All That Matters (5SOS) *PAUSE*

Bortadoption

Torsdag d. 14 Juli

Kapitel 12

"Det går ikke Liza, det her slips matcher ikke, det er ikke passende. Tror du de tror jeg tager det for seriøst? For jeg ville jo heller ikke være den person, som-"

"Slap nu af papa," siger jeg. Han står og fumler med sit slips. Han kan ikke binde sit slips, når han er stresset, så jeg vender Cam mod mig og hjælper. "De skal nok elske dig, ligesom alle andre der møder dig for første gang."

Jeg strammer den op, og han vender sig igen mod spejlet.

"Tak Liza, hvad skulle jeg dog gøre uden dig," spørger han og giver mig et kys på panden.

"Det ved jeg godt nok ikke."

"Nå ønsk mig held og lykke, nu ville jeg tage afsted," siger han og tager en jakke på.

"Held og lykke med jobsamtalen," svarer jeg og giver ham et smil, men inden han går ud af døren, husker jeg den to-go kop kaffe, der står på køkkenbordet. "Oh vent!"

Jeg skynder mig ind for at hente den og give den til ham, og han smiler taknemmeligt.

"Du en engel. Vi ses senere!" Siger han og jeg vinker. Da døren er lukket går jeg ind og begynder at lave noget brunch til når Gina vågner. Jeg starter min 5sos playliste i køkkenet, og begynder at bootypoppe til deres Teenage Dream cover. Fuck hvor er det fucking vildt! Det er i-fucking-morgen jeg skal møde dem for første gang! Jeg smiler ukontrolleret og danser rundt i køkkenet, mens jeg laver smoothies.

Jeg er iført en 5sos t-shirt, som jeg købte til deres koncert sidste år og et par grå sweatshorts. Jeg begynder at stege bacon og æg og varme boller i ovnen. Klokken er 9:00, så Gina's vækkeur burde være startet, for det er en arbejdsdag. Hun fik en jobsamtale for en uges tid siden på en sød café, ikke så langt her fra. Der var ikke så mange der ville have hende, fordi hun om ikke så lang tid skal på barsel, men de gav hende endda en fridag mere om mandagen. Jeg har været på cafeen nogle gange, og de er virkelig søde, så jeg glæder mig til at få lidt rabat dernede.

Jeg laver en kop kaffe til mig selv, da Gina nu må opgive koffein. Det er stadig svært at fatte at hun er gravid, og jeg har det rigtig svært ved at skulle forlade hende imorgen. For jeg føler jeg burde være her i denne tid, som sentimental støtte.

Jeg har pakket tøj, men jeg mangler stadig nogle små ting, som jeg pakker i aften. Jeg rejser imorgen, jeg kan slet ikke begribe det. Klokken 13:40 imorgen, sidder jeg i mit fly på vej til New fucking York, for at møde 5 seconds of summer. WHAT THE FUCK SKER DER.

Jeg hører tunge fodtrin fra trappen, og Gina der råber "HVAD ER DET JEG LUGTER?!"

"BACON BITCH!"

Hun kommer nærmest væltende ind, som en amerikansk fodbold spiller.

"DU ER MIN GUD LIZA!"

"I know right!" Siger jeg og peger på hende med en kniv, så hun tager hænderne op og siger: "Wow!"

"Jeg tænkte nu hvor jeg tager afsted imorgen, skulle du behandles som den prinsesse du er."

"Du er den bedste," siger hun og sætter sig, i det jeg stiller to glas smoothies. Hun tager en tår og øjnene lyser helt op.

"Jeg ved at jeg er god."

"Men helt seriøst, du tager jo afsted imorgen," siger hun. Jeg nikker og smiler, vi fanger hinandens blik. 5sos spille stadig og omkvædet af "Girls Talk Boys" kommer på og vi flejner helt ud. Vi danser rundt og skriger af ren begejstring, indtil sidestikken slår til. Vi sætter os ned igen og begynder at spise.

"Du har bare at ende med at have sex med mindst én af dem," siger hun og peger på mig med et stykke bacon. Jeg griner.

"Hør de er alle ældre end mig, og har sikkert ingen intention om at have sex med en fan. Luke har en kæreste anyways, og jeg håber, FOR GUDS SKYLD, hverken Calum eller Luke genkender mig fra den aften. Det ville være så ydmygende, på så mange punkter. De ville sende mig direkte hjem igen, seriøst Calum sendte mig et fucking sjæl igennem borende blik, som om han allerede havde syv forskellige grunde til at hade mig. Og jeg havde ikke en gang sagt ét ord. Oh shit hvad nu hvis de faktisk genkender mig? Hvad Fuck gør jeg så? Lever i akavethed med det? Jeg kan ikke klare at se det blik i Calum's øjne igen, ikke når jeg ser så meget op til ham!" Til sidst råber jeg nærmest. Gina ser til med vidt åbne øjne, mens hun slubre det sidste af hendes smoothie.

Jeg tager mig til begge sider af hovedet.

"Jeg kan sgu da ikke tage afsted!" Mumler jeg. "Omg jeg må nødt til at blive hjemme."

"Argh hold op, de ser så mange fans hver dag og bliver hele tiden flirtet og taget på af piger. De var også begge fulde, så chancen for at de husker dig, er meget lille," siger hun og lægger sine fødder op på bordet. Jeg tænker lidt over det.

"Det er selvfølgelig rigtigt nok..."

Vi spiser lidt i stilhed, mens vi begge bare tænker over det. Jeg ser hen på hende, og hun har øjnene rettet mod vinduet.

"Hvor lang tid skal der egentlig gå, før man kan få en bortadoption?" Spørger jeg og husker at hun nævnte noget om en bortadoption, da hun fortalte mig at hun var gravid. Hun ser lidt forbavset hen på mig.

"Bortadoption?"

"Øh ja, skal du ikke have en bortadoption?" Spørger jeg.

"Nej da, jeg beholder barnet."

Jeg ser overrasket på hende. Hvordan?

___________________
Jeg er lige foreløbig i Lalandia, så det kneb lidt med at få kapitlet skrevet færdig. Jeg ville have udgivet igår, men wattpad fuckede med mig. Men here you go, det er lidt mindre end forventet, men næste kapitel bliver om rejsen og mødet med 5sos.

Så glæd jer ;))