Ninja //Afluttet//

Hvodan kan nogen der er så ond være så smuk?

Bank bank.....

Bank bank bank.....

"Marie! Klokken er altså lidt over otte!" Råber Lotus udenfor min dør. Jeg stønner højlydt og vender mig i sengen. Bump! Lige ud over kanten. Suk. Jeg rejser mig langsomt op og skifter til mit andet sæt tøj. JEG GLÆDER MIG TIL AT FÅ NOGET MERE! Kommer i tanke om at det er idag og køre glad mine fungere gennem mit tjavsede brune hår. Skyller hurtigt min mund og sætter mit hår op i en knold. Åbner døren og giver Lotus en krammer.
"Hej! Er ikke sulten så skal vi ikke bare komme afsted?"
"God idé." Smiler hun og lukker døren efter mig. Kort efter sidder vi i bilen på vej til Vejle. Ha! Det rimer!... Altså næsten. Kommer pludselig i tanke om noget.
"Lotus?"
"Ja."
"Jeg har altså ikke nogen penge."
"Det gør ikke noget. Myndighederne giver os en god løn og vi bruger vores penge fornuftigt. Det skal du ikke tænke på!"
"Dejligt!"

Okay! Nu har vi fået købt alt mit tøj og været på café, nu mangler vi bare diverse småting som jeg er nød til at have. Vi går ned af gågaden og vi vinker til alle mulige random mannesker der sidder på cafeer eller står i butikker. Vi går ned af en øde sidegade for at skyde genvej da mine ben bliver slået væk under mig. Jeg skriger og tager mine hænder ned for at tage fra det stød som aldrig kommer. I stedet lander jeg i nogens favn. Kigger op og opdager hurtigt at det ikke er en jeg kender. Fægter med mine arme og ben. Det resultere til at han taber mig og denne gang lander jeg på jorden. Rejser mig hurtigt op og bakker baglæns til jeg rammer.. En mave!? Nogle arme bliver slynget rundt om mig og jeg når lige at se Lotus blive slået ned bagfra før noget bliver bundet for mine øjne og mund. Jeg spræller alt hvad jeg kan men ham der har fat i mig er godt nok stærk!
"Se Mia! Det var jo let som ingenting. Du behøvede slet ikke at tage med." Siger en drævene stemme et eller andet set bag mig.
"Hold kæft karlo! Du lavede jo heller ikke andet end at slå kvinden ned." Svare en kvindestemme. Nu er det manden der bære mig der taler.
"Slap af. Vi ved jo alle at vi bare havde brug for lidt afveksling fra at opdrage børn. De er godt nok anstrengende!" Hans stemme er blød og forførerene, jeg undre mig over at sådan en pæn stemme kan tilhøre sådan en grusom person. En hånd begynder lige såstille at kærtegne min kind og jeg stivner. Jeg kan fornemme jorden glide afsted under mig.
"Måske han jeg få lov at beholde dig smukke," hvisker han i mit øre. Jeg for kuldegysninger og han griner dæmpet af mig. Sikke en klam mand!. Jeg undre mig over hvordan jeg kan være så rolig. HALLO! Jeg er faktisk blevet kidnappet. Siger jeg til mine følelser... Jeg tror jeg er i chok...
"Det ville være retfærdigt."  Siger han igen. Han stopper op og pludselig føles det som om at nogen hiver indvendig i min navle. En kvalme vælter ind over mig og jeg kæmper for at lade min mad blive i maven. Alt vender på hovedet. Også ikke, han går vidre. Hvad skete der? En dør bliver åbnet. En dør bliver lukket. Hans sko runger i rummet og jeg gætter på at det er et stort rum. Vi går igennem en dør mere... Og en mere. Lidt efter ligger jeg i en blød seng. Bindet for min mund bliver fjernet og jeg begynder straks at råbe efter hjælp noget blødt lander på min mund. Er det?.. Er det... ER DET LÆBER?.. PÅ MINE LÆBER?! Binder bliver fjernet fra mine øjne og jeg kigger op i det smukkeste ansigt jeg nogensinde har set. Jeg når at tænke én ting før en voldsom søvn overmander mig,
Hvordan kan nogen der er så ond være så smuk?

Hejsa dejlige mennesker! Undskyld jeg ikke har opdateret i særlig lang tid men jeg startede på min nye skole efter ferien og jeg har slet ikke haft tid og inspiration til at skrive.... Håber dog at jeg kommer lidt mere i gang nu men kan ikke love noget😜