Demon Prince

Dumt!

Jeg gik på slottets gange, Jonathan var lige ved siden af mig og snakkede med Joe. Det begyndte at snurre rundt, jeg gik ind i en vagt "Kvinde" Hvæsede han "Oh Mercy det må de undskylde, herre jeg.." "Det er mig der undskylder" Jeg smilede anstrengende til ham. JEg har det sgu noget så underligt, Jonathan tog en arm om mig kyssede min pande. Jeg rullede med øjnene, kæft det føles underligt at gå i dag, som om mine ben ved ikke hvordan man kan, har glemt det imens jeg sov. Jeg tog mere at drikke end normalt, jeg plejer ikke rigtigt at drikke noget. Fordi det er så sjældent jeg er tørstig men hold da fast det føles som at jeg har sand nede i halsen. Det håber jeg sgu ikke jeg har.. Men hvordan skulle jeg også lige det? Jeg rejste mig op og gik op på værelset, jeg sad på sengen uden at vide hvorfor fanden jeg var gået herop. Det er sikkert den lilla øjet fyrs skyld, hm! Okay det er to uger siden jeg mødte ham.. Vi giver ham skylden alligevel, det er meget lettere! Jeg så ud af vinduet, et spark kom, endnu et, de blev ved. "Stop det" Intet. "I er lige så ulydige som jeres far og i er ingen gang født endnu? Små djævler" Grinede jeg og tog mig på maven og nussede den. "Miss Mercy, må jeg kom ind?" Pev en savg stemme "Ja da!" En slave kom ind, "Miss.." Jeg løftede et bryn "Jeg tror du  skal føde" Mumlede hun og sat bakken på bordet. Jeg grinede "Som om jeg ikke ville kunne mærke det" En smerte begyndte "Okay.. Måske har du ret"

Jeg så ned på de to børn der var i min favn, en pige og en dreng. Drengen havde Jonathan's øjne og pigen havde mine øjne, Jonathan sad ved siden af mig han smiler stort. Faktisk ret skræmmende at han er så glad.. "Shadow og Gracy" Jeg nikkede, han sukkede og tog Gracy. "Fars prinsesse" Tsk jeg tager dem fra dig senere... Han kyssede mig på munden, jeg rullede med øjnene "Stop med at vær så kærlig" "Undskyld men jeg er bare så glad" Han sukkede lykkeligt, det er næsten synd for ham.. Næsten! "Sååh hvornår skal de næste komme?" Han smilede til mig, jeg begyndte at grine "Altså jeg er frist til at begynde nu hvis det skulle være" "Virkelig?" "Nej hvad tror du selv bastard! Jeg skal sgu ikke havde flere nul putte" Han smilede skævt "Klart det kommer" Jeg rullede med øjnene. De har begge sort hår.. "De er smukke" Mumlede jeg, "Jaer i er smukke" Han trak mig ind til ham og gav mig Gracy i favnen igen. "Tak Mercy" "Jeg hader dig stadig" "Det ved jeg" "Jonathan.." "Mh?" "Hvordan kan du elske en der hader dig så meget?" "Så meget hader du mig hellere ikke, tænk over det, du har haft mange muligheder hvor du kunne havde slået mig ihjel" Jeg tænkte mig om, og han havde ret. Hvorfor er den bastard af en grøn øjet dæmon stadig i live? Dumt Mercy, dumt, dumt!