Ninja //Afluttet//

Afkræftning del 2

Det er en totur stol. Hånden på min hals klemmer en smule og presser mig hen mod stolen. Koldsveden springer frem på min pande og jeg finder det pludselig svært at få vejret.
"Stop, vil du ikke nok stoppe, jeg vil ik' du kan ikke gør det! Jeg er også bare et menneske lad være. Stop! Nej du må ikke gå de slår mig ihjel!" Det starter som en hvisken, men efterhånden som han for mig spændt fast og langsomt forlader rummet bliver det til at fortabt råb om hjælp. Sænker hovedet og et hulk undslipper mine læber. Døren bliver åbnet og jeg kan høre nogle mennesker komme ind og tage plads rundt om et bord der står ikke så langt fra mig. Jeg ænser dem ikke et blik. Jeg tager langsomt afsked med verden. Dette bliver min ende det er jeg sikker på. For så længe de ikke for nogle oplysninger ud af mig bliver de ved. Og tilsidst dør jeg.

Maries synsvinkel

Al luften omkring mig sitre af spænding og magi. Jeg ånder tungt ud og der kommer dug på glasset. Pludselig er det som om noget forsvinder fra mig. Jeg kigger forfærdet op og ser til min overraskelse en tynd sølvfarvet tråd gå ud fra mit bryst. Jeg prøver fascineret at fange den men den går bare gennem min hånd. Ser hen mod Lucas og triumfen står tydeligt malet i hans ansigt. Prøver ikke at tænke på min fremtid men det er svært. Gid de ville komme og befri mig. Lucas havde ret. Det gør slet ikke ondt. Jeg har det nu som om at jeg burde være ked af det. Jeg burdet være frygtelig ked af at de tog mine kræfter. Men so what! Moske engang slipper jeg fri og så kan jeg få et helt normalt liv et eller andet sted. Den tanke gør mig rolig og det ser pludselig ikke så overskueligt ud mere. Mit syn sløres og jeg opfatter lige at min pande rammer glasset før jeg besvimer.

Harrys synsvinkel

Jeg og alle de andre står i en cirkel uden om deres samlingssted. Vi står lige uden for deres beskyttende ring så de har ikke opdaget os endu. Vores plan er at overrumple dem ved at bryde deres system ned og derefter angribe dem fra vinduerne i taget. Magnus er hacker så han står for nedbrydningen af deres system. Den ene af de tre andre klaner har sagt ja og de kan komme hvert øjeblik det kan være. Det er en smule skuffende at der kun kommer en men det er bedre end ingen.
"Hvordan går det?," spørger jeg. Han kigger knap nok op.
"Deres system er meget indviklet men jeg regner med at jeg er brudt i gennem om cirka ti minutter."
Tiden går og det ser ikke ud som om at de har opdaget os endu. Pludselig kan vi høre et skrig der inde fra. Det er ikke så tydeligt men det er hundrede procent Lotus' skrig. Det giver et sæt i os alle sammen og Noah fare hen mod den magiske barriere. Jeg skynder mig derhen og slynger ham om på ryggen før han rammer den.
"Noah ta' dig sammen! De opdager os hvis du rammer muren. Du hjælper Lotus bedre hvis du venter til at Magnus har nedbrudt systemet." Siger jeg. Noahs ansigt fortager sig i smerte da skriget begynder igen men han holder op med at prøve at komme fri. Rejser mig op og går hen til Magnus sammen med Noah i hælene. Alle er rastløse og Noah vrider sine fingre af frustration. Det må være forfærdeligt for ham at høre på. Det er det jo også for os andre men det er noget andet med Noah. For han er jo sammen med Lotus. I det samme rejser Magnus sig op med et sæt,
"Jeg brød igennem!" jubler han og giver hig-five til Daniel. Så må vi gå ind uden den anden klan. Det ville være skidt hvis de opdagede at deres system var blevet nedbrudt.Vi sniger os alle sammen tættere på og den magiske mur er ganske rigtig væk. Jeg tæller ned fra ti lige højt nok til at alle kan høre det, og så spurter vi ellers afsted med vores Ninja tøj på og dødeligt skarpe knive i vores bælter.

Tusind tak for 1k!!!!!❤️
Og undskyld ventetiden