All That Matters (5SOS) *PAUSE*

GINA IN A BOTTLE

*En masse navne of karaktere er taget fra serier, don't judge me*

Kapitel 1

"Så fortæl mig lidt om Gina," siger Carol. Min psykolog.

Hun er ny, eller jeg er hendes nye klient. Psykologen jeg så før, hun hed Annie. Annie døde for to uger siden, ret sørgeligt, ret tragisk. Hun blev kørt ned, da hun krydsede gaden og en mand, som ikke havde set der var rødt og sms'ede på sin telefon, påkørte hende. Jeg har meget ondt af hendes mand. Jeg ved ikke rigtig om jeg burde være ked af det? Jeg har fortalt alt til hende, men så igen, hun har aldrig fortalt mig noget om hende. Så på den måde, har jeg ikke rigtig nogen alt for speciel forbindelse med hende. Men jeg er stadig trist over hendes død, og det er forfærdeligt at åndssvage mennesker som ham, der påkørte Annie lever. Jeg håber han har det dårligt med sig selv. Jeg fik det af vide over telefonen, og det var en ret pinefuld samtale med hendes chef, men mest fordi, at jeg ikke kan finde ud af at snakke over telefonen med folk jeg ikke rigtig kender, så det var ret akavet. Det gik lidt i retning af det her:

"Annie er blevet påkørt, og klarede det desværre ikke."

"Så. Hun er død?"

"Ja, det er hun.."

"Det var da forfærdeligt. Jeg kondolere. Øh. Skal jeg så have en ny psykolog? Jeg mener det er selvfølgelig meget sørgeligt, det var ikke for at være ubehøvlet. Bare glem jeg spurgte."

"Okay?"

"Eerrr- du okay?"

"Det er meget frygteligt og rystende. Men jeg har det okay, tak. Oh og hendes mand bad mig invitere dig med til begravelsen forresten; det er den 26 Juni, altså på søndag. Så hvis du har lyst må du gerne komme, det er en åben begravelse nemlig."

Shit, nu kan jeg ligesom ikke sige nej.

"Ja selvfølgelig."

"Jamen så ses vi vel på søndag. Håber du kan fortsætte en god dag alligevel."

"I lige måde. Eller ja, vi ses, det var det jeg-"

Også har hun lagt på.

"Elizabeth?"

"Ja?"

"Jeg ved det må være hårdt at få en ny psykolog efter to år med Annie, men jeg er her kun for at hjælpe ikke?"

Jeg ser forvirret tilbage på Carol, da jeg var faldet i staver mens jeg kiggede ud af vinduet.

"Jo selvfølgelig."

Jeg gider bare ikke starte forfra med at fortælle en person alt det, jeg allerede har fortalt én gang, til en anden. Jeg sukker ved tanken.

"Gina, din veninde. Fortæl mig lidt om hende," siger Carol med et smil på læben. Jeg ved ikke rigtig om jeg bryder mig om hende. Hun er alt for falsk.

"Okay. Gina er min veninde. Hun er meget sarkastisk, lidt en hoe, eller ret meget, hun er ret badass og ret klog."

Timen når snart ved sin ende. Endelig. Det plejer ikke at føltes som en time med Annie, mere som ti minutter. Men nu føles det som om jeg ser på græsset gro, og det er allerede nået en centimeter højere end da jeg kom.

"Én sidste ting," siger carol og smiler betryggende, jeg nikker. "Jeg ville gerne bede dig stå foran spejlet derovre, hvis du ville."

Jeg rejser mig fra stolen og går hen foran det store spejl.

"Fortæl mig hvad du ser. Hvad er det første du ser, når du kigger på dig selv."

Jeg ser lidt ind i mine egne øjne, og fjerne et hår der skal til at kravle ind i øjet.