All That Matters (5SOS) *PAUSE*

VaGINA trouble

Kapitel 7

Tirsdag, 2 dage tilbage

Igår var jeg helt væk, jeg sov det meste af dagen, hvilket var ret dejligt, så jeg ikke kunne kede mig som nu. Jeg zapper gennem kanalerne på hospitalets tv. Jeg kan ikke noget, jeg er drænet for al energi.

Jeg hader de her uger. Jeg bliver altid deprimeret, og alting bliver ensartet og kedeligt. Jeg føler mig som endnu en ubetydelig, usynlig, spild af plads på jorden, hvor dødsuret tikker som en bombe og jeg kan ikke se hvor mange timer, minutter eller sekunder der er tilbage på uret. Sådan føltes det. Det hjælper heller ikke, at jeg var til min eks-psykolog's begravelse i søndags om eftermiddagen. Det var trist og ja, jeg er menneske, jeg græd. Jeg har trods alt fortalt hende alt om mig.

Jeg får en notifikation, så jeg kigger på skærmen. Det er en tweet fra 5sos.

Did you sign up for the competition yet?🤓

Og så et link hvor man kan melde sig ind. Jeg fik ikke lov af mine forældre, de sagde, at jeg ikke var klar til sådan noget efter kemoen og "lægerne sagde jo du skulle holde en pause". Desuden har de anbefalet mig at vende tilbage til psykolog, inden jeg skal på college, så jeg kan blive helt "frisk". Hvilket jeg var enig i, for jeg ville gerne starte frisk og forhåbentlig forbedret på college.

Telefonskærmen slukker, og jeg ser lidt på den.

Men jeg er 18.

Jeg er voksen.

Jeg kan i realiteten selv bestemme... Og desuden er chancen for at jeg vinder, sikkert 49,9 gange mindre en chancen for at jeg overlever.

Yolo am I right? Desuden, what the hell- hvis jeg vinder kan jeg få en mulighed for livet, og det ville gøre mig mere glad end noget andet. Det kan også være at tiden her på hospitalet ville gå lidt hurtigere, hvis jeg havde noget at se frem til?

Fuck it.

Jeg griber min iPhone, går ind på tweet'en og trykker på linket. Jeg begynder at skrive mine oplysninger ind, og jeg føler at en del af mig visner fordi jeg går bag om mine forældre. Men jeg bliver ved med at fortælle mig selv, "jeg er voksen, jeg kan egentlig gøre hvad der passer mig". Derudover kan jeg ikke helt seriøst leve sådan et liv her, hvor jeg virkelig skal lide og lide indtil jeg dør eller bekæmper kræft. Jeg kan jo heller ikke mærke at jeg har kræft, når jeg ikke får kemo, det skader mig ikke mærkbart. Det er en dum tanke hvis man tænker for meget over den, og jeg tænkte ikke særlig meget over den, så lad vær med at overanalysere den. Jeg mærker spændingen stige og det kan godt være, det ser ud som om at jeg aldrig har gjort noget imod mine forældre, og det har jeg egentlig heller ikke siden børnehaven. Den gang jeg stjal fra min faders pung, tegnede på væggene og smed Mitchell's bilnøgler væk i haven.

Jeg var savage, jeg ved det.

Jeg har indtastet alt, og jeg er noget til "complete" knappen. Den er lilla med hvid skrift, og så trykker jeg på den og ser på den runde loading cirkel på skærmen. Derefter forsvinder den, og jeg kommer ind på en side hvor der står, "tak for din indmelding, oplysningerne er bekræftet og du er meldt ind i konkurrencen om chancen for at vinde en rejse i den nord amerikanske del af turneen med 5 seconds of summer. Vinderen ville blive annonceret og kontaktet d. 30 Juni :) Held og lykke - 5sos"