All That Matters (5SOS) *PAUSE*

No games, Hood

Kapitel 14

"Kan jeg lige snakke med dig et øjeblik?" Siger han og har et seriøst blik rettet lige ind i mine.

Jeg nikker svagt og synker en klump i halsen, "øh ja, ja selvfølgelig" siger jeg lidt henkastet. Han går lige forbi mig og studerer værelset. Jeg vender mig mod ham og tripper lidt fra fod til fod, for jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har knap nok selv nået at udforske værelset, da jeg opdager, at Calum nu står og ser ud af et stort vindue, som har udsigt udover hele byen. Det er et smukt værelse.

"Jeg kan godt huske dig," siger han og vender sig mod mig igen. Han krydser armene og læner sig op ad vinduet, hvilket gør at en kilden bliver skudt op gennem mine ben. Jeg er så bange for højder, og at læne sig op ad et kæmpe vindue, når man ihvertfald er over 50 meter oppe i luften, gør ikke min angst bedre. Plus det han sagde, havde nok en finger med i spillet. Jeg siger ikke noget, for jeg venter på han siger noget mere. Man ved jo aldrig, om han forveksler mig med en anden fan han har mødt. Jeg rynker mine bryn for at virke forvirret, men jeg er ikke god til det.

Det føltes som om der går lidt for lang tid, før han siger noget igen. Han står bare med krydsede arme og hovedet lænet en smule tilbage på glasset, mens han bare ser på mig, ventende på en reaktion.

"Jeg kan stadig huske den kjole, du havde på den nat, hvor dig og Luke havde tungerne halvt nede i halsen på hinanden."

Jeg trækker vejret dybt og hurtigt ind. Jeg føler mig en smule panisk. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi jeg er bange for hvad det kommer til at betyde, hvilket konsekvenser det kommer til at have for hvad de tænker om mig, og hvordan resten af turen kommer til at være. De hænger trods alt på mig den næste månedstid. Men hvorfor nævner han, at han kan huske kjolen jeg havde på? Det er da lidt unødvendigt, er det ikke?

Han leger med mig.

Jeg stiller mig op af kanten på et bord, som står under fladskærmen. Jeg trækker vejret ud igen.

"Oh my god..." Mumler jeg, "jeg havde håbet i ikke ville kunne huske det."

Han smiler skævt og kommer nærmere.

"Luke har ingen idé, han var pisse stiv, og hvis jeg husker rigtig var du også pisse stiv. Så hvordan kan du huske noget af det?" Spørger han forundret, da han står lige foran mig. Omg hvad er hans problem?

"Fra et flashback," tænker jeg.

Jeg er totalt starstucked, for det er Calum fucking Hood der står foran mig lige nu. Jeg føler mig utrolig ukomfortabelt tilpas, og jeg synes han er alt for tæt på mit ansigt. Jeg har forhelvede ikke været i bad i røv lang tid, jeg stinker, mit hår er klamt og jeg har intet makeup på. Jeg prøver at træde lidt væk, mens jeg retter på min bluse. Han har stadig det der skæve smil i ansigtet, og jeg tror han kan lide, at jeg er lidt intimideret af ham. Men hvem ville ikke være det, hvis de stod foran Calum?

"Jeg kyssede én fjerde del af mine idoler, tror du jeg bare sådan glemmer det?" Siger jeg. Han trækker på skuldrene og fjerner endelig hans blik fra mig.

"Det er et ret nice værelse," siger han og går mod døren. Jeg bryder mig ikke om at han bare skifter emne på den måde, vi er ikke færdige med den her samtale, så jeg skynder mig ind foran ham for at tilføje: "du må ikke nævne det til Luke."

Det irriterer mig at han bare skiftede emne, han er sgu lidt irriterende. Calum bliver ved med at slentre langsomt mod døren, så jeg er nødt til at gå baglæns, for ikke at blive trampet ned. Han stikker sine hænder i lommerne.

"Og hvorfor må jeg ikke det?" Spørger han. Jeg er forfjamsket over hans svar. Det er da åbenlyst hvorfor han ikke må sige det?! Hvorfor opfører han sig sådan her overfor mig? Han kender mig ikke, og hvorfor har han pludselig sat sig for, at han ikke kan lide mig? Er det på grund af den aften med Luke? Det gør en smule ondt, da jeg ser så meget op til ham. Det må helst ikke gå galt allerede nu.

