Ninja //Afluttet//

Drømme

Hej alle jer der læser min bog! Vil bare lige sig tak for at i gider at læse min bog, det betyder rigtig meget for mig! Er så glad for at den er kommet på en 3. Plads i overnaturlig det er helt uvirkeligt for mig. Endu en gang tusind tak fordi at i gider at læse med! <3

"Okay," siger jeg og nikker.
"Jeg plejer at sætte en beskyttelse op om vores hus, den må være brudt ned siden de kunne ændre skiften på papiret mens du var her. Gæsteværelset er det sidste nede af gangen. Der er ikke noget at være nervøs for, jeg vil bare ikke have at du skal sove i dit eget værelse i nat. Imorgen kan du gøre det igen. Prøv om du kan få noget søvn. Sov godt Marie."
"Sov godt Harry. Ses i morgen." Og så går jeg nedenunder igen. Finder hurtigt værelset og smider mig på sengen. Jeg er overhovedet ikke træt. Kan svagt høre Harry der laver et eller andet tingelhejs. Kigger op i loftet. Efter noget tid svømmer mit syn væk, og jeg falder i søvn.

En masse mennesker suser rundt i rummet. Jeg står i midten. Ind i mellem når jeg at opfatte ansigter. De kigger på mig. Min mor, min far. Men deres øjne er tomme. Døde. Nogen ligger en hånd over mine øjne. Et biled dukker op. Harry. Scenen skifter og jeg står midt ude på vandet. Jeg har noget løst flagrende tøj på. Bare fødder. Nogen kommer gående mod mig. De ser ikke venlige ud. Smiler og rækker deres hæslige hænder ud mod mig. Jeg skriger og vender om. Løber på vandet. Løber mod et hus inde på breden vores hus. Ser bag mig. De er væk! Jeg stopper op. I stedet står Harry der. Jeg bliver lettet og glad. Vender om og løber tilbage til ham. Men før jeg når der hen skifter han udseende. Nu står der en lille kurv, med en baby i. Babyen har kort flammerødt hår og krystal blå øjne. Det ligner lidt Rose. Rækker hånden frem for at tage hende op men hun bidder mig i fingeren. Pludselig bliver vandet levende under mig og jeg begynder at synke i. Babyen forvander sig til støv og flyver væk med vinden. Jeg synker ned mod bunden. Prøver desparat at svømme op til overfladen men det er som om der er en usynlig kræft der trækker mig ned i vandet. Kæmpe slyngplanter tager fat i arme og ben på mig. De snor sig om mig. Holder mig fast. En stor slyngplante tagerfast om livet på mig og klemmer min sidste livsnødvendige luft ud af mig. Boblerne danser mod overfladen.

"Marie! Marie! Vågn op det er bare en drøm!" Harry rusker i mig.
"Hvad er der galt Harry? Hvorfor vækker du mig?" Spørger jeg.
"Jeg kom ind for at se til dig og så lå du og hyperventilerede. Det var som om du ikke kunne få luft. Hvad skete der?" Spørger han. Drømmen vælter ind over mig og jeg stønner forvirret.
"Jeg drømte bare at jeg var ved at drukne. Ikke andet. Tak fordi du vækkede mig Harry."
"Det var så lidt." Han smiler til mig og jeg læner hovedet mod hans bryst. Han krammer mig. Det er godt nok lang tid siden nogen har givet mig et kram. Og så pludselig kommer den. Gråden. Al min forvirring. Harry krammer mig og vugger mig fra side til side. Det er rart. Også efter at jeg er færdig med at græde sidder vi bare sådan helt stille. Jeg kvæler et suk da Harry giver slip.
"Du må hellere få noget søvn. Det bliver en lang dag i morgen." Jeg nikker og lægger sig ned. Harry putter dynen ned omring mig.
"Godnat Marie."
"Godnat Harry."
Og så slukker han lyset og går ud af værelset. Lukker døren. Jeg selv falder i en rolig og drømmeløs søvn.