Så dumt

644 14 5
                                    

Hvorfor mig?! General Joe og nogen andre dæmoner skal spise sammen med os. Hvad har du endelig imod mig gud?! Jeg sidder bare og ser ligegyldigt på rødvinen. Jeg hader rødvin.. Og alt andet slags for alkohol.. "Ikke til rødvin?" Jeg så på Joe "Nope" Han gav mig hans tomme glas og tog mit før han gik. Okay? Hvorfor skal dæmoner være så mærkelige?! "Skål" "Yai skål" Mumlede jeg og så ud i den blå luft, hvorfor skal jeg være her? "En af prinserne er her, han siger han kommer med en udfordring" Hmm.. "Få ham ind" Sagde Jonathan, efter et stykke tid kom den ældste søn ind, jeg rystede på hovedet "Idiot.." "Prins G-" "Nej nej, drop det Demon Prince" "Javel hvad lyder din udfordring på?" "Jeg ville havde mit kongerige tilbage" "Det overrasker mig ikke" "Og min kriger" Han pegede på mig med hans sværd. "Vent hvad? Mig? Bukser?" Han smilede skævt "Ja du må gå i bukser" "Hell yes" Hviskede jeg. "Og hvordan ville du få alt dette?" Jonathan lagde hovedet på skrå og så ondskabsfuld ud. "En tvekamp, kun dig og mig, til døden" Døden.. "Det lyder godt" "Nej nej nej" Jonathan så på mig "Ikke tale om mine herrer, ikke til døden" Hvorfor ikke?" Snerrede Jonathan og så rasende på prinsen. "Fordi jeg gider ikke at dø i dag" Jeg rejste mig op "Jeg lovede at jeg ville passe på dig" Jeg så på prinsen, han så ned da dæmonerne grinede lavt. "Og du lovede mig at jeg måtte tag en kamp, hvis jeg ville fra dig, deres majesæt" "Mercy.. " "Man skal holde hvad man lover" "Urgh.. Fint" "Mange tak" Jeg nejede hurtigt før jeg tog hans sværd. "Kun dig og mig?" Jonathan løftede et bryn "Jeg har slået dig før" "Du tager fejl jeg vandt" "Du snød" "Du er dæmon det gør du hele tiden" Jeg svingede med sværdet. "Men jeg er ikke kommet for at snakke, my Demon Prince" Han smilede skævt "Efter dem Mercy" 

Prinsen hepper da selvfølgelig på mig imens dæmoner er stensikker på Jonathan vinder. Selvom de må indrømme at jeg godt kan håndter et sværd. Klingerne slog mod hinanden, og vi pressede vores kroppe sammen "Du er god til at svinge et sværd, Mercy" "Gid jeg kunne lide at sige ilm" Jeg smilede skævt og trak mig væk. "Elsker dig" "Hader dig" Klingerne slog mod hinanden igen, men dengang røg mit sværd, jeg dukkede mig, hoppede og snublede. Pis.. Han ville tag klingen mod min strube og jeg ville havde tabt, medmindre. Jeg klappede mine hænder sammen mod sværdets flade sider, han så overrasket på mig, jeg sparkede ham i maven og han fløj et lille stykke væk. Jeg sprang op og løb mod ham, men han havde fået mit sværd, eller prinsens sværd.. Ehhh ligemeget.. Et stort klang lød og begge sværd knækkede, "Sikke noget pis" Mumlede jeg, "Grib" Jonathan smidt det knuste sværd og greb det flyvende sværd "Endnu mere pis!" Jeg prøvede at få fat i sværdet flader men i stedet skar jeg mig, jeg bande lavt og undveg. "Grib" KNIV! HELL YES! Jeg vejede den lille kniv i min hånd og dykkede mig igen for at derefter hakke kniven i låret på ham. Det gav et utroligt skræmmende brøl ud af ham, jeg sank hurtigt en klump og prøvede at få kniven ud, da jeg mærkede en kold klinge mod min hals. "Du har tabt" "Pis da også!" "Dræb ham" Joe tog fat i prinsen "Vent? HVAD NEJ!" Jonathan så mod mig "Nu har du vel ikke følelser for.." "Hvad? Ewo nej! Jonathan gør mig nu en tjeneste" "Hvorfor skulle jeg?" Brummede ham "Årh jeg ved ikke, du har tortureret mig, ødelagt min ryg. Du har gjort så jeg er gift med dig, det er ikke nemt kan jeg sige dig!" Han sukkede "Fint lad ham gå" Prinsen så frustreret ud, de ville følge efter ham, det ved jeg.. Han er yngre end mig, han kan da ikke dø.. Han må ikke.. Jeg lovede at passe på ham dengang han var syv. "Ingen må følge efter ham" "Mercy du beder om for meget, jeg skal havde noget ud af det her.." "Et barn" Det gjorde jeg bare ikke det der.. Jonathan så uforstående på mig "Du får et barn, det lover jeg dig" "Hvorfor er du villige til at gøre det?" "Fordi jeg lovede at passe på ham, fordi jeg holder altid hvad jeg lover, altid" Prinsen åbnede munden for at sige noget. Men Joe hvæsede og han holdt sin mund "Plz Jonathan? Ville du ikke nok være ærlig den her ene gang? Bare den her gang! Jeg beder dig aldrig om noget mere" "Du gør virkelig alt for den konge familie" Mumlede han, "Du er blevet tortureret for dem, du har kæmpet krige for dem, og nu sælger et barn der er ingen gang er blevet lavet" "Det er netop derfor jeg kan sælge den" "Jeg forstår ikke jer mennesker" Han rystede på hovedet. "Det behøver du hellere ikke, bare lov mig det?" Vi holdt en stirrekonkurrence "Hvis nogen følger efter ham, så slår jeg jer personligt ihjel. Ingen røre ham, han har min hånd over sig, i tre uger derefter, ville mit mål være at dræbe ham. Stadigvæk, som altid" "Demon Prince" "Prins" Og så var han væk. Jonathan så på mig "Ehehe, kan vi ikke spise nu?" Han kyssede min pande, jeg er bare så dum, dum, dum, dum! "Jo, sæt jer ned allesammen, maden er servereret" Alle sat sig ned. Hvad har du dog gjort Mercy? Det er smukt, det er bare flot, det kører bare for dig i dag! Du har stadig ikke givet dig selv en lussing, husk lige de million andre også tak! Jeg sukkede lavt "Så dumt" Joe skævede til mig, sendte mig et betryggende smil. Har han ondt af mig? Eller er han begyndt at kunne lide mig? Begge to lyder meget usandsynlige.. Plz lad mig vær en der ikke kan få børn! Så giver han vel op.. Ik?

//Stakkels, stakkels Mercy, det var meget dumt af dig Mercy!// 

Demon PrinceWhere stories live. Discover now