Kapitel 14
Calum's synsvinkel
Jeg havde ikke forventet hende, da jeg hørte hendes navn for første gang. Jeg tror bare jeg havde forestillet mig noget mindre... Attraktivt? Men jeg husker hende godt. Jeg kan huske at hun hang op af Luke's arm en gang for længe siden, da jeg var med ham på en natklub. Hun var røv irriterende, og jeg måtte stoppe Luke fra at knalde hende den aften. For vi havde lavet en pagt, ingen hook-ups den aften, og selvfølgelig fandt drengen sig en hoe alligevel, eller ikke en hoe, men noget i den dur. Typisk. Men jeg måtte jo gøre, hvad der var nødvendigt og splitte dem op og tage ham med tilbage til hotellet. Gad vide om Elizabeth kan huske alt det? Det var en røv syg fest alligevel, men det var nok mest fordi jeg lige havde endt det med Gemma. Hun gik imod mine regler, og det ser jeg ikke bort fra. Jeg har nemlig en meget delikat type når det kommer til forhold. Jeg er ret kræsen ville jeg gerne indrømme. Min smag i "romantiske forhold" er, hm, hvordan kan jeg formulere det? Den er lidt særpræget.
Hun sidder og snakker entusiastisk om os og alt mellem himmel og jord. Så hun er ikke den generte type, jeg kniber øjnene lidt sammen og lægger hovedet på skrå for at prøve at læse hende. De andre drenge lytter intenst og snakker interesseret med hende. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om hende. Højlydte piger er ikke lige min type, jeg rynker mine bryn, det er jo ikke fordi der skal ske noget, ihvertfald ikke noget af det, du har i tankerne, så du kan lige så godt stoppe lige nu og her, tænker jeg.
Hun er attraktiv og og de små fregner over hendes næseryg fremhæver hendes perfekt skulptureret næse og øjne. Hun er brunøjet. Jeg er mest til blåøjede, jeg ryster svagt på hovedet, der var den samme sammenligning til min type som før, bare stop dig selv.
"Ej undskyld, jeg snakker for meget gør jeg ikke?" Siger hun og fortrækker en mine. Hendes stemme er mørk og en smule hæs.
"Nej overhovedet ikke, det er kun dejligt at lytte til andre snakke så meget, og som ikke er de tre," siger jeg og peger på dem alle. Hun griner kort og fjerner en tot hår bag sit øre, som har forladt den rodede knold. Drengene siger nogle ting tilbage og sender mig onde blikke.
"Jeg ville bare helst ikke virke irriterende og overgiret," siger hun.
"Det gør du skam ikke, det er ingenting i forhold til hvad vi er van til," indvender Michael og gør store øjne. Han har ret, men jeg tror kun det er fordi vi er van til store mængder af craziness, hvorimod her har vi kun én crazy.
"Så skulle i have mødt mig for nogle år siden, min nat rutine bestod af: kysse jer alle på mine 20 plakater, høre alle jeres numre og tweete den samme tweet til hver én af jer 45 gange og tænde mit hjemmelavede lys med et billede print af jer og be til at få lov til at møde jer en dag. Det er kun halvdelen af min aften rutine, plus der er en morgen rutine også."
"Holy shit," siger Luke og griner, det gør vi alle.
"Men det virkede det med lyset," siger Ashton og holder armene ude. Hun smiler og nikker, "ja åbenbart! Jeg ville ikke have smidt det ud, hvis jeg vidste den kunne opfylde ønsker."
Hun har god humor, og hun minder mig på en måde meget om Ashton. Jeg beslutter mig endelig for, at jeg ikke er tiltrukket af hende. Jeg plejer dog aldrig at være i tvivl, og det er ret nyt for mig.
Liza's synsvinkel
Jeg kan ikke lade vær med at smile lidt, for det her er seriøst en drøm der går i opfyldelse. Mitchell sagde at jeg skulle gøre dem klar på min lidelse, men jeg behøver vel ikke at gøre det lige med det samme. Og hvornår er et godt tidspunkt at sige det?
DU LIEST GERADE
All That Matters (5SOS) *PAUSE*
Fanfiction"Jeg udøver kontrol over alt andet. Jeg kan ikke bindes i et forhold. Jeg har mine regler og du kan spille med eller game over, det dit valg baby." Elizabeth Jones lider af kræft. Hun lader det ikke gå hende på i hverdagen, men hvis man ved man e...