ind til mig. "Det må du aldrig gøre igen, jeg troede jeg skulle dø" Sagde jeg og snøftede. Han grinte lidt. "Undskyld, jeg troede ikke at du ville blive så bange" Sagde han og kyssede mig i håret.

Efter lidt tid hvor vi begge havde gået og grint lidt over det, besluttede vi os for at lave noget mad. "Hvad vil du lave?" Spurgte jeg og satte hånden på køkkenbordet. "Dig" Svarede han og smilte skævt. Igen brød vi begge ud i grin. "Jeg ved det! Vi skal sgu da lave pandekager!" Udbrød jeg. Jeg elskede pandekager seriøst, også skulle der altid bare fucking meget nutella i.

"Det fandme en aftale" Sagde Anthon og gav mig et hårdt smæk i røven. "Av for helvede!" Råbte jeg. Han begyndte at grine. Jeg åbnede et skab og tog en pose med mel og fik straks en pisse fed idé. Jeg tog mel op i begge mine hænder og gik over imod Anthon som stod med ryggen til. "Anthon kys mig" Sagde jeg og prøvede at gøre min stemme så fræk som muligt. Han vendte sig om og jeg klaskede melet direkte ud i hovedet på ham. Jeg løb alt hvad jeg kunne i mens jeg var ved at dø af grin. "Det skal du få betalt!" Udbrød han og løb efter mig indtil han selvfølgelig fangede mig, fordi han var meget hurtigere end mig.

Anthon lå nu oven på mig imens vi begge havde mel i hele fjæset. "Fuck det ubehageligt at have mel i munden" Sagde jeg. Han smilte pludselig skævt. "Jeg kan godt få det væk" Sagde han og blinkede. "Prøv" Smilte jeg. Han lænede sig tættere ned imod mig og placerede sine læber på mine. Han tog sin ene hånd ind under min trøje og smilte lidt. Vi begyndte stille at kysse og det udviklede sig til et snav. Shit den dreng kyssede fantastisk!

Imens vi lå her på gulvet med mel i hele ansigtet og kyssede eller rettere snavede, kunne jeg mærke at der pludselig stod en bag os. Personen rømmede sig og Anthon og jeg kiggede straks op.