Ninja //Afluttet//

Angreb

Og så spurgtes vi ellers afsted med vores Ninja tøj på og dødeligt skarpe knive i vores bælter.

Da vi kommer ind af døren går et hav af alarmer igang og alle mulige mennesker løber ud på gangen. Først er de Forsvarsløse og forvirrede og det ser ud til at det bliver nemt, men så pludselig strømmer der ninja'er i sorte dragter men mod os. Jeg gør mig kold og stikker min kniv ind i den førstankommende Ninja. Når lige at se Noah løbe ind i et rum før min opmærksomhed kræves andetsteds. Alle de andre mennesker er forsvundet og jeg ser mit snit til at løbe på egen hånd da ninja'en foran mig laver en fejl og glemmer at dukke sig for et slag og derefter falder til jorden. Gangene er alt for hvide og luften alt for tør. Utroligt at de kan leve i denne luft. I det samme dukker et velkendt ansigt op og raserriet bobler op inde i mig. Han har Marie. Han er lige kommet ud af rummet men vender hurtigt om og genkendelsen og forståelsen af situationen er tydelig i hans ansigt. Jeg ved også at Marie befinder sig i rummet han nu hat låst sig selv inde i. Jeg hamre et par gange på døren men ved på forhånd at den ikke kan åbnes. Går rundt om et hjørne og mit blik fanger en ventilationsrist helt oppe øverst på væggen. Stsk! Så klassisk! Det er bare alt for klassisk. Men det er den bedste løsning så jeg river gitteret af og springer i et spring op på vægen og for så besværet hevet mig selv ind. Da jeg langt om længe næsten er inde tager en hånd fat om min fod. Jeg bander lavmælt og prøver at ryste den væk men det er svært når jeg ikke kan se noget.
"Harry for helvede det er bare mig!," lyder Askes stemme. Jeg slapper af og ånder lettet op.
"Hvad fanden laver du?" Spørger han.
"Prøver at befri Marie!"
"Jammen døren står ligsom åben dumpap!"
"Ik' tale sådan Aske!" Snerre jeg og møver mig tilbage igen. Da jeg står på jorden igen er det klart at jeg er blevet snydt. Han listede af da jeg var i fuld gang med at kravle ind i ventilationsgangen. To Ninja'er løber mod os, jeg har kun en kniv til bage så da jeg ser et samorejsværd hænge på vægen tøver jeg ikke med at tage det. Jeg har kun prøvet at kæmpe med et to gange før men alligevel er det som om at jeg ikke har lavet andet hele mit liv. Ham jeg kæmper mod prøver klunset at forsvare sig men det ender med at jeg rammer ham på skinnebenet og han knækker sammen på gulvet. Min mave trækker sig sammen da blodet flyder men det er ikke fordi jeg ikke kan tåle blod. Det er mere fordi at det er som om at jeg kan mærke hans smerte som en reel følelse i min mave. Sammen med Aske nedlægger vi den sidste og skynder os videre for at finde Marie.
"Noah har fundet Lotus og han er taget hjem med hende, de andre har fundet en dør ned til en kælder hvor børnene befinder sig men de kan ikke få den op," forklare han mens vi løber. Jeg nikker men ærgrer mig over at Noah er taget hjem. Det ser ud til at det bare blive ved med at strømme Ninja'er til. Pludselig høre jeg Maries stemme, hun skriger mit navn. Vreden giver mig styrke og jeg spurgtes hen til den dør jeg tror hun er bag. Der lyder nogle underlige "hmpf" lyde og til min overraskelse er døren åben. Bag den sidder Marie bundet fast til en stol mens Lucas krummer sig sammen af grin og slukker for en lille højtaler der ligger på en stol. I det samme rammer nogen tungt mig bag fra og jeg falder for over uden chance for at forsvare mig. Mine hænder og fødder bliver bundet og kort efter Sidder jeg over for Marie. Vi stirre bare på hinanden. Der triller tåre ned af hendes kind og hendes øjne fortæller alt. De har taget hendes kræfter. I dette øjeblik går det op for mig hvor smuk hun er og en fantastisk følelse bobler op inden i mig, og et kort øjeblik nyder jeg bare at side og kigge på hende.