The big tour surprise

530 30 12
                                    

Kapitel 6

Søndag, 4 dage tilbage

Okay, måske skal jeg forklare lidt om hvad der er i vejen med mig.

Jeg har kræft i skjoldbruskkirtlen, hvilket er nogenlunde normalt I guess. Statistikkerne ser sådan her ud:

Skjoldbruskkirtlen: 64,300 anslået nye sager, 1980 anslået døde

Så der er meget stor sandsynlighed for, at jeg overlever i forhold til andre slags kræftformer. Hvilket jeg er meget taknemmelig for. Kemoen virker, og lægerne siger at de aldrig har set så store muligheder hos en patient på grund af mit, åbenbart, unormale stærke immunsystem, så der er endnu større sandsynlighed for at jeg overlever nu. Så derfor, er jeg ikke bange. De siger at efter denne uges kemo, ville det være en god ide, at stoppe behandlingen i en og en halv måned og bare fortsætte med medicin, fordi det ville gøre kræften svagere og gå tilbage til ikke at være immun overfor medicinen. Så efter den 1/5 måned, slår vi hårdt ned på den, og så ville jeg næsten være kræft fri.

Fuck jeg er glad.

Både for at være så tæt på at være kræft fri, men også for pausen med kemoen og nedskæringen af medicinen. Jeg har ikke mistet mit hår endnu, men det er blevet tyndere.

Jeg skal på arbejde idag, hele dagen. Feeeedt main, og jeg arbejder i en dyrebutik. Jeg har tømmermænd, og dårlig samvittighed. Det var en fed fest, men med dårlige konsekvenser.

Jeg tror ærligt aldrig jeg kommer til at kunne se Logan i øjnene igen. Vi har ødelagt vores venskab; eller også overreagere jeg bare. Jeg håber jeg overreagere, og jeg håber også at han har en rigtig rigtig god og velformuleret undskyldning. Jeg håber derudover også at det var alkoholen der handlede hos ham, og ikke hans underbevidsthed.

Mine forældre ved ingenting. Håber jeg.

Seriøst jeg føler alting bare langsomt falder fra hinanden.

Det eneste der kan opmuntre mig lige nu, er tanken om at high school er slut. For jeg har jo ligesom også kemo hele næste uge, fuck mit liv. Jeg ber til at 5sos overraskelse kan opmuntre mig bare en smule. Måske er det en ny single? Det ville bare ikke give mening, da de næsten lige har udgivet sounds good feels good og er på turne.

Jeg tager kjolen, jeg havde på igår og snuser til den, fordi der pludselig lugter underligt. Jeg genkender lugten. Den lugter af mændene fra igår.

Det hele slå mig, så jeg sætter mig på kanten af min seng og mærker mit syn langsomt bliver sløret. Ikke fucking nu.

"Så så, det er okay, der sker ikke noget. Det er bare et flashback," hører jeg min far sige og en hånd kører hen over min ryg. Jeg slår den væk, da den ligner drengens fra i nat. Han forsøger at holde mig stille, fordi jeg ligger og halv spjætter. Jeg vrider og slår i hans arme.

"Liza skal jeg ringe til doktoren?" Spørger han. Jeg falder ned i hans arme, og begynder at hulke. "Liza?"

"Hvad er der galt med mig?" Spørger jeg gennem min gråd. Han aer mig på hovedet og holder betryggende om mig.

"Der er ikke noget galt med dig. Det er ikke din skyld. Jeg tror du skal blive hjemme og slappe af idag, det er vigtigt at du er frisk til imorgen, jeg skal nok ringe til dit arbejde. Vi snakker om hvad der skete senere ikke?"

Jeg ryster på hovedet, men han siger ikke noget, han tager bare kjolen og går ud på badeværelset med den. Jeg ligger mig på min seng og ser ud ad vinduet, mens jeg forsøger at kontrollere mit åndedrag og mine kropslegemer.

All That Matters (5SOS) *PAUSE*Onde histórias criam vida. Descubra agora