Demon Prince

Den endelig flugt

"Han ville vove over dig som en høg" "Nu er der ingen vej tilbage" "Han ejer dig, både din krop og sjæl" 

Jeg vågnede op med et sæt og mærkede sveden dråbe af mig. Jonathan sov ved siden af mig med let åben mund, en smule kær kan en dæmon vel være? Jeg rejste mig op, jeg skal i bad, hvis jeg ikke kommer i bad stinker jeg som.. Jeg ved ikke hvad! Da jeg trådte ud af badet løb vandet om kamp ned af mig, "Juhu menneske, er du der inde?" "Ja" Var mit korte svar. "Hvad laaaaver du?" "Tager tøj på" Mumlede jeg, "Må jeg komme ind?" "Nej" "Du er så kedelig Mercy, så kedelig" "Og du er så dum Jonathan, så dum" Jeg gik ud  af døren "Nu kan du gå derind" Jeg skulle til at gå forbi ham da han tog fat i mig. "Det var dig jeg ville havde fat i, du er min kone underhold mig" "Skal du ikke lave nogen dæmon ting?" Jeg prøvede at vride mig fri, men han slap mig ikke. "Tys kvinde, jeg ville være sammen med dig" "Jeg føler lidt vi misforstår hinanden her" Jeg prøvede at få hans arme væk fra mig. "Jeg hader dig" "Det ved jeg" "Og du skal hade mig" "Skal jeg virkelig?" Hviskede han og bed sig kort i læben. "Ja i dæmoner hader mennesker ligesom os mennesker hader jer" "Hmm der er bare et lille problem" Overlever jeg den her diskussion? Jeg tvivler en smule.. "Du er mit menneske" Han slikkede sig om læberne "Og jeg er fordømt hvis du slipper mellem fingene på mig" Ligesom jeg er fordømt hvis jeg ikke gør.. "Jeg ville ikke være her Jonathan" Jeg sukkede "Hvorfor skal jeg?" "Fordi jeg elsker dig" At hører de ord troede jeg aldrig jeg skulle hører fra en dæmon. Jeg havde en fornemmelse at de eneste en dæmon elsker var sin familie.  Jeg troede det var umuligt for en dæmon at elske andre.. "Hvis du elskede mig slap du mig fri" Stilhed "Fordi hvis jeg ikke kommer tilbage har jeg aldrig skulle være din, så tilhører jeg en anden og det samme gør du" Han brummede. "Jeg slipper dig ikke fri" Vrissede han og knugede mig ind til ham, "Jeg ved godt at jeg burde slippe dig fri, dele dig med verden. Men jeg er egoistisk det lægger i min natur, jeg ville havde dig for mig selv" "Jeg er et menneske med kød og blod, jeg er ikke noget du kan eje!" "Du er så klog alligevel tager du så meget fejl" "JONATHAN!" Han kyssede blidt mine læber som om han var bange for at ødelægge mig. "Jonathan hør nu godt efter, din kone skal give dig kærlighed og børn, hun skal kunne lide at være her. Din kone skal være en dæmon, eller et andet menneske! Jeg ved bare din kone skal ikke være mig!" Han rullede med øjnene "Kærlighed fra din side af kan komme længere ind i ægteskabbet, børn? Jeg behøver ingen gang din tilladelse menneskekvinde. Du er min kone, du er min brud, du er den kommende mor til mine kommende børn, du er mit menneske. Og jeg skal beskytte dig fra alt fare" "Lad os starte med at beskytte mig fra dig!" Han smilede skævt "Njaah! Men jeg skal til møde nu" Han kyssede min læber "Bliv" "Du kan ikke give mig en ordre!" "Det kan jeg da, det er bare ikke sikkert du følger den" Sandt.. Og så var han væk. Jeg brummede "Jeg skal ikke være her resten af mit liv kan jeg godt fortælle dig, du Demon Prince kan ikke holde mig, Mercy inde i dette fordømte slot!" Jeg åbnede altandøren "For jeg har en drøm, og fordi det gode altid ville sejre.." Jeg trak vejret dybt, lad den endelig flugt begynde! Og så må vi se om det passer at dæmoner elsker at jage..

//ENDNU ET KAPITEL! MÅ JEG HØRER EN KLAPSALVE?! ... Okay så plz? ... Argh forget it!//