"Det ville være så upassende, hvis han fandt ud af det. Han ville ikke kunne snakke med mig igen jo. Plus Arzaylea," svarer jeg lettere frustreret. Han bliver ved med at gå. "Jeg ville ikke have at han husker mig, fordi jeg opførte mig som en hoe, og alle ved at det er akavet at møde dem, man har haft et one night stand med."

"Men i havde jo ikke et one night stand jo," Svarer han, for at gøre mig mere frustreret.

"Nemlig! Han skal ikke tro, at jeg tror, at der er unfinished business mellem os. For sådan har jeg det ikke. Jeg ville ikke komme imellem Luke og Arzaylea okay? det er ikke min plan overhovedet," vælter det desperat ud af mig. Det føles som om, jeg sidder på knæ med bedende hænder foran ham.

Vi går to skridt mere, og så mærker jeg døren mod min ryg. Han rør ved min hofte, idet han rækker ud efter håndtaget, så en kuldegysning løber igennem mig, og det kunne han godt se. Hvorfor er stemningen mellem os så intens?

"Hvad får jeg til gengæld?" Spørger han lavt med hans mørke og en smule hæse stemme, som giver mig lyst til bare at rive den t-shirt af ham. Men jeg ser bare forvirret på ham. Hvorfor helvede skal han have noget til gengæld, for ikke at sige det til Luke? Han kan fanme ikke blackmaile mig.

Han står meget tæt på mit ansigt, men det er svært at se på ham ordentligt i det her dæmpede lys, som kaster skygger for hans ansigt.

Pludselig smiler han bare og rejser hans øjenbryn, så jeg ser endnu mere forvirret ud. Han trækker samtidig ned i håndtaget og åbner døren en smule, og før han går ud igen, siger han: "jeg driller dig bare, skulle bare være sikker på det var dig. Jeg siger det ikke til nogle. Ses klokken 4 Elizabeth!" og så er han ude af døren, og har lukket den efter sig.

Jeg står op ad døren og ser lige ud i luften i noget tid. Hvad fuck skete der lige? Jeg ser på uret: 15:15.

"Okay," mumler jeg for mig selv og skynder mig hen til min kuffert, kaster den op på sengen og åbner den, hvor jeg tager mine toilet-ting med ud på toilettet. Jeg ser i mit spejlbillede. Puha, det kan ikke have været rart at stå så tæt på mig. Jeg tænder for vandet i bruseren og tager tøjet af. 

Jeg tænker ikke på andet, end hvad der lige skete. Jeg må gøre det klart for Calum, at han ikke kan lege sådan med mig. Not this girl. 

Da jeg er færdig, træder jeg ud ad kabinen og tørrer mig med et rent håndklæde. Jeg vikler det rundt om mig og tager et til, som jeg vikler mit hår ind i. Jeg tager mine ting og går ud til spejlet i værelset. Jeg lader døren til toilettet stå åben, da der er for tåget til at kunne være der i mere end et minut, før man bliver kvalt af dampen. Jeg tager fugtighedscreme i ansigtet og smører bodylotion på benene. Jeg har lige shavet fra top til tå, så jeg føler mig som en nyfødt baby. 

Imens jeg lader cremen tørre, sætter jeg mig på sengekanten med min mobil. Gina ville sikkert gerne opdateres. Jeg scroller igennem notifikationerne. 

Logan: jeg hører at du er i NYC, er det sandt?

Jeg ruller med øjenene og pruster ud. Jeg swiper til venstre for at svare hurtigt.

Liza❤️: ja, jeg vandt en konkurrence

Jeg tjekker mine andre notifikationer; min far har også skrevet.

Cam: hey sweetie! Vi tjekker bare, for at høre om du er nået frem i god behold? Har du mødt boybandet endnu?

Omg, han skrev "boyband". Jeg svarer på den og når lige at trykke send, før jeg får en besked igen.

Logan: hvorfor fanden har du ikke fortalt mig noget om det?! Du har ikke en gang sagt farvel? Betyder jeg bare ikke noget for dig mere?! Wtf, er det fordi du stadig er sur på mig? Det er ikke kun min skyld det her! Du opfører dig som et barn Liza.

Han begynder og ringe, så jeg sætter min telefon på lydløs og lægger den på sengen, for at gå hen og tage lidt makeup på. Fuck ham. Jeg har fortalt ham, at jeg har brug for en pause, og at han skal lade vær med at presse sig på, så det må han altså acceptere. 

Han skal fanme ikke ødelægge det her for mig.