Ninja //Afluttet//

I sidste øjeblik...

Maries synsvinkel.

Mens jeg sidder og kigger på Harry, breder der sig en foruroligende stilhed over alting. Der kommer en mand ind af døren med det største hånlige grin i fjæset jeg nogensinde har set. Jeg forstår at vi har tabt, og knækker sammen for et hulk. Lukas sætter sig foran mig og lader sin finger følge min kæbe for derefter at stoppe ved mine læber. Jeg bliver rasende. Jeg kan nærmest fornemme hvordan de hektiske røde plette danner sig på mine kinder. Åbner munden og bidder hårdt i hans hånd. Han bander og svovler og trækker hånden til sig, for derefter at rejse sig hurtigt op. Hans øjne lyner vredt og han stikker mig en lussing. Et hulk mere undslipper mig, og min kind brænder som bare fanden. Men bare det at jeg har forvoldt ham smerte fryder mig . Jeg kigger hen på Harry og ser at han har vent ansigtet bort. Mine øjne beder om tilgivelse. Men jeg for ikke noget ud af hans bortvendte ansigt. Jeg ser derfor heller ikke at hans ansigt er fortrukket i smerte.
Manden der for lidt siden kom ind af døren begynder at grine højt og jeg stikker ham det ondeste dræber blik jeg kan. Det for ham bare til at grine endu højere.
"Der er godt nok en vildkat du har fanget dig der Lukas. Jeg beundre din tålmodighed," siger han. Lukas smiler nærmest stolt. Manden åbner døren men stivner så i ren skræk, kort efter sidder der en pil i hans bryst og han ligger livløs på jorden. Lukas drejer om og løber ned til endevæggen. Han ligger sin hånd på gulvet og sekundet efter er han væk. Forsvundet ned i et hul i jorden. Nogle ukendte mennesker kommer ind i rummet.
"Haru!" Udbryder Harry begejstret. Manden der må være Haru kommer hen til Harry og binder hans reb op. Haru ligner virkelig meget Harry, de kunne være brødre! Alle snakker i munden på hinanden og hilser på de andre da Daniel, Simon, Rose, Aske og Magnus kommer ind af døren. Pludselig bliver der helt stille og alle vender deres ansigt mod mig. Det er umådeligt akavet at side her, bundet til en stol i et hjørne og alle glor på mig. Jeg rømmer mig lidt.
"Er der nogen der vil hjælpe mig fri?," mumler jeg gennem stoffet for min mund, men de ser ud til at de ikke forstod mit spørgsmål.
"Du må være Marie," antager en dame. "Jeg hedder Marlene og jeg er leder af klanen her," siger hun og slår hånden ud mod alle de fremmede mennesker. De kigger alle undersøgende på mig og jeg for en under fornemmelse af dejavu. (staves) Det er ligsom dengang jeg lige var ankommet. Der kiggede de alle efter tegn på mit udbrud. Jeg rømmer mig lidt igen og nikker bekræftende. Min stemme er helt væk. Harry kommer mig til undsætning og binder hurtigt alle mine reb op.
"Er du okay?" spørger han hviskende. Jeg nikker stille og rejser mig besværet op. Mine ben ryster og jeg har det pludselig som om at jeg ikke har sovet i flere måneder. Der danser vide pletter for mine øjne og en voldsom svimmelhed får mig til at svaje. Harry lægger en arm om mig og jeg opfatter halvt at jeg bliver ført ud af rummet.

Magnus synsvinkel.

Jeg kigger bekymret efter Harry og Marie. Hun så ikke for godt ud. Jeg er så glad for at de har fundet hinanden. Folk begynder at snakke igen og sejersglæden er til at tage og føle på. Jeg sukker og smutter ind på hovedkontoret. Der må være en nøgle til den dør!! Efter et par minutter finder jeg den under en død potteplante i vinduet. Begiver mig ned til kælderen og låser døren op. Pludselig vælter det ud med børn i stort set alle aldre. De fleste af dem græder. De store bære på de små og de smiler alle sammen til mig. De ved det. De kan mærke at nu bliver alt godt. Nu kan de komme hjem til deres familier.

Sluuuuut!!! Men der kommer self en 2'er!! Håber at i har nydt den! Jeg har i hvert fald nydt at skrive den! 2'ern kommer til at hedde: Ninja Love og er mere sådan en romance men håber at i vil læse med alligevel. Jeg skal nok skrive når 2'ern er kommet ud. Tusind tak for at i ville læse med det har været rigtig sjovt for mig at se min bog komme så lang som til 1k læsere!!😍 see ya in my next book!!