Stefan og Jeg

Ny start.

*Maja's synsvinkel*

Hele dagen har bare været rigtig trist!. jeg har fået sagt ordentligt farvel til mine venner og veninder og aftalt hvornår vi kan se hinanden igen næste gang osv.

Jeg kommer hjem, min søster sofia er kommet hjem, vi ser at flyttebilen er kommet så vi går ud og aftaler at vi bare skal flytte alt ud nu undtagen lige det vi har brug for til resten af dagen og i morgen inden afrejse. 1 time senere kommer min mor hjem og nu kan vi virkelig mærke savnet til far det der med at vi var vant til han kom hjem, var sammen med os 1 time senere kom mor hjem osv nu.

Den sidste aften i odense bruger jeg på at være sammen med mine bedste venner og veninder ved Odense å hvor at vi altid er, vi får snakket en del og en del om hvad der vil ske i Køge? jeg har ingen forventninger eller jo kun at jeg får et godt liv der og ikke bliver i det samme sorte hul som jeg er nu(når jeg ikke er sammen med mine venner og veninder).

*Stefan' synsvinkel*.

Jeg er taget i studiet sammen med drengene og hvis snakker lidt om alt mellem himmel og jord som altid, men da vi rammer emnet skole kan jeg godt mærke nervøsiteten inde i mig, jeg er virkelig nervøs for mødet med den nye pige.

"Når Stefan hvordan går det så i skolen? vi har hørt at i får en ny pige i klassen" siger Lau drillende "det går godt og ja det passer, hun hedder Maja og jeg skal vise hende rundt på skolen på mandag" siger jeg og smiler, "uh hvornår vil du så præsentere hende for os" spørg Pelle og prikker mig i siden så jeg begynder at smile og få røde kinder inden jeg overhovedet har set hende i nu, "hvem ved når jeg føler det er på tide" siger jeg og blinker.

Mandag morgen.

Min morgen går som altid, intet nyt der men jeg møder i skolen 5 min før end jeg plejer for at kunne forberede mig ekstra godt på mødet og rundt visningen med Maja.

Da kl er blevet 8:10 banker det på døren til klasseværelset og en høj pige, mørkebrunt hår, grøn-blå øjne og rimelig god stil træder ind af døren.

"Hej du må være Maja" siger birgitte(vores lærer) "ja det er mig" siger pigen.

"Maja vil du ikke lige fortælle lidt om dig selv inden at stefan skal vise dig rundt på skolen osv?" spørg Birgitte "jo, jeg hedder Maja, jeg er 17 år og kommer oprindeligt fra Odense men efter at min far døde af kræft for nogle uger siden havde min mor,søster og jeg brug for at komme væk så fandt min mor nyt arbejde i Køge så nu bor vi i udkanten af Køge" svarede Maja, det der nok gjorde mest ondt at høre var det med hendes far men under rundvisningen spørger jeg hende om hun vil snakke om ham så svarer hun ja eller nej og så tar vi den derfra.