Jeg sidder og æder, igen! Hvorfor kan det barn ikke bare blive mæt?! Det føles jo som om jeg spiser for hundredvis små mennesker og mig selv! Ikke at jeg klager, det er godt mad! Jonathan er til et og andet møde, kors jeg vidste ikke en dæmon kunne være så.. Overbeskyttende! Jeg har en der tager en bid af maden før jeg skal, jeg har to vagter til at følge mig rundt på slottet. Genaral Joe er lige kommet hjem og lægger rapport, jeg ville ikke vide hvad der sker.. Men jeg skal spørger om lov for at få noget frisk luft, suk.. Og jeg har virkelig brug for det lige nu! Jeg rejste mig op, tog den ene hånd på ryggen, nussede den voksende mave før jeg gik normalt. Jeg støttede min mave et par gange imens jeg gik, "Din mave vokser" Vagten så på min mave, "Der er også et.." Menneske eller dæmon? "Barn derinde" Grinede jeg og vi begyndte gå, jeg bankede blidt på døren. Jeg pustede til mit hår, "Kom ind!" Jeg åbnede døren, mændene dæmpet sig, som om jeg har brug for ro. Tsk.. "Miss Mercy" Sagde Joe og bøjede sit hoved hurtigt "Genaral Joe" Jeg bøjede hurtigt mit hoved. "Jonathan må jeg godt komme ud og få noget frisk luft?" "Hmm" Jeg havde mine hænder rundt om maven. "Kom her" "Ehhh" "Plz?" Jeg gik tøvende hen til ham, han holdt sine arme om min mave og lagde øret ind til den. Jeg løfter et bryn, det har han aldrig gjort. "Ehm.. Jonathan" Det her er så akavet. Han sukkede tilfreds med lukkende øjne, jeg så panikslagen på Joe, søgte hjælp. Han trak på skuldrene "Jeg kan hører to hjerter" Han åbnede hurtigt øjnene "Jaer det skulle du helst også, ellers så gik jeg rundt med et lig eller så var jeg et lig" Han rullede med øjnene, og nussede min mave. "Jeg mener der er to derinde" Joe fløjtede "Tvillinger" Tvillinger.. To børn at beskytte fra Jonathan, bare skønt.. "Nej vagterne kan ikke beskytte tre, derude" Hvad i?! "Hvad snakker du om?! De er begge to i min mave" "Vores mave" "Njaaah den er kun på min krop" "Men Mercy det er farligt!" "Tsk det var ikke så farligt som da du troede der kun var en" Han tænkte sig om "Fint" Han nussede min mave en smule. Jeg kigger bare underligt på ham, jeg skal ikke blive gravid sammen med ham igen! Han er for underlig..
Jeg sidder på en bænk i haven, laver en blomster krans, drømmer stadig om at flygte. Men nu er der to jeg skal havde med mig..? Og jeg kan næppe slippe mellem fingrene ham som det ser ud som det gør lige nu. Jeg rejste mig op og gik indenfor, med vagterne rundt om mig, jeg rullede med øjnene og gik ind på mit værelse, et sted uden vagter. Jonathan sidder i sengen "Kan du mærke om der er drenge derinde? Eller piger? Måske en af hver?" Spurgte han "Nej, nej det kan jeg ikke" Han mumlede og tænkte sig om. "Hvad skal de hedde?" Suk.. "Vi kan sige et drengenavn og pigenavn hver" "Mh!" Han tænkte som en gal, jeg grinede og sat mig på sengen og lænede mig mod væggen. "Gracy og Jace" Sagde han og nikkede "Shadow og Lotus" Han smilede skævt og lagde sig ind til mig. "Det er en fantastisk lyd" Sukkede han, jeg grinede stille og nussede ham i håret. "Jeg elsker dig så højt, Mercy" "Og jeg hader dig, Jonathan" Nope jeg elsker dig ikke makker, beklager, jeg skrider med børnene. Men jeg lover at en af børnene får en af de navne du har valgt. Jeg kommer aldrig til at elske dig, jeg advaret dig, du elsker mig og jeg hader dig.
JE LEEST
Demon Prince
ParanormaalBlodet strømmet ud af min næse. Jeg rejste mig op fra det kolde stengulv. Han bøjede sig ned over mig. "Ser man det" Hans lumske smil viste de hvide tænder. "Hvem er du så?" //Højeste rank 1# Overnaturlig//