Ninja //Afluttet//

Forklaringer

Maries synsvinkel

Jeg kan mærke at der er mørkt på den anden side af mine øjenlåge. Og her er stille og tyst. Jeg er en smule øm i kroppen men jeg for rejst mig op uden besvær. Huset er mørkt, bortset fra en lille lysstribe ovenfra. Jeg kan også høre nogle skramlene papire. Det er nok Harry. Lister op af trappen og går ind til ham. Klokken er elve.
"Hej Harry," siger jeg. Han vender sig rundt i stolen og smiler.
"Hej Marie, jeg tænkte nok at du ville vågne her omkring dette tidspunkt. Værsågod (?stavelse?) at sætte dig ned." Jeg nikker, nu kommer forklaringen. Forklaringen om hvorfor jeg var lige ved at give slip. Hvorfor de altid kiggede underligt på mig. De forventede mit udbrud. Men hvorfor ikke gøre noget for at forebygge det? Hvorfor ikke fortælle det?.
"Hvorfor fortalte i ikke noget til mig?"
"Det var svært, og vi vidste ikke at det ville blive så slemt. Faktisk kunne det også være at der slet ikke skete noget. Det er ikke alle der er lige kraftige. Vi regnede ikke med at du er så stærk."
"Forklar mig alt."
"Alt er et meget stort ord. Men jeg kunne nøjes med at tage det fra starten. Vi, os Ninja'er vi går sammen i disse grupper for at skjule os for myndighederne. Vi har brug for at være i flok når vi er som vi er. Myndighederne ville lægge mærke til hvis vi boede sammen i store flokke, derfor lader vi dem vide at vi findes men ikke hvem vi egentligt er. Vi for deres tilladelse men de ved ikke hvad de har givet den til. Nihna klanen, din fars familie ønsker at herske over verden. De forstår ikke hvorfor de stærkeste skal skjule sig. Det betyder ikke at de synes at normale mennesker skal vide at der findes magi, først når de er sikret, altså når de har overtaget verden. Personligt tror jeg at de er i gang med at opspore og kidnappe børn der har magiske kræfter. Rose og Magnus er taget afsted for at finde de kidnappede børn. Nihna er igang med at samle en hær. Det vil tage lang tid men det vil lykkedes... Hvis ikke vi og nogle andre klaner gør noget. Du har meget store magiske kræfter. Normalt begynder kræfterne at vægges til live når man er omkring ti år, men kræften bliver først udløst når man kommer i berøring med en magisk genstand, altså bogen. Nihna klanen er ude efter dig og dine kræfter, vær på vagt... Jeg har ikke lyst til at miste dig." Okay, Shit der er meget at forholde sig til... Og miste mig?! Så jeg har magiske kræfter! Og jeg er meget stærk. Nogle som jeg ikke kender er ude efter mig! En rimelig deprimerende opsummering.
"Tak.. Harry. Jeg går i seng."
"Okay. Husk at drikke noget vand det har du brug for. Forresten begynder vi din træning i morgen. Vi skulle nødigt have at du kom ud for det samme igen... Det er en grum oplevelse." Jeg nikker. Har han prøvet det? Ja det har han sikkert. Går nedenunder igen og tager noget vand i køknet. Står og kigger lidt ud af vinduet... Så mine forældre er altså døde? På en måde føler jeg mig lettet. Ikke fordi de er døde men mere fordi at de ligsom først nu er rigtig ude af mit liv. Nu ved jeg hvor de er. Behøver ikke at gå og bekymre mig. Stiller glasset tilbage og begiver mig ned til mit værelse. Døren er låst så jeg fisker nøglen op af lommen. Sedlen tager jeg også op af lommen. Folder den ud.

Kære Marie.

Du slipper ikke så let... Vi ses snart.

Nihna.

Gosh! Kan de ikke bare lade mig være i fred?! Nej åbenbart ikke. Åbner min dør igen og går op til Harry. Han vender sig undrende om da jeg siger hans navn. Rækker sedlen til ham. Han kigger på mig med store øjne.
"Marie du sover i gæsteværelset i nat."