Ninja //Afluttet//

Afkræftnig del 1

Jeg trækker været dybt ind og forestiller mig at hans fingre på mit ansigt var Harrys. Jeg kommer næsten til at holde af det, men i det samme stopper han.
"Lad os komme afsted." Han tager fat i mit håndled og skubber mig væk fra døren for at åbne den og trækker mig så ned af en lang gang der er lige så hvid og steril som værelset. Jeg følger bare med som en lille fortabt pige... Hvilket jeg jo også er. Vi kommer ind i et rum hvor der i forvejen står en mand. Han vender sig om og smiler spydigt af mit paralyserede ansigt.
"Vær venlig at træde ind i denne cylinder fr. Tomlinson." Siger han. Jeg kigger mig skrækslagent omkring. Hvorfra kender han mit efternavn? Lucas trækker mig tilbage og rækker mig en blyant.
"Dette er din sidste chance Marie. Enten så skriver du under eller så går du selvstændigt ind i den cylinder. Jeg må dog i drømme at jeg glæder mig til at dele min fremtid med dig, med sådan noget skal jo ikke påvirke din beslutning." Jeg for næsten lyst til at skrive under bare for at skuffe ham men det ville være både barnligt og fuldkommen åndssvagt så jeg ryster på hovedet for derefter at vende om og træde ind i cylinderen. Da glasdøren lukkes går jeg i panik. Jeg har det som om at jeg ikke kan trække været, og jeg banker desparat på glasset. Lucas hæver et øjenbryn og viser mig spørgende papiret. Det for mig til at falde til ro og jeg læner mig opgivende mod ruden. Venter.

Harrys synsvinkel

Det er aften og jeg sidder og telesnakker med Magnus. Vi har besluttet os for alt lave en slags rednings mission. For at få Marie, Lotus og forhåbentlig også nogle børn væk fra Nihna. I det samme presser der sig et billede på. Jeg lukker det ind og gisper derefter af forfærdelse.
"Nej," udbryder jeg uvilkårligt og rejser mig op af min kontorstol så den vælter.
"Nej, nej nej, nej, NEJ!" Det kan de ikke gøre!!! Det kan de ikke. Jeg mærker en knugene fornemmelse i brystet så jeg bliver nød til at støtte mig til bordet. De kan ikke allerede afkræfte hende!!! Det er ikke mere end lidt over en dag siden de kidnappede hende. Mærker også en vrede. En vrede der gør mig sindssyg. Ikke Marie! Det klamme uhyre har garanteret lagt hånd på hende allerede. Jeg har lyst til bare at tage derud men jeg ved at det vil være for sent.

Lotus' synspunkt

Jeg har efterhånden mistet tidsfornemmelsen. Mine arme er lænket til vægen så jeg kun kan sidde ned. Rummet er helt mørkt. En gang er der kommet en ung pige ind med mad til mig. Der måtte jeg til gengæld få mine vender fri. Mine tanker vender gang på gang til bage til Noah. Gid han var her. Hvad hvis jeg aldrig for ham at se igen? Tanken gør mig fortvivlet så jeg afbryder mig selv og tvinger mig selv til at tænke på noget andet.... Som fx.... KAGE!! I det samme er der nogen der drejer i håndtaget. Læner mig op af vægen og lader som om at jeg sover. Nogen rusker min skulder og jeg lader som om at jeg lige er vågnet. Han låser mine lænker op trækker mig op at stå.
"Følg med." Er det eneste han siger. Han standser ved en sortmalet jerndør der bare over hoved ikke passer til i de hvide omgivelser. Læner mig lidt til bage for at kunne se hvad der står på skiltet uden på døren, men en kold hånd der holder om min hals stopper mig. Jeg bliver puffet videre ind i rummet men stanser brat da jeg opdager hvad der står midt i rummet.

Jeg ville ikke gøre den længere så den er lige blevet delt op i to :)

Og tusind tak alle sammen jeg er helt oppe at køre!!! Over 100 votes!!! Der er bare for vildt!!!