Himlen er stædig lyserød da jeg vågner. Jeg tror jeg er den første der er stået op. Går ud af gæsteværelset og ind på mig værelse for at skifte mellem de eneste to sæt tøj jeg har. Sover i det ene går i det andet. Da jeg går ovenpå knirker trappen let, men ikke noget man bliver vækket at. Det er idag jeg skal have min første træning. Snupper et æble og går op på førstesalen. Tænder for fjernsynet og skruer så meget ned at ingen andre end mig vil kunne høre det. Der går en eller anden dyrefilm. Om koalaer tror jeg. Jeg følger ikke rigtig med. Tjekker lige. Jo jeg havde ret. Koalaer. Suk. Beslutter mig for at lave morgenmad til de andre, så jeg slukker fjernsynet og bevæger mig ned for at dække bord. Lidt efter lyder der fodtrin på trappen og Daniel kommer op.
"Godmorgen Daniel."
"Morgen. Så er det idag?"
"Jaaaah."
"Glæder du dig?"
"Hmm ja... På en måde."
"Kay," siger han og tager en tallerken fra bordet, og begynder at smøre sig noget morgen mad... Nå her spiser man åbenbar ikke morgenmad sammen... Suk igen. Gør det samme som ham, laver noget morgenmad og sætter mig op foran det store panorama vindue og bare kigger ud over landskabet. Huset ligger på en stor Bakke så der er god udsigt ned mod søen der ligger under en kilomet her fra. September måned er kølig og frisk. Stener... Spiser min mad.
"Hej Marie!!!" Lyder det jeg vender mig om og ser Lotus og Noah komme op af trappen. Hånd i hånd... Hvad!!?
"Hej.. Er i øhmm?"
"Ja vi er." Forklare Noah.
Jeg nikker og smiler til dem, glad på deres vegne. Daniel kommer også op og sætter sig i sofaen ved siden af Noah. Jeg kigger lidt ud af vinduet. Skal til at spørge Lotus om noget da jeg ser Daniel sidde med hovedet i hænderne, og Noah kigger afventende på ham.
"Hvad er der?" Spørger jeg.
"Vi kan sende tanker og billeder til hinanden, Daniel har fået en meddeles fra Rose." Forklare Lotus jeg nikker overrasket og kigger undersøgende på Daniel. Der går lidt tid og jeg bliver helt bange for om der er noget galt, men i det samme løfter han hovedet.
"Noah, de har brug for vores hjælp." Noah nikker og ser undskyldende på Lotus.
"Okay. Vi må hellere komme afsted nu. Ses Lou." Siger Noah og kysser Lotus eller Lou som han kalder hende på panden.
"Held og lykke hvis man kan sige det," siger jeg og smiler til dem. De griner lidt og går ind til Harry... Han har godt nok stået tidligt op. Det ender med at han for stress! Lotus og jeg sidder lidt i tavshed.
"Det er seriøst hva'?" Siger jeg. Jeg undre mig da hun rødmer. Når det..
"Altså ikke med dig og Noah mener jeg, med alt det der Nihna halløj."
"Ja... Det er det. De er et stort problem." Der lyder fodtrin ned af trappen og kort efter smækker døren. Så er de væk. Harry kommer ind i stuen.
"Er du klar Marie?" Jeg rejser mig op og nikker. En masse små sommerfugle flakser rundt i min mave. Nu skal jeg lære noget. Noget rigtig Ninja agtigt! Vi går ned i kælderen og helt ned for enden af gangen. Der er en dør. En dør jeg aldrig har set eller lagt mærke til. Harry lægger en finger på døren og der lyder et klik der kunne være et jordskælv fordi at her er så stille. Der går et stille sus gennem gangen og en masse fakler bliver oplyst. Jeg gisper og ser overrasket på Harry.
"Ja, det var magi." Siger han smilene og går ind af døren. Jeg følger med. Vi går i to minutter så bliver gangen bredere, loftet højere og det ender alt sammen ud i et kæmpe stort flot rum. Jeg holder været, går fobi Harry og ser mig rundt i rummet. Hele rummet er oplyst men jeg kan hverken se fakler eller lamper. Der er som om væggene og luften lyser i sig selv! Ned for enden står der en masse redskaber og en stor reol med masser af gamle bøger, nye bøger og pergament. Jeg står nu midt i rummet. Harry kommer hen til mig bagfra og lægger sine hænder på mine skuldre.
"Luk dine øjne og koncentrer dig om en bestemt tanke," forklare han. Jeg drejer hovedet og kigger usikkert på ham. Han giver mig et strålende smil og jeg vender mit hoved igen. Koncentrere mig. Jeg tænker på... Amelie.
YOU ARE READING
Ninja //Afluttet//
ParanormalHAR VÆRET PÅ NR. 2 I OVERNATURLIG!!! Marie bor på børnehjem. Hendes forældre kunne ikke forsørge hende så derfor var de nød til at bortadoptere hende. Hun er nu seksten og har boet på børnehjemmet siden hun var to måneder. En dag rammer et lyn lige...