Daniels synsvinkel.
Da vi næste dag skal til træning beder jeg Maja være der 20 min før så jeg kan sige til hende at vi er tvillinger og historien om hvorfor vi så ikke er vokset op sammen osv...
"Hej Maja" siger jeg da hun kommer med sin trænings taske over skulderen "hej" siger hun og venter på at jeg siger hvorfor hun skulle være her 20 min før. "hør Maja der er noget vigtigt jeg skal fortælle dig" siger jeg og kigger alvorligt på hende "hvad" spørger hun koldt "vi 2 er tvillinger" siger jeg og venter på en reaktion "nej vi er ej, jeg er den ældste jeg husker ikke noget om at jeg har en bror og slet ikke en tvillingebror! jeg har kun min lillesøster Sofia" siger hun og kigger på mig som om jeg er skør. "Men jeg har da set 2 billeder hvor jeg ligger sammen med en dreng da jeg var mindre, han var syg, det var min fætter, han røg ud og ind af hospitalet i ca 5 år og har ikke set ham siden han kom hjem den sidste gang" svarer hun koldt og kigger på mig. "Maja det er mig var syg! jeg er ham som mor og far hele dit liv har sagt er din fætter!" siger jeg og kigger alvorligt på hende, hun får i øjnene og løber sin vej? jeg løber efter og da vi kommer hjem(hun løber sygt hurtigt!) ser jeg min mor. "Daniel min dreng er det dig?" spørger hun og får tåre i øjenen mens hun kigger på mig "ja mor det er mig" siger jeg og krammer hende det føles så skønt at se hende igen og bare være hos hende, jeg har ikke set hende siden jeg var 7 hvor jeg havde mit sidste sundhedstjek. "Mor hvor er far?" spørger jeg efter lidt tid "skat din far er død af kræft i lungerne for et par måneder siden" svarer hun jeg kan mærke en sorg stige i mig, måske kendte jeg ham ikke så godt men han var min far!.
1 månede senere.
Maja's synsvinkel.
I dag har stefan og jeg været sammen i 2 måneder og jeg elsker ham stadig helt vildt, Daniel er flyttet ind til os og min mor har nu fået den fulde forældremyndighed over ham tilbage.
"Daniel jeg smutter" råber jeg op til ham det eneste jeg får er bare "ja ja ses søs". Stefan og jeg skal bare på en lille cafe tur også derefter ind i biografen og se den film han er hovedrollen i - nemlig Anti.
7 timer senere.
Det har bare været en mega hygge dag<3 det var så hyggeligt og filmen var for øvrigt vildt god!
"Jeg er hjemme" råber jeg ude fra gangen da jeg kommer hjem igen, jeg går ind i stuen og ser at Daniel laver lektier i sofaen, Sofia får sin medicin og min mor hjælper Sofia. "øh mor jeg vil bare lige sige at jeg på fredag skal med verdensholdet på verdens tur i 2 måneder og jeg skal derfor have fri i 2 måneder fra gymnasiet, jeg vil stadig lave mine lektier som jeg får elektronisk" siger jeg og kigger på min mor, Sofia og Daniel, "skat ved Stefan det her" spørger min mor? "nej dsv men jeg fortæller ham det i morgen efter skole" siger jeg og kigger ned i jorden.
Jeg ved ikke hvorfor at min mor kun tænkte på om Stefan vidste det? men ja okay hun har en pointe.. for ca 1 månede siden blev jeg nemlig gravid ved et uheld men tabe barnet 2 uger efter jeg fandt ud af at jeg var gravid og det var først da jeg havde tabt barnet at jeg fortalte stefan at jeg var gravid....
Dagen efter.
"Stefan" siger jeg da jeg møder ham på gangen "ja hvad er der" spørger han og smiler til mig "du er vil ikke gravid igen vel" siger han inden jeg har noget at svare og kigger alvorligt på mig! "nej self er jeg ikke gravid! men på fredag skal jeg med verdensholdet på tour i 2 måneder..." siger jeg "det mener du ikke" siger han og krammer mig med tåre i øjnene, "jo stefan det passer" siger jeg og kan mærke mange små tåre forlade mine øjne....
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det var så første afsnit i mit afsnutnings maraton.
håber i kan li' det?
Husk at skrive hvis der skal komme en sæson 2<3.
-Lause<3.
KAMU SEDANG MEMBACA
Stefan og Jeg
Fiksi Penggemarhandling. Stefan og jeg handler om 17 årige Maja som er flyttet fra Odense til Køge hvor at hendes mor har fået nyt job. Maja har en lille søster ved navn Sofia på 13 begge piger tror at livet i Køge aldrig bliver det samme som Odense, ikke ligefre...