Demon Prince

Hvorfor er skæbnen så ond?

Jeg løb afsted, vi er fem mennesker. Jeg har fået fire slaver med mig, jeg så ned på det foldet tæppe og sukkede. Jeg har ikke nogen af børnene fordi jeg ved Jonathan's vagter ville tro det. Jeg har bare et tæppe så det ligner jeg har et barn. Jeg ofre mig selv.. Hvis jeg bliver fanget hvilket jeg ved jeg gør har jeg givet dem med børnene et for spring. Det er ikke enormt. Men det er der.. Min vejrtrækning var hurtig, små svedperler havde taget form på min pande. Min ben gør ondt, gid jeg havde en bedre kondi! Når jeg bliver fanget og børnene er væk har Jonathan ikke noget at bruge mig til. Enten så dræber han mig eller også slipper han mig fri. Jeg håber på det sidste, så vil jeg slå mig ned i en by i et halvt år hvor børnene ikke er. Da Jonathan nok har sat nogen spioner som kan fange børnene. Efter det vil jeg tag til fem byer, de skal være i en af de fem byer. Jeg hørte et skrig og babygråd. Jeg standse op og så frygtsomt mod lyden. De har Shadow..Før jeg vidste af det var der reb om mig der trak mig ned. Jeg prøvede at komme fri, planen er gået i vasken! Jeg bande lavt, mon Gracy har bedre held med sig? Det håber jeg.. Jeg så over mod Shadow, bare rolig min dreng jeg finder en udvej. Dig, mig og din søster ville snart være sammen igen.

En af vagterne var gået op med Shadow. Jonathan sad ved tronen, hans hår var mere rodet end det plejer. "De finder Gracy også" Han rejste sig op og tog mig i hans favn. Jeg bed mig i læben "Din plan gik ikke Mercy jeg vidste dette ville ske på et tidspunkt. Elskede du er så nem at gennemskue" Han kyssede min pande. "Jeg kommer ud herfra" Hvæsede jeg. Han smilede djævelsk til mig "Tro på det Mercy" Han begyndte at gå, "Jonathan slip mig! Sæt mig neeeed!" Han rystede på hovedet "Jeg slipper dig ikke af syne igen Mercy, aldrig nogensinde mere" Jeg sank en klump, "Nu skal vi to sove snart er vores lille familie genforenet" Han kyssede blidt mine læber, "Stop det jeg hader dig" "Fortæl mig noget jeg ikke ved Mercy"

De fandt aldrig Gracy, jeg var aldrig alene med Shadow, der var altid en eller flere om os når jeg skulle være sammen med ham. Han voksede sig stor, lignede Jonathan mere og mere. Jeg hader stadig Jonathan, men jeg elsker min søn og savner min datter.. Gracy hvor er du? Det værste er at den lilla øjet dæmon havde ret, jeg ville kun se en vokse sig stor. Og jeg slipper aldrig for Jonathan.. Hvorfor er skæbnen så ond?