All That Matters (5SOS) *PAUSE*

Så er det nu.

Fredag, d. 15 juli
Kapitel 13

"Så derfor må vi nødt til at fyre dig. Selvom du har været en pragtfuld medarbejder og ansat her, og vi ville savne din entusiasme og humor, som indvirker hos os alle. Jeg håber du får en dejlig ferie ikke?" siger min chef til mig over telefonen. Jeg sidder på min sengekant, Michael Clifford ligger ved min side, (min kat). Damn hun er god til at fyre folk.

"Jeg forstår. Og tak for de søde ord, jeg kommer også til at savne jer," siger jeg, på kanten til at tude, men jeg holder det inde. Hvorfor er jeg så emotionel lige nu? Jeg plejer aldrig at være så nem at knække. Men jeg beskylder min menstruation, jeg får utrolige mood swings under min menstruations.

"Ja, det må du undskylde, men jeg må nødt til at gøre, hvad der er nødvendigt."

"Ja-" lige pludselig knækker min stemme over. "Oh shit, sorry, jeg tager ikke pludselige dårlig nyheder så-" jeg snøfter hårdt og siger en underlig lyd. "Så godt, som du kan se. Eller jeg mener-" jeg hulker en smule nu, "du kan jo ikke se mig, men."

"Liza?"

"Som du kan høre."

"Græder du?" Spørger hun forvirret.

"- Jeg er lidt emotionel her for tiden, for jeg skal møde mine idoler senere, og jeg har mens lige nu så," siger jeg, med tårerne trillende ned af kinderne. "Det her er ret ydmygende, undskyld hvis det gør dig ukomfortabel."

"Ja, øhm. Ja," mumler hun lettere bekymret og akavet. Jeg snøfter.

"Jeg lægger bare på nu," jeg hulker igen.

"Jeg undskylder for... ubelejligheden. Øh. Men ja, vi må hellere lægge på," siger hun. Jeg tørrer mine tåre væk.

"Hav et godt liv," siger jeg og mener det dybt og inderligt. Hun takker og jeg lægger på. Jeg ser ned på Michael og aer ham blidt på hans hvide hovede, da jeg begynder at hulke højt og voldsomt. Michael ser dødt på mig. Hans øjne stråler "hold kæft kvindemenneske og kæl mit hovede".

"Du er så kynisk," siger jeg og kaster mig tilbage i sengen, hvor jeg tager fat i dyne kanten og triller mig ind i dynen som en pølse i svøb. Michael bliver puffet ned ad sengen og miaver irriteret. Jeg sagde et sentimentalt farvel til mine forældre inden de tog afsted imorges. Oh forresten- Cam fik jobbet som en kunst- og drama lærer på en skole for børn med velhavende forældre, hvilket er ret godt gået. Han har sin første rigtige dag på arbejdet, og jeg er lidt trist  over at jeg ikke kan fejre det med ham. Jeg ser på klokken på min telefon.

"11:25?!" Råber jeg og springer ud af sengen, jeg troede den var 10:00. MIT UR PÅ MIT NATBORD GÅR EN TIME FOR LANGSOMT! Jeg tror mit hjerte stopper et kort øjeblik.

"GINAAAAAAA!" Råber jeg og springer ud af sengen. Jeg løber ind på hendes værelse, hvor hun står helt påklædt med sin telefon og bilnøglen i hånden. Hun ser hen på mig med store øjne.

"Du ligner moren fra home alone, da hun finder ud af at de har sovet over sig."

Jeg kan ikke bevæge en eneste muskel i min krop, jeg er i komplet chok. Jeg kan ikke misse mit fly, det ville være det mest pinlige og ubehøvlede der nogensinde er gået ned i historien. Det kan jeg bare ikke, det her er en once in a life time mulighed.

"DU HAR TI MINUTTER TIL AT GØRE DIG KLAR OG FÅ DIN LILLE RØV UD I MIN BIL!" Råber hun og løber meget uhyggeligt mød mig mens hun råber, og det smitter af på mig, for hvis man har prøvet at blive angrebet af Gina én gang, ville man helst undgå det en anden gang. Så jeg løber og skriger ind på mit værelse. Jeg har ikke taget et bad, så det må vente